Bestyrelsessituation - Korrektion til DOKS´s mundtlige beretning

Bestyrelsessituation

DOKS´s bestyrelse har med beklagelse modtaget besked om at Christine Toft Kristensen ønsker at udtræde som medlem af DOKS´s bestyrelse. Christine har meddelt, at hendes arbejde som organist og derudover som børnekorsleder og kirkemusikskolelærer ikke tidsmæssigt er foreneligt med bestyrelsesarbejdet. Vi siger tak for den tid og det arbejde hun har lagt i bestyrelsen.

Bestyrelsen har på sit møde d. 13/6. drøftet situationen. Ifølge vedtægterne er der hjemmel til at bestyrelsen kan supplere sig med et medlem, men vi har valgt at se situationen an. Hvis ikke afgørende omstændighederne taler for det, vil der først blive en fuldtallig bestyrelse igen efter næste generalforsamling i april 2013.

P.b.v.

Charlotte Muus Mogensen

formand

Korrektion til DOKS´s mundtlige beretning

I forbindelse med bestyrelsens mundtlige beretning vedr. antallet af studerende på DKDM har der desværre indsneget sig en fejl.

Vi oplyste at der i alt var 14 studerende - det er ikke rigtigt.

Der er 14 studerende på BA-delen og 12 på KA-delen og således i alt 26 studerende på DKDM.

Vi beklager fejlen.

P.b.v.

Charlotte Muus Mogensen

formand