Formandens nytårshilsen

thumb_Charlottemuusmogensen_2Når jeg ser tilbage på mine nytårshilsener fra de seneste år, og på bestyrelsens skriftlige og mundtlige beretninger fra generalforsamlingerne, synes "forandring" at være det store fælles tema.

Med en udefra kommende finanskrise, en verden i ændring og den politiske bevågenhed om folkekirkens fremtidige status tillige med de indefra kommende diskussioner om kirkelukninger, betænkning 1527 om "Provstestillingen og provstiets funktion" og meget andet, er der ingen grund til at antage at 2012 vil adskille sig fra de seneste år, og man kan begynde at overveje, om netop forandring efterhånden er det eneste konstante parameter.

Som organist, kirkefunktionær og kunstner må man spørge sig selv, hvad der skal til for at overleve og have sin berettigelse i en verden i konstant forandring? Det er ikke et spørgsmål, vi nødvendigvis tidligere har beskæftiget os så meget med, men øvelse gør som bekendt mester, og mon ikke det er rimeligt at sige, at vi er ved at få øvelsen?

Den pressede økonomiske situation i folkekirken har for alvor åbnet diskussionen om kirkelukninger, sognesammenlægninger og geografisk fleksibilitet. Hvordan vil organisternes fremtid, og for den sags skyld DOKS's, se ud med de mange forandringer? Kirkelukninger er p.t. nok primært et københavner- og storbyfænomen, men kan hurtigt komme på dagsordenen i hele landet.

DOKS forsøger at gå konstruktivt ind i processen omkring sognesammenlægninger og samarbejder på tværs af kirker og sognegrænser.

Det er ikke fordi DOKS som udgangspunkt ønsker at gøre op med tanken om, at hver kirke skal have sin egen organist. Det er heller ikke fordi vi tror, at de medlemmer som i en årrække "kun" har haft tilknytning til én kirke, vil være overvældende begejstrede ved udsigten til sognesammenlægninger og opgaver på tværs af sognegrænser. Men det er fordi vi oplever, at åbenhed overfor forandringer og fleksibilitet mht. opgaver i andre sogne er en nødvendig forudsætning for at få indflydelse på og fastholde og udvikle attraktive arbejdspladser for organister og kantorer også i fremtidens folkekirke.

Forandrede krav til organisten rejser også spørgsmålet om uddannelse og efteruddannelse. Er uddannelserne, der udbydes på konservatorierne i dag tidssvarende i forhold til de arbejdsopgaver, man skal ud at varetage efter endt uddannelse? Eller bør man se på studiernes indhold? Den svære balancegang er til stadighed både at uddanne organister på et højt fagligt niveau og samtidig kunne honorere alle de mange (nye) krav, der stilles til en nutidig organist, uden at dette kommer i konflikt med tid og kvalitet.

Her kommer også efteruddannelse ind som en væsentlig omstændighed. Bør der arbejdes mod en obligatorisk efteruddannelse, og hvem skal i givet fald udbyde den, stå for den og afgøre, hvad indholdet i en sådan skal være? Og er arbejdsgiverne villige til at betale for den? Givet er det, at forandringer på arbejdspladsen altid bør medføre overvejelser om kompetenceudvikling af medarbejderne hos arbejdsgiveren.

På det politiske plan er det vist ingen hemmelighed, at Landsforeningen af Menighedsråd ønsker mere indflydelse og måske i sidste ende til og med gerne vil være arbejdsgiverorganisation. Dette står i stærk kontrast til, at det ser ud til at blive vanskeligere og vanskelige at rekruttere medlemmer til menighedsrådene, samtidig med at menighedsrådene har sværere og sværere ved at håndtere de mange udfordringer, det bevirker at være moderne, ansvarlige arbejdsgivere for et professionelt personale. Hele denne problematik må der findes en fornuftig løsning på, således at folkekirken kan fungere optimalt som en attraktiv arbejdsplads for veluddannede mennesker.

Endelig rejser spørgsmålet om DOKS's fremtid som selvstændig forening sig. Kan vi fortsat stå alene og dermed bevare den utroligt vigtige position som faglig og standsmæssig forening med en meget høj organisationsprocent eller vil ydre omstændigheder trænge sig så meget på, at det både økonomisk og fagligt set bliver svært at stå alene? Helt sikkert er det, at den standsmæssige identitet er en meget afgørende faktor for foreningens medlemmer.

På sigt er det også særdeles væsentligt, at vi fortsat kan rekruttere medlemmer til bestyrelsen og tillidsrepræsentanter. Dette arbejde bliver vigtigere og vigtigere for at kunne varetage medlemmernes interesser og hele fagstandens renommé.

Mange spørgsmål, problemer og udfordringer trænger sig på både for medlemmerne og for foreningen. Alle emnerne er vigtige og kræver bevågenhed, hvis vi vil være med til at sætte vores præg på udviklingen af en folkekirke i forandring.

Vi skal ikke male fanden på væggen, men det er helt nødvendigt at vi er åbne for forandring, og involverer os i de væsentlige beslutninger, der skal træffes for folkekirken.

Jeg mener derfor, det er afgørende at alle medlemmer af DOKS - organister, kantorer, kirkemusikskolelærere, rektorer og alle andre - står sammen for at værne om den høje faglige kvalitet og det store engagement for folkekirken, der kendetegner DOKS 's medlemmer, for at vi til stadighed kan tage vare på og udvikle kirkemusikken. Alle områder er betydningsfulde, og hver især skal vi påtage os ansvaret for udviklingen inden for netop det område, vi repræsenterer.

Jeg ønsker alle god arbejdslyst i 2012 - der bliver brug for alle kræfter på alle planer.

Rigtig godt nytår.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.