Valg til DOKS's bestyrelse

Ved DOKS´s ordinære generalforsamling tirsdag d. 28. april 2009 udløber valgperioden for følgende to bestyrelsesmedlemmer: Christian Dehn Bang , som er valgt af AC-sektionens medlemmer, og Eva-Marie Kjæhr Olesen, som er valgt af samtlige aktive medlemmer.

Ingen af disse ønsker genvalg. Til den ledige post i AC-udvalget opstiller bestyrelsen Peter Sloth Andersen. Eftersom Peter Sloth Andersen er valgt blandt samtlige medlemmer medfører dette, at der vil være to ledige poster i gruppen valgt blandt samtlige medlemmer. Til valg blandt samtlige medlemmer opstiller bestyrelsen Margrethe Thestrup Østergaard og Poul Skjølstrup Larsen.

I henhold til vedtægterne for DOKS §14 stk. 10 skal forslag til andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede indsendes til bestyrelsen inden 1. marts. Hvert forslag skal være bilagt en skriftlig erklæring fra det i forslaget bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen, samt være underskrevet af mindst 5 stemmeberettigede stillere. Stillerne kan skrive under på hver sin fotokopi af forslaget.

Der gives samtidig meddelelse om, hvorvidt kandidaten opstiller til AC-udvalget, AC-udvalget subsidiært ordinært bestyrelsesmedlem eller ordinært bestyrelsesmedlem. Kun AC-sektionens medlemmer er valgbare til AC-udvalget, og samtlige stillere for kandidater til AC-udvalget skal være medlemmer af AC-sektionen.

Forslag, der ønskes til behandling på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsen inden 1. marts 2009.

p.b.v.

Charlotte Muus Mogensen

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.