Fakta om medarbejderrepræsentanten

I min orienteringsrække vedr. forhold der har relevans i forbindelse med de mange igangværende ændringer for organister og andre kirkefunktionærer, er jeg nået til medarbejderrepræsentanten (MR). Nu er der sikkert nogle medlemmer som tænker: ”Hvad er nu det, vi har da ikke hørt om ændrede regler for MR”.

Dette er fuldstændig korrekt, reglerne om MR og dennes rolle er ikke ændret. Men i en tid med mange ændringer på de folkekirkelige arbejdspladser, og hvor man måske drøfter samarbejde med andre arbejdspladser, sammenlægninger eller lign. så er MR en funktion der kan få vital betydning for de ansattes mulighed for at kommunikere med menighedsrådet. Jeg finder derfor at det er på sin plads at genopfriske reglerne herom. Ikke mindst i spørgsmålet om, hvilke dele af menighedsrådets møder og drøftelser MR må deltage i, har været genstand for misforståelser, ikke mindst fra arbejdsgiverens side.

Valg af medarbejderrepræsentant:

Medarbejderrepræsentanten vælges på et medarbejdermøde. Menighedsrådet skal mindst én gang om året afholde medarbejdermøde, hvor valg af MR skal være et punkt på dagordenen. Holdes mere end ét medarbejdermøde, skal der naturligvis kun vælges MR på det ene møde, da man vælges for et år af gangen. Man er valgbar hvis man er fastansat. Valgret har de forskellige kirkefunktionærgrupper som er repræsenteret ved kirken, hvorimod præster eller menighedsrådsmedlemmer naturligvis ikke har valgret.

Misforståelse: Alle deltagere i medarbejdermødet har stemmeret og så kan den største gruppe, f.eks. koret, altid gennemtrumfe at netop én fra koret vælges.

Fakta: Hver medarbejdergruppe med mere end én person vælger en repræsentant. Ved en evt. afstemning om valg af MR har kun repræsentanten for hver gruppe stemmeret.

Medarbejderrepræsentantens rolle:

Medarbejderrepræsentanten har ret, men ikke pligt til at deltage i menighedsrådsmøderne, og kan således være bindeled mellem de ansatte og menighedsrådet, når der skal træffes beslutninger som også berører de ansatte.

Vi får jævnligt henvendelser om afgrænsningen af MRs virke, f.eks. i forhold til lukkede møder, præsteansættelse eller sager vedr. andre kirkefunktionærer. Bl.a. på baggrund af en redegørelse fra Kirkeministeriet herom, i et svar man gav for år tilbage, skal jeg kort redegøre for dette:

MR har tale- og forslagsret på menighedsrådsmøderne, men ikke stemmeret. MR kan derfor godt selvstændigt tage initiativ til et forslag, og deltage i drøftelserne, men ikke i selve afstemningen.

MR kan ikke vælges til nogle af de lovbestemte poster i menighedsrådet.

Medarbejderrepræsentanten har samme ret til at modtage dagsorden og andet materiale, som øvrige medlemmer af menighedsrådet, uanset om der er tale om et lukket eller åbent møde.

Misforståelse: Medarbejderrepræsentanten må ikke deltage i lukkede møder.

Fakta: Medarbejderrepræsentanten kan på lige for med andre menighedsrådsmedlemmer deltage i den lukkede del af menighedsrådets møder. Der er dog to undtagelser herfor:

1) Vedrører sagen medarbejderrepræsentantens egne forhold, er vedkommende inhabil, præcist som et menighedsrådsmedlem kan være det.

2) Vedrører sagen en anden kirkefunktionærs ansættelsesmæssige forhold, kan MR ikke deltage i menighedsrådets drøftelse og evt. afstemning, men skal forlade mødet forinden. Før MR forlader mødet skal denne dog have lejlighed til at gøre sig bekendt med det foreliggende materiale i sagen, og have lejlighed til at udtale sig. Det er dog vigtigt at understrege, at MR ikke er en tillidsrepræsentant for de øvrige kirkefunktionærer, verserer der en sag vedr. andre kirkefunktionærer bør den pågældende person kontakte sin faglige organisation. MRs kommentarer til en evt. sag, bør derfor primært forholde sig til evt. faktuelle oplysninger til belysning af sagen.

Ud over nævnte undtagelser deltager MR på lige fod med ”menige” menighedsrådsmedlemmer på menighedsrådets møder. MR har ret til at blive gjort bekendt med såvel dagsorden og evt. materiale til sagernes bedømmelse, samt til at blive gjort bekendt med beslutningsprotokol/referat, uagtet at sagen vedrører en anden kirkefunktionær, eller MR selv er inhabil.

Misforståelse: Medarbejderrepræsentanten må ikke deltage i menighedsrådets møder vedr. præsteansættelser.

Fakta: Medarbejderrepræsentantens ret til at deltage i menighedsrådets møder og drøftelser gælder også ved ansættelse af præster.

Afgrænsningen af MRs deltagelse i menighedsrådets møde begrænser sig således til konkrete forhold for andre ansatte, eller egne forhold hvor mand er inhabil. Skal der på menighedsrådsmødet drøftes anliggende med vidtrækkende konsekvenser for kirken, f.eks. sammenlægning af sogne, samarbejde med andre kirker eller lign. Så har MR ret til at deltage i drøftelserne. Netop i denne situation kan MR rolle blive særligt betydningsfuld, fordi MR med et bedre kendskab til medarbejdere og kirken som arbejdsplads kan bibringe menighedsrådets drøftelser vital information.

Misforståelse: Når menighedsrådet skal drøfte forhold af overordnet betydning for kirken som arbejdsplads, kan man lukke mødet, også for medarbejderrepræsentanten.

Fakta: Medarbejderrepræsentanten har ret til at deltage i sådanne møder, og har netop i sådanne anliggender stor betydning som bindeled til øvrige ansatte, og som den der har den bedste detailkendskab til den lokale arbejdsplads og til de ansatte.

En af de folkekirkelige strukturelle udfordringer er, at de personer der lokalt skal træffe beslutninger af stor betydning for den folkekirkelige arbejdsplads, ikke har sin daglige gang på arbejdspladsen. Her er medarbejderrepræsentanten en mulighed for i et vist omfang at få det fornødne input før beslutninger træffes. Den bør man benytte sig af.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.