Kompetencefonden

 

Som resultat af overenskomsforhandlingerne modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkensområde.

Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.

Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 24. september 2012 til mandag den 26. november 2012 kl. 15.00

Det elektroniske ansøgningsskema findes på internetadressen:

www.kompetencefonden.km.dk.

Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

Kirkefunktionærer m.fl.: Når ansøgningen er indtastet får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen. Menighedsrådet modtager ansøgningen via menighedsrådets e-post adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag, den 3. december 2012 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 3. december 2012 modtage den godkendte ansøgning.

OBS: Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

Bemærk, når indtastningen afsluttes ved at trykke »Godkend« sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er derfor en god idé at indtaste ansøgningen 1 uge før fristens udløb.

Fordelingen forventes at finde sted i Kirkeministeriets uddannelsesudvalg fredag, den 4. februar 2013, hvorefter ansøgerne vil modtage svar senest 1. marts 2013.

Der henvises til:

- · www.kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud,MUS og målrettet kompetenceudvikling.

· de faglige organisationer, som kan hjælpe med yderligere vejledning.

· SCK www.kompetenceudvikling.dk, hvor der kan findes oplysninger

om MUS, kompetenceudvikling m.v.

Læs vejledning om krav og procedure for ansøgning

Udskriv vejledning om krav og procedure for ansøgning

Indtast ansøgning

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.