Bestyrelsens beretning 2015

DOKS’ bestyrelse: Fra venstre Poul Skjølstrup Larsen (kasserer), Bente Hogrefe Nielsen, Margrethe Thestrup Østergaard, Charlotte Muus Mogensen (formand), Preben Nørgaard Christensen, Karin Schmidt Andersen (næstformand), Klaus Viggo Jensen

Statistik

DOKS har 569 medlemmer, som fordeler sig med 398 medlemmer i den aktive sektion, 27 medlemmer i den frie sektion og 148 medlemmer i den passive sektion. Heraf er 110 pensionister og 24 studerende.

Af de 398 medlemmer i den aktive sektion sidder de 337 i fuldtidsstillinger.

I den aktive sektion er 273 tjenestemænd og 125 ansat efter organistoverenskomsten.

14 i den aktive sektion er helt eller delvist fastansat på kirkemusikskolerne. 6 medlemmer i den aktive sektion er ansat i kantorstillinger.  Organisationsprocenten i den aktive sektion er 98 %.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

OK 13 – periodeprojekt

Allerede i beretningen sidste år orienterede bestyrelsen om et frustrerende forhandlingsforløb vedrørende de periodeprojekter om Ny Løn og arbejdstid for tjenestemænd, som blev aftalt i forbindelse med OK 13. Særligt kravet om et nyt lønsystem for tjenestemænd har haft bestyrelsens prioritet.

På den baggrund har det været særdeles utilfredsstillende, at Moderniseringsstyrelsen i det forløbne år fortsat har forhalet de videre forhandlinger. DOKS har sammen med AC (Akademikerne) vedholdende forsøgt at få en afklaring. Bestyrelsen er bekendt med, at andre organisationer i tilsvarende situationer også har presset på.

Som konsekvens af de manglende forhandlinger rejste DOKS, efter samråd med AC, et enslydende krav om Ny Løn ved kravsformuleringen til OK 15.

OK 15

Forhandlingerne om overenskomstfornyelserne blev i starten af februar afsluttet med forlig.

Forhandlingerne havde to forskellige forløb, ét vedrørende tjenestemænd og ét vedrørende overenskomstfornyelsen.

Tjenestemænd

I forlængelse af de uafsluttede periodeprojekter fra OK 13 om ny løn og arbejdstid for tjenestemænd rejste DOKS igen kravene ved OK 15, med en klar prioritering af, at kravet om nye muligheder for løndannelse var vigtigst. Efter en årrække uden midler i lokalløns- og cheflønpuljen er behovet for lønudvikling for tjenestemænd i DOKS-stillinger blevet stadigt mere presserende.

Moderniseringsstyrelsen meddelte, at man havde delegeret forhandlingen af DOKS’ krav til Kirkeministeriet. Men da bestyrelsens delegation mødte i ministeriet for at forhandle om kravet vedrørende Ny Løn for tjenestemænd, viste det sig, at Kirkeministeriet ikke havde fået forhandlingsmandat til dette område. Man meddelte, at Moderniseringsstyrelsen generelt var afvisende overfor Ny Løn for tjenestemænd i lukkede grupper (grupper, hvor der ikke oprettes nye tjenestemandsstillinger).

Da DOKS’ krav således ikke var blevet realitetsforhandlet, valgte bestyrelsen efter samråd med AC af principielle grunde at afslutte forhandlingerne med Kirkeministeriet, for i stedet at lade AC videreføre dem i forbindelse med de centrale forhandlinger. Her bakkede AC kravet op ved at tage det med i drøftelser på højeste niveau, uden at man dog havde held til at ændre Moderniseringsstyrelsens holdning. Moderniseringsstyrelsen har således grundlæggende ændret kurs overfor samtlige grupper på det statslige område, som endnu ikke er overgået til Ny Løn.

Da det samtidig stod klart, at der ikke på AC’s område ville blive tilført nye midler til lokallønspuljen, fandt bestyrelsen, at udsigten til en treårig overenskomstperiode uden mulighed for lokale lønforbedringer måtte afværges. Ved AC’s mellemkomst gik man derfor i forhandling om en anden konstruktion, idet AC og DOKS insisterede på, at det skulle være en løsning, der kunne omfatte samtlige DOKS-tjenestemænd, uanset lønramme.

Efter forhandlinger i Finansministeriet nåede parterne frem til enighed om to aftaler, én for lokallønsområdet (lønramme 16/31 og lønramme 34) og én for cheflønområdet (lønramme 35 og 36). Aftalerne betyder, at der kan indgås aftaler om tillæg eller engangsvederlag udenfor pulje, hvilket vil sige, at der ved de centrale forhandlinger ikke er hensat midler at forhandle om. Aftalen på cheflønområdet er ganske speciel, og findes kun for DOKS’ område.

Kirkeministeriet har i forlængelse af aftalerne meddelt, at kompetencen til at forhandle efter de nye aftaler ønskes uddelegeret til det enkelte menighedsråd

I lyset af Moderniseringsstyrelsens modvilje imod Ny Løn er bestyrelsen tilfreds med, at det trods alt er lykkedes at få et gennembrud på tjenestemandsområdet.

 

Overenskomst for organister

Forhandlingerne om overenskomstfornyelse blev endnu engang præget af de begrænsede økonomiske midler. Organisationernes krav var få, mens Kirkeministeriet mødte med en lang liste med krav, som i al væsentlighed ville medføre forringelser, ikke mindst vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Det blev dog hurtigt klart, at forhandlingerne ville koncentreres om få, centrale og prioriterede krav.  For DOKS var det en prioritet at få aftaledækket kirkemusikalske bachelorer, hvilket var et vanskeligt krav i endnu en OK-forhandling uden midler til lokale løsninger.

I timerne efter CFU- (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og AC-forliget endte forhandlingerne med, at også Kirkeministeriet, DOKS og CO10 indgik forlig. Resultatet blev et spinkelt forlig på baggrund af vanskelige forhandlinger. 

Udover visse formelle tilretninger i overenskomsten, var parterne enige om en Ny løn-bestemmelse, som præciserer forudsætningerne for lokale lønforhandlinger. Man opnåede desuden enighed om justeringer i lønforhandlingsprotokollatet, som beskriver lønforhandlingsprocedurer. Der blev opnået enighed om overgangsbestemmelser, som sikrer imod lønnedgang ved overgang fra en PO-stilling eller en stilling uden uddannelseskrav til en DOKS-stilling (i forbindelse med afsluttet kandidateksamen). Endelig er der, eftersom det ikke var muligt at få en aftale om dækning af bachelorer i forbindelse med forhandlingerne, aftalt et forløb, hvor Kirkeministeriet og DOKS mødes med henblik på at afdække de tekniske og økonomiske forudsætninger for en aftale, med mulighed for efterfølgende at forhandle om, at bachelorerne kan omfattes af overenskomsten.

 

CFU-forlig, den centrale aftale

Resultat af de centrale forhandlinger blev en ramme, som skønnes at kunne sikre reallønnen i den næste overenskomstperiode på 3 år. De aftalte forhøjelser er 0,5 % i 2015, 0,8 % i 2016, 1,0 % pr. 1. april 2017 og 1,5 % pr. 1. december 2017. Udover stigningen i 2015, hvor regulering efter reguleringsordningen allerede er kendt, er de øvrige udmøntninger afhængige af udmøntningen fra reguleringsordningen.

Foruden ovenstående blev der aftalt én uges ekstra lønnet orlov til fædre. Desuden skal der igangsættes projekter til styrkelse af samarbejde og arbejdsmiljø. Kompetencefonden videreføres stort set uændret.

 

Vielser i det fri

I januar 2014 udsendte folkekirkens biskopper et tillæg til notat vedrørende ”vielser udenfor kirkens rum”. Notatet gav mulighed for, at en præst under visse forudsætninger kan foretage vielser udenfor kirkens rum. I bestyrelsens beretning fra sidste år, orienteredes medlemmerne om de problemer, som biskoppernes tillæg gav anledning til, herunder, hvorvidt det er menighedsrådet eller præsten, som kan tilpligte en kirkefunktionær at deltage i vielser udenfor kirkens rum.

Som omtalt i sidste års supplerende beretning begærede DOKS derfor sammen med CO10 en forhandling med Kirkeministeriet, hvor ministeriet til organisationernes overraskelse gjorde gældende, at kirkefunktionæren godt kunne være tjenstligt forpligtet på en vielse i det fri, uagtet at tjenesten afholdes imod menighedsrådets ønske.

Bestyrelsen finder fortsat denne udmelding problematisk, og på et møde med samtlige kirkefunktionærorganisationer tog bestyrelsen derfor initiativ til en fælles henvendelse til Kirkeministeriet. I henvendelsen skrev vi bl.a.:

… organisationerne finder det afgørende nødvendigt, at der er et klart og uomtvisteligt grundlag for, hvem der tjenstligt kan forpligte den enkelte kirke- og kirkegårdsansatte.

Organisationerne finder, hvad angår organisationernes medlemmer, ikke anden hjemmel om kirkens betjening end den, som er angivet i lov om ansættelse i folkekirken. Udgangspunktet må derfor være, at det er menighedsrådet som arbejdsgiver, eller den som menighedsrådet har bemyndiget hertil, som tjenstligt kan instruere den ansatte.
I det omfang der skal være afvigelser i forhold hertil, må vi opfordre til at der skabes en klar hjemmel.

På et møde i FSU (Folkekirkens Samarbejdsudvalg) i september 2014 redegjorde Kirkeministeriet i et notat for, at der efter deres opfattelse er hjemmel til deres synspunkt.

Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at det vil være formålstjenligt med en klarere hjemmel, f.eks. i form af et kirkeministerielt cirkulære. Hvorvidt menighedsrådet som arbejdsgiver kan bestemme, om kirkefunktionærer skal medvirke ved vielser i det fri, er i sidste ende en diskussion mellem to parter på arbejdsgiversiden, Kirkeministeriet og menighedsrådet. Det må derfor i første omgang være op til menighedsrådenes politiske repræsentation at forfølge spørgsmålet, såfremt de har en anden holdning end den, som Kirkeministeriet fremfører.

For bestyrelsen er det væsentligste naturligvis at værne om medlemmerne og forhindre, at en uenighed mellem menighedsrådet som arbejdsgiver og præsten bringer medlemmet i en ubehagelig klemme. Bestyrelsens holdning er klar, at såfremt der er uenighed om kirkefunktionærers forpligtelse til at medvirke ved vielser i det fri, må det anses som et anliggende mellem den primære arbejdsgiver og præsten, og kirkefunktionæren må i den forbindelse naturligvis følge menighedsrådets tjenstlige anvisning.

 

Medarbejderrepræsentanten

Bestyrelsen oplever til stadighed, at der fra menighedsråds side sættes spørgsmålstegn ved medarbejderrepræsentantens rolle. Ikke mindst i forbindelse med møder, som foregår for lukkede døre, opstår der lokalt diskussioner, hvor menighedsrådet uretmæssigt forsøger at udelukke medarbejderrepræsentanten fra mødet.

I sommeren 2014 rettede en række kirkefunktionærorganisationer en fælles henvendelse til Kirkeministeriet, hvor man gjorde opmærksom på problemerne og opfordrede til, at ministeriet oplyser menighedsrådene om gældende vilkår for medarbejderrepræsentantens deltagelse i møder. Kirkeministeriet oplyste på et møde i FSU, at man ville udarbejde en vejledning, og inviterede de faglige organisationer til at deltage i arbejdet. DOKS forventer at deltage i arbejdet, som ministeriet endnu ikke har igangsat.

 

Høringssvar

Strukturkommissionen

DOKS afgav i 2014 høringssvar vedrørende betænkning 1544 om folkekirkens styrelse. Bestyrelsen fandt ikke, at DOKS som faglig organisation skulle pege på bestemte modeller, men hæftede sig ved de elementer, som særligt har foreningens interesse. Især fremhævedes, at det ved implementering af nye udvalg i folkekirken er nødvendigt med en ligeværdig og reel medarbejderrepræsentation. Bestyrelsen understregede i den forbindelse, at medarbejderrepræsentanter i et ”Folkekirkens Fællesudvalg” naturligvis bør være fuldgyldige medlemmer med stemmeret. Det er bestyrelsens opfattelse, at det i en moderne organisation er en selvfølge, at medarbejderne inddrages fuldt og helt i beslutningsorganer.

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med, at der i betænkningen blev fremhævet et behov for, at kirkemusikken som medarbejdergruppe fik en selvstændig repræsentation. Der ligger heri en anerkendelse af kirkemusikkens betydning for kirkens liv og vækst.

Som bekendt endte den lange proces og de mange strukturdrøftelser med, at alle betænkningens forslag blev forkastet, idet ministeren efter høringsfasen besluttede, at betænkningen ikke skulle udmøntes i lovgivning.

I den efterfølgende debat har der været mange forskellige synspunkter vedrørende den kranke skæbne for betænkningens forslag. Set i et DOKS-perspektiv var betænkningens forslag næppe svaret på de problemer, vi som forening har mest fokus på, og bestyrelsen har på den baggrund ikke nogen fagpolitisk holdning til det resultatløse strukturarbejde.

 

Uddannelsesudvalg

Konservatorierne

De tre konservatorier udbyder en bred vifte af uddannelser, hvor kirkemusikuddannelsen fortsat er centralt placeret. Uddannelserne er præget af et højt niveau, og det forskningsmæssige perspektiv styrkes af, at overbygning efter kandidatgraden både kan udgøres af en solistuddannelse og en forskeruddannelse (ph.d.). Uddannelserne tiltrækker en del udenlandske studerende, hvoraf nogle efter endt eksamen forbliver i Danmark og opnår ansættelse indenfor DOKS’ forhandlingsområde. Mange konservatoriestuderende optages fra kirkemusikskolerne, som i høj grad fungerer som fødekæde. Herudover har konservatorierne i disse år fokus på musikundervisningen af børn og unge og på den pædagogiske indsats i denne forbindelse.

 

Fælles kirkemusikkonference september 2014

Bestyrelsen var repræsenteret ved Kirkemusikskolernes konference i september 2014 i Roskilde, hvor et bredt udsnit af kirkemusikkens interessenter var til stede, både på konservatorie- og kirkemusikskoleniveau, og hvor der blandt andet orienteredes om de aktuelle forhold for kirkemusikken i Norge og Sverige. Det står klart, at folkekirken er præget af forandring, som stiller krav til ansatte og undervisere om at kunne imødekomme en stadig mere differentieret kirkemusikalsk virkelighed, samtidig med, at man bevarer respekten for den kirkemusikalske tradition.

 

Møde med kirkemusikskolerektorer

Bestyrelsen afholdt i oktober møde med kirkemusikskolernes rektorer og afdelings- og projektledere.

Emnerne for mødet var: Efteruddannelse, videreuddannelse på alle niveauer og tanker om efter-/videreuddannelse i feltet mellem kirkemusikereksamen og konservatoriestudium. Man drøftede desuden de konservatorieuddannede musikere med andet instrument end orgel, der gennemfører kirkemusikeruddannelse med orgel og korledelse, og som allerede har flere af deres bifag på konservatorieniveau. Man talte om den tiltagende forvirring vedrørende tidligere og nuværende eksaminers og efteruddannelsers benævnelse, som medfører en uigennemsigtighed for potentielle arbejdsgivere set både i dansk og internationalt perspektiv.

Bestyrelsen ønsker at udarbejde en oversigt over de mangeartede kirkemusikalske uddannelser, således at man har bedre mulighed for at orientere om de forskellige eksaminers kvaliteter, blandt andet ved hjælp af ECTS-point.

Der arbejdes fortsat på en budgetanalyse for kirkemusikskolerne. Rektorstillingen på Vestervig kirkemusikskole forventes opslået april 2015.

 

AC- fælleskursus: Kald, Kunst og Karnov-kursus henvendt til DOKS-organister, provster, præster og stiftspersonale

DOKS har i fællesskab med Præsteforeningen, Provsteforeningen og det akademiske stiftspersonale iværksat kurset Kald, Kunst og Karnov, som afholdtes marts 2015. Programmet og den praktiske gennemførelse af kurset forestås af FUV (Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter).

 

Kompetencefonden

Kirkeministeriets midler i kompetencefonden var i 2014 kr. 1.392.622. DOKS fik tildelt kr. 80.780 til fordeling blandt i alt otte ansøgninger fra seks medlemmer. Fire ansøgninger blev imødekommet.

I udarbejdelsen af kommende ansøgninger er det vigtigt, at man følger vejledningen og i øvrigt fremsender et retvisende budget. Fra ministeriets side arbejdes der på at gøre den elektroniske indtastning mere brugervenlig.

 

Strategiudvalg

For at forbedre bestyrelsens arbejdsform, har bestyrelsen nedsat et strategiudvalg af mødeforberedende karakter, som kan arbejde i dybden med relevante emner og således komme med oplæg til bestyrelsens drøftelser. Strategiudvalgets arbejde former sig sådan, at der fortløbende optages emner med relevans for foreningen, og at de hermed sikres en fortsat drøftelse i bestyrelsen. Udvalgets arbejde er på den måde en vedvarende proces.

På baggrund af et udspil fra strategiudvalget har bestyrelsen blandt andet drøftet behovet for, at bestyrelsen markedsfører sig med politiske budskaber i den offentlige debat. I konkrete forhandlingsmæssige sammenhænge er det altid en overvejelse, om det bedst mulige resultat opnås i det stille arbejde ved forhandlingsbordet eller ved dramatiske udmeldinger i offentligheden.

For bestyrelsen er det resultatet for medlemmerne der tæller, og foreningen kan måske nok markere sig med politiske udmeldinger i det offentlige rum, men de kan ikke være et mål i sig selv, hvis ikke de følges op af konkrete resultater.

 

Tillidsrepræsentanter

Bestyrelsen glæder sig over foreningens mange tillidsrepræsentanter, der fortsat har en god kontakt med kolleger i tæt samarbejde med sekretariatet. Bestyrelsen er overbevist om, at det velfungerende TR-korps har stor betydning for medlemmerne.

 

Nytårspublikation og reformationsmarkering

Med dette års nytårspublikation har DOKS taget fat på de næste års planmæssige markering af reformationen (Luthers teseopslag i Wittenberg 1517). Domorganist Bo Grønbech har veloplagt indledt markeringen med sin variationssuite over ”Nu fryde sig hver kristen mand”.

DOKS har afholdt møde med repræsentanter fra Folkekirkens Ungdomskor (FUK), for at koordinere foreningernes initiativer i forbindelse med reformationsfejringen.

 

Organistbladet

Det er bestyrelsens ønske, at Organistbladet skal følge to spor og bringe stof af såvel arbejds-/fagforeningsmæssig relevans som musikfagligt stof. I det ene spor bragte bladet i oktober et temanummer om efter- og videreuddannelse, og der har fra januar til marts været en artikelserie om tidsregistrering. I det andet spor bringes anmeldelser, reportager fra kurser og festivaler samt baggrundsartikler om jubilerende komponister som Carl-Philipp Emanuel Bach og Franz Tunder.

Organistbladet har i det forløbne år oplevet en nedgang i antallet af stillingsopslag. Som følge af ændringer i regler og praksis omkring stillingsopslag kan ledige stillinger nu optages gratis på DOKS’ hjemmeside. Det er derfor ikke længere alle DOKS-relevante stillinger, der bringes i bladet.  Bestyrelsen har dog valgt, at det fortsat skal være muligt mod betaling at få stillingsannoncer i Organistbladet.

 

Ny hjemmeside

DOKS har i det forgangne år investeret i en ny hjemmeside.

Mange har sikkert allerede opdaget, at vi i begyndelsen af februar fik ny hjemmeside. Den tidligere hjemmeside var oprettet i en software-version, som er blevet forældet. På grund af sidens opbygning var det ikke længere muligt at opdatere hjemmesidens software, og som følge deraf var sikkerheden på hjemmesiden utilstrækkelig. Vi har oplevet flere forsøg på ulovlig indtrængning på hjemmesiden. En sidegevinst ved den nye hjemmeside er, at det er blevet lettere at logge ind, da man nu selv kan ændre brugernavn og adgangskode. Endvidere er der mulighed for at fremhæve de artikler, som flest medlemmer efterspørger.

 

Folkekirkens arbejdsmiljøråd

Folkekirkens arbejdsmiljøråd har det seneste år arbejdet med flere udløbere af undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, som blev foretaget i 2012. Rådet har i forlængelse heraf forsøgt at etablere et projekt om en anderledes organisering af arbejdsmiljøarbejdet, således at det kan ske på tværs af sogne. Dette projekt er indtil videre sat i bero, da man ikke har kunnet finde økonomisk opbakning til projektet.

Derudover arbejdes der med et projekt om den sociale kapital samt om tilvejebringelse af en egentlig rådgivningsmulighed for de arbejdspladser, som oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Folkekirkens arbejdsmiljøråd har desuden arbejdet med forskellige vejledninger, bl.a. om skimmelsvamp samt om arbejdsmiljø i forbindelse med geografisk fleksibilitet.

 

Lille Skiveren

DOKS har i sameje med seks andre organisationer del i Jens Otto Krags gamle bolig Lille Skiveren i Skagen, og kunne i 2014 disponere over fire uger til udlejning blandt sine medlemmer. De ledige uger offentliggøres i Organistbladet, og tildelingen sker efter lodtrækning blandt de indkomne ansøgninger. (Typisk omkring 20). Der er inden for det sidste år foretaget almindelige vedligeholdelsesopgaver, og der hensættes midler til kommende større reparationer af husets sydside. Generelt fremstår huset i god stand, og lejerne udtrykker tilfredshed efter ophold på stedet.

 

Øvrige legatboliger

Ansøgning om tildeling af arbejdslegater på Klitgården, Skagen, kan ske to gange om året, d. 1. marts og d. 15. august, og rettes til Klitgården Fonden.

Arbejdsophold på Hirsholmene, af mindst en måneds varighed, kan tildeles ved ansøgning til Dansk Kunstnerråd. På rådets hjemmeside www.dansk-kunstnerraad.dk findes nærmere information om kriterierne og ledige perioder.

Skandinavisk Forening - Circolo Scandinavo, Rom - er åbent for skabende og udøvende kunstnere fra de nordiske lande. Man kan søge ophold fra 1- 3 måneders varighed. Interesserede kan hente yderligere oplysninger på foreningens hjemmeside www.circoloscandinavo.it.

DOKS er medlem af Skandinavisk Forening, der udover at drive kunstnerhuset også har til formål at formidle nordisk kunst til det italienske folk.

 

Nordisk faglig konference/ Nordisk Kirkemusikråd og Nordisk Kirkemusik Symposium

I begyndelsen af juni måned fandt Nordisk Faglig Konference sted i Göteborg.

På konferencen drøftedes en lang række af de faglige problemstillinger og erfaringer de faglige organisationer i de nordiske lande gør sig m.h.t. løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusikere. Som sædvanlig var det udbytterigt at tale sammen om disse emner.

Derudover drøftede man planerne for det næste Kirkemusik Symposium, som finder sted i september 2016 i Göteborg. Temaet og titlen på symposiet bliver ”Kirkemusikkens kraft”, og der lægges op til et meget spændende program. I januar måned afholdtes arbejdsmøde om symposiet i Göteborg, der følges op af et møde i september.

I januar 2016 er Danmark vært for den næste Nordiske Faglige Konference, som vil finde sted i København

 

Dansk Kunstnerråd

Dansk Kunstnerråd er en paraplyorganisation for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark, bestående af 24 medlemsorganisationer

Dansk Kunstnerråd har til formål at varetage kunstens og de professionelle kunstneres kulturpolitiske placering i samfundet. Dansk Kunstnerråd samarbejder med tilsvarende organisationer i andre lande, bl.a. inden for rammen af de nordiske kunstnerråd og det europæiske kunstnerråd ECA.

Rådet var i september medarrangør af ”Nordisk konference om kultur og handelspolitik i København”, og mange af rådets medlemsorganisationer har i den forgangne periode været engageret i Folkemødet på Bornholm.

Der arbejdes i øjeblikket med justeringer i rådets struktur og arbejdsform, så kommunikationen blandt medlemsorganisationerne internt og - ikke mindst - stemmen udadtil i den kulturpolitiske debat kan fungere bedst muligt.

 

Samarbejde

Fællesrådet for udøvende kunstnere er stadig en god samlende platform. Der er i øjeblikket aftalt en mødefrekvens på tre møder årligt, hvor organisationerne drøfter stort og småt, men ikke mindst ophavsmæssige spørgsmål, som er af stor og afgørende betydning.

Organistforeningen er stadig en af vore nærmeste samarbejdspartnere, og igen her ved OK 15 har vi haft et godt og frugtbart samarbejde. I den sammenhæng skal også Centralorganisationen af 2010 (CO10) nævnes som en god og loyal samarbejdspartner.

Bestyrelsen konstaterer med tilfredshed en stigende tendens til samarbejde mellem kirkefunktionærorganisationerne. Samarbejdet peger ikke frem mod et formaliseret politisk eller administrativt samarbejde, men udmønter sig i samarbejde i konkrete situationer, hvor det at stå sammen er en styrke. DOKS var en af initiativtagerne til et fælles møde mellem samtlige kirkefunktionærorganisationer i juni 2014, som blandt andet resulterede i to henvendelser til Kirkeministeriet.

Samarbejdet i TOAC (Tjenestemændenes og overenskomstansattes fællesrepræsentation i Akademikernes Centralorganisation) er til stadighed baseret på et stærkt og tillidsfuldt forhold imellem organisationerne. Som fællesrepræsentation i AC er det vigtigt, at TOAC er talerør for alle TOAC’s organisationer. Officererne, der er den største gruppe, varetager formandsposten, og her er Niels H. Tønning ny på posten siden midten af 2014. Især samarbejdet med Præsteforeningen og DMpF skal nævnes som vigtigt og værdifuldt for DOKS.

AC fik i 2014 ny formand, idet Erik Jylling søgte nye udfordringer. Den nye formand blev Finn R. Larsen, der tidligere har været medlem af Ingeniørforeningens (IDA’s) hovedbestyrelse.

DOKS har et godt samarbejde med AC’s sekretariat. Ikke mindst i forbindelse med afslutningen af OK 15 forhandlingerne ydede AC’s mearbejdere en værdifuld indsats for DOKS.

Selvom Kirkeministeriet og DOKS i nogle sammenhænge er forhandlingsmæssige modparter, er det bestyrelsens oplevelse, at såvel ministeriet som DOKS tilstræber og værdsætter det gode samarbejde. Det har stor betydning, både når der forhandles og i forbindelse med almindelig sagsbehandling.

 

Afslutning

På generalforsamlingen d. 21. april vil denne skriftlige beretning, vanen tro, blive fulgt op af en supplerende mundtlig beretning.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.