Hvor bliver medlemshåndbogen af….og hvad sker der med musikårbogen?

Måske nogle medlemmer i løbet af december vil undre sig over, hvorfor der ikke udkommer en medlemshåndbog sammen med nytårspublikationen, således som den har gjort i en årrække.

Baggrunden er at bestyrelsen har vurderet, at tiden er løbet fra en papirversion af en medlemsfortegnelse der blot opdateres én gang om året. Medlemsfortegnelsen kan i stedet søges på DOKS's hjemmeside, hvor der i forbindelse med en fornyelse af hjemmesiden arbejdes på at få lavet et brugervenligt design med bedre udskriftsfaciliteter.

ABC-delen, dvs. håndbogsdelen med vigtigt information om en række ansættelsesmæssige forhold vil fortsat blive fornyet og lagt på hjemmesiden, en ny version forventes klar den 1. januar 2010.

DOKS's bestyrelse er ikke alene med overvejelserne om det fordelagtige ved udgivelser af medlemsfortegnelser i papirudgave. Således er der i år truffet beslutning om nedlæggelse af Musikårbogen, hvor man har kunne finde fortegnelser over en række musikere, bl.a. DOKS-medlemmer i DOKS-stillinger. Musikårbogens version fra 2009 blev således den sidste i rækken.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.