Arbejdsmiljøuddannelsen i folkekirken

Arbejdsmiljøuddannelsen giver arbejdsledere og ansatte redskaber til at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Deltagerne får kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og får redskaber til at varetage funktionerne i arbejdsmiljøorganisationen. Der lægges ved undervisningen vægt på dialog mellem underviser og kursister, og undervisningen tager i nogen grad udspring i kursisternes egne erfaringer

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse varer 22 timer. Uddannelsen gennemføres på 3 dage. Deltagerne har løst en opgave forud for kurset. Uddannelsen gennemføres som internat.

Formål

Formålet med den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde inden for folkekirken.

Målgruppe

Deltagerne på kurset er fra henholdsvis sognets og præsternes arbejdsmiljøorganisationer. Fra sognet deltager arbejdsgiversiden ved kontaktpersoner fra menighedsrådet, eventuelle arbejdsledere samt fra arbejdstagerside arbejdsmiljørepræsentanter valgt af ansatte fra kirken og kirkegården. Fra præsternes arbejdsmiljøorganisation deltager arbejdsmiljørepræsentanten valgt blandt præsterne i provstiet samt provsterne.

Indhold

Uddannelsen giver blandt andet deltagerne indsigt i:

- Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion på arbejdspladsen, herunder den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

- Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i arbejdsmiljøorganisationen.

- Arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger

- Arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører som Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere m.v.

- Arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer

Form

Der veksles mellem individuelt arbejde, opgaver, der løses i mindre grupper af forskellige størrelser, samling i plenum og andre metoder.

Datoer

12. - 14. marts 2012, Vejle Center Hotel

7. - 9. maj 2012, Tune Kursuscenter

Der følger flere datoer for uddannelsen i begyndelsen af 2012.

Praktiske oplysninger

Arbejdsmiljøuddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i sikkerhedsorganisationen – der er derfor mødepligt på uddannelsen. Underviser på uddannelsen er arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Hauger.

Uddannelsen udbydes af Landsforeningen på vegne af Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.

Deltagerpris: Kr. 6.200,- inkl. overnatning på enkeltværelse, forplejning og kursusmateriale.

Tilmelding

Kontakt Landsforeningen af Menighedsråd på telefon 87 32 21 33 eller klik ind på vores hjemmeside www.menighedsraad.dk. Desuden kan du læse mere om arbejdsmiljøuddannelsen på www.kirketrivsel.dk

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.