Bestyrelsens skriftlige beretning 2008

Statistik

DOKS har i dag 571 medlemmer. Der er 384 medlemmer i AC-sektionen, 30 i COII-sektionen, 21 aktive medlemmer i Den Frie Sektion og 17 passive medlemmer i Den Frie Sektion samt 107 pensionister og 12 studerende. Af de 384 medlemmer i AC-sektionen sidder de 339 i fuldtidsstillinger. Organisationsprocenten i AC-sektionen er 98,2 %.

Forhandlinger om indgåelse af en overenskomst

Efter et langvarigt forhandlingsforløb må bestyrelsen konstatere, at det endnu ikke har været muligt at nå til enighed med Kirkeministeriet om en overenskomst for de konservatorieuddannede organister, der fremover finder ansættelse i folkekirken. Bestyrelsen er dog fortsat optimistisk med hensyn til at nå frem til en overenskomst. Det er bestyrelsens opfattelse, at både Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd samt DOKS og FPO som faglige organisationer har en fælles interesse i at nå frem til en aftale.

Når det er sagt, må man samtidig konstatere, at det lange forhandlingsforløb bl.a. er begrundet i, at parterne ved forhandlingernes start havde en forskellig opfattelse af overenskomstens udformning, og desuden at området er specielt. Man kan ikke uden videre kopiere dele af overenskomster fra andre områder uden hensyntagen til områdets særlige karakter. Forhandlingsparterne har derfor været igennem langvarige drøftelser for at finde frem til en fælles forståelsesramme på væsentlige områder.

Organisternes arbejdstid har i særlig grad været genstand for mange og lange drøftelser under forhandlingerne. Det har været klart for DOKS og FPO, at der må laves nogle afgrænsninger i arbejdstiden i forhold til de vilkår, der hidtil har været gældende for ansatte på tjenestemandsvilkår. Det må være en helt naturlig konsekvens af, at man går bort fra tjenestemandsansættelse. Den endelige model for arbejdstidens tilrettelæggelse er endnu ikke klar, men der arbejdes videre med spørgsmålet.

DOKS har overfor Kirkeministeriet og Personalestyrelsen tilkendegivet, at det er afgørende at den gruppe, der forbliver som tjenestemænd ikke efterlades i et stagnerende lønsystem. Det er derfor afgørende, at der findes en løsning, så der fortsat kan lønudvikles for tjenestemandsgruppen.

Der er ikke noget i de hidtidige forhandlinger, der tyder på, at der skabes mulighed for, at tjenestemænd kan overgå til overenskomstansættelse. Den beskyttelse og sikkerhed, der ligger i en tjenestemandsansættelse, vil DOKS i givet fald rejse krav om, at man skal købes ud af. I Kirkeministeriets tilkendegivelser er der ikke nogen antydning af, at man vil være indstillet på at betale herfor. Derimod er det endnu ikke afgjort, om en sådan mulighed skal etableres for dem, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår.

Håbet om at en ny overenskomst kunne træde i kraft den 1. april 2008 kan under ingen omstændigheder realiseres. Det er dog bestyrelsens håb, at der kan laves en aftale i løbet af 2008.

OK 2008

Der har i januar og februar 2008 været ført forhandlinger mellem Personalestyrelsen og de faglige organisationer under CFU om fornyelse af overenskomsten (OK 08). Den største bekymring for

DOKS forud for forhandlingerne var, at Personalestyrelsen og Kirkeministeriet de seneste to år har afvist at forhandle om varige lønforbedringer for vores område, under henvisning til den igangværende forhandling om en overenskomst for de, der fremover ansættes som organister.

DOKS har klart tilkendegivet, at man ikke vil efterlade foreningens nuværende medlemmer i et lønsystem uden mulighed for lønudvikling, og at det derfor er en forudsætning at arbejdsgiversiden udviser vilje til lønudvikling for allerede ansatte, hvis DOKS skal indgå aftale om en overenskomst for de, der ansættes fremover.

DOKS stillede på den baggrund krav om et nyt lønsystem for organister, der aflønnes i lønrammesystemet, for på den måde at sikre et rum til lønudvikling. DOKS rejste endvidere et såkaldt forbeholdskrav, dvs. et krav om lønforbedring i det gamle lønsystem, såfremt der ikke kunne opnås enighed om et nyt lønsystem.

Personalestyrelsen afviste, at man på nuværende tidspunkt kunne aftale et nyt lønsystem under henvisning til de igangværende overenskomstforhandlinger med Kirkeministeriet. Man understregede dog, at der ikke heri lå en tilkendegivelse af, at ansatte i det gamle lønsystem skulle efterlades i et tilsandet system.

DOKS satte herefter forbeholdskravet i spil, og opnåede efterfølgende enighed med Personalestyrelsen om, at der afsættes en delegationspulje på 1.100.000 kr. til DOKS-området.

Puljen udmøntes dog først efter indgåelse af en overenskomst for de, der fremover ansættes. Fører forhandlingerne om en overenskomst ikke til et resultat, udmøntes hele puljen til DOKS’s nuværende forhandlingsområde.

DOKS rejste ligeledes krav om en arbejdstidsaftale med frihed svarende til en 5 dages arbejdsuge. Kravet blev bl.a. rejst på baggrund af en grundig debat om organisters arbejdssituation, som fandt sted på årsmødet i 2007. DOKS lagde i forhandlingerne med Personalestyrelsen op til en fleksibel model med en større grad af fritid, begrundet i ønsket om mere tid sammen med familien. Personalestyrelsen mente ikke, at tiden var moden til ændringer på dette område, og afviste kravet.

DOKS er naturligvis ikke tilfredse med Personalestyrelsens holdning, men vi vil i overenskomstperioden tage spørgsmålet op med Kirkeministeriet og arbejde for, at der også på dette område kan ske forbedringer for foreningens medlemmer.

Pension

Ved OK 2005 blev pensionsbidraget for stillinger under AC’s fællesoverenskomst forøget, og der blev tilsvarende sat penge af til forøgelse af pensionsbidraget af tillæg for visse tjenestemandsgrupper. DOKS konstaterede efter forhandlingerne, at dette desværre ikke gjorde sig gældende for DOKS området. Dette fik straks bestyrelsen til at rette henvendelse til AC. Via AC´s restpulje blev der herefter forhandlet om en ajourføring af pensionsbidraget af rådighedstillægget for alle DOKS-organister samt pensionsbidrag af skalalønnen for DOKS-organister ansat på tjenestemandslignende vilkår. Personalestyrelsen modsatte sig indledningsvis dette krav, men med vedholdenhed fra AC og DOKS blev ønsket i 2007 imødekommet. Pensionsbidraget er med virkning fra oktober 2006 blev forøget til 17,1 %, hvilket svarer til det øvrige AC område.

Lokal- og chefløn

Forhandlinger om udmøntningen af lokal- og cheflønpuljen for 1. april 2007 er endnu ikke påbegyndt. I det omfang der er nyt om dette, tages emnet op i den mundtlige beretning på generalforsamlingen.

Lokal- og cheflønpuljen for april 2006 blev udmøntet efter forhandlinger i sommeren 2007. I overensstemmelse med de senere års udmeldinger var Kirkeministeriet ikke indstillet på at indgå aftaler om varige lønforbedringer for nogle stillinger. DOKS hæftede sig ved, at det i flere tilfælde var det lokale menighedsråd, der ønskede, at deres organist skulle tilgodeses med varige lønforbedringer; men dette ændrede ikke Kirkeministeriets standpunkt. Under henvisning til de igangværende forhandlinger om en fremtidig overenskomstansættelse har man fra ministeriets side udelukkende ønsket at udmønte puljerne som engangsvederlag. Da udmøntningen kræver enighed, har DOKS derfor accepteret denne udmøntningsform for så vidt angår 2006-puljen.

Akademikernes Centralorganisation (AC)/Tjenestemænds og Overenskomstansattes fællesrepræsentation i AC (TOAC)

Man har nu været igennem det første år med den nye struktur i AC, og vi kan glæde os over det gode samarbejde i TOAC - vores nye kontaktflade til AC’s bestyrelse. DOKS mødes med de andre medlemsorganisationer i TOAC forud for hvert AC-bestyrelsesmøde, således at vores fælles bestyrelsesmedlem er klædt på til at varetage alles interesser. Disse formøder udgør desuden et værdifuldt netværk for udveksling af oplysninger og erfaringer, som vi i DOKS sætter stor pris på.

Betænkning 1491

I december 2007 afgav DOKS høringssvar vedrørende Kirkeministeriets Betænkning 1491.

DOKS forholdt sig kritisk til dele af betænkningen, der på visse punkter afslørede en forbløffende uvidenhed om den reelle folkekirkelige hverdag, og som endnu engang gentog det opslidende mantra, at kirkefunktionærer har en masse tid til overs i deres arbejdsdag, som de passende kan bruge til at vikariere i nabosognet.

Som enkeltpersoner og som faglig forening må vi naturligvis være indstillede på at drøfte sammenhængen mellem folkekirkens organisation og folkekirkens økonomi, når dette nødvendiggøres af udviklingen i samfundet omkring os. Når sådanne drøftelser fører frem til overvejelser om, hvordan folkekirken organiserer sig mest hensigtsmæssigt, nytter det ikke, at vi stikker hovedet i busken for at undgå de forandringer, der måske ”går lidt tæt på”. Vi må gå fordomsfrit ind i sådanne diskussioner med det formål at skabe de løsninger, der er mest konstruktive, og som samtidigt sikrer de ansatte de bedst mulige vilkår.

Som faglig organisation havde vi håbet på, at vi for en gangs skyld var blevet forskånet for diskussioner med en slet skjult undertone om, at der skulle være et hav af kunstigt oppumpede stillinger. Også fordommen om at personer, der i øvrigt bestrider en fuldtidsstilling, må have en masse tid til overs, som må kunne bruges til at vikariere i nabosognet, kunne vi godt have været foruden. Uden disse uhensigtsmæssige og forudindtagede insinuationer ville det nok være muligt at etablere en mere konstruktiv dialog på dette område.

En organiststilling bliver normeret ud fra omfanget af de opgaver, der ligger i stillingen. En fuldtidsstilling er således blevet til ved, at man samlet har vurderet opgavernes omfang til at svare til 37 timer om ugen. At der så en given onsdag kun ligger noget om formiddagen, gør ikke stillingen til mindre end en fuldtidsstilling. Et krav om, at organisten blot kan stå til rådighed for at vikariere samme onsdag eftermiddag, er derfor et krav om merarbejde, medmindre man samtidig fjerner andre opgaver i stillingen. Denne sammenhæng er tilsyneladende overordentlig svær at forstå for en række aktører i det folkekirkelige landskab. Så vi må tålmodigt og pædagogisk fremføre den igen og igen, og den er således også fremført i vort høringssvar vedrørende Betænkning 1491.

Bestyrelsen_i_arbejdeBetænkning 1491 indeholdt forslag om, at frivillige skulle spille en større rolle i folkekirken med henblik på en besparelse vedrørende den professionelle opgavevaretagelse. Der er ingen tvivl om, at den frivillige deltagelse spiller en stor og værdifuld rolle, hvad angår det kirkelige engagement i menigheden. Men bestyrelsen gav i høringssvaret udtryk for, at man var uenig i, at der i den frivillige deltagelse ligger en potentiel økonomisk besparelse. Inddragelse af frivillige stiller tværtimod krav til de professionelle, der skal bidrage til at skabe sammenhæng og kvalitet i de frivilliges indsats. Endelig foreslog man i Betænkning 1491, at den professionelle korledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger blev overvejet, fordi den virker hæmmende på menighedens vilje og motivation til at synge med. I DOKS’s høringssvar redegjorde vi for, at vi snarere oplever et stigende krav om professionalisme i det musikalske, ikke mindst i forbindelse med særlige ønsker ved kirkelige handlinger. Menighedens tøven ved deltagelse i salmesangen er helt anderledes kulturelt betinget, og den løses efter DOKS’s opfattelse ikke ved at fjerne koret, snarere tværtimod!

Der er også elementer i Betænkning 1491 som DOKS er positive overfor. En klarere ”visionsplan” i menighedsrådene er et godt værktøj for menighedsrådet til at tydeliggøre dets lederrolle. Et styrket personaleadministrativt beredskab til støtte for menighedsrådene forekommer på tilsvarende vis at være en god idé.

DOKS har tilkendegivet, at vi gerne indgår i overvejelser om det, man kunne kalde en geografisk fleksibilitet, dvs. opgaveløsning på tværs af sognegrænser. Der er en række praktiske spørgsmål, der skal løses i den forbindelse, og det skal naturligvis gøres under forudsætning af, at det kan ske indenfor rammerne af de ansattes fastsatte arbejdstid. Men under de rigtige forudsætninger er det bestyrelsens opfattelse, at man lokalt godt kan etablere sådanne løsninger, som dog må bero på en klar aftale med de involverede menighedsråd og organister.

Med de mange betænkninger, lovændringer og øvrige forandringsvinde, der i disse år blæser hen over folkekirken, kommer man af og til i tvivl om, hvilken rolle kirkemusikken har i bevidstheden hos de toneangivende bag de mange forandringer. Man kunne i den forbindelse godt efterlyse en større forståelse for den frugtbare karakter, musiklivet i folkekirken har.

Kirkemusik, koncerter og musikgudstjenester er en anden måde at møde menigheden på. For dele af menigheden forholder det sig måske sådan, at de kun sjældent kommer i kirken til den almindelige højmesse eller gudstjeneste, men til gengæld er de flittige brugere af kirkens musikalske tilbud. Man kunne derfor med god ret spørge, om der ikke heri ligger en væsentlig folkekirkelig værdi, hvor der skabes samhørighed mellem kirke og menighed?

Korarbejdet er som værdiskabende element et kapitel for sig. Voksenkoret bidrager med musikalsk indlevelse i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, men der skabes også igennem koret et vigtigt netværk, der medvirker til at styrke kirkens position lokalt.

Børnekoret giver tilsvarende stor berøringsflade udadtil. Koret som musikalsk tilbud trækker ofte mange besøgende. Derudover placeres kirken væsentligt i bevidstheden hos børnene, og ikke mindst deres forældre, familie og venner, der typisk bliver flittige gæster i kirken. Skeptikeren vil måske sige, at dette kun holder ved, så længe barnet synger i koret. Hertil kunne man svare: Betyder det egentlig noget? Tiden i børnekoret vil sætte kirken langt mere centralt i bevidstheden hos både børn og forældre. Udtrykker de efterfølgende dette med ordene: ”Der er min kirke!” - er det ikke dårligt.

Skal vi som højt uddannede organister arbejde for, at flere anerkender kirkemusikkens rolle som beskrevet ovenfor, stiller det også krav til os. Vi skal se det som en af vores væsentligste opgaver at integrere kirkens musikliv med kirkens øvrige liv. Vi skal arbejde for at undgå, at kirkens koncerter udelukkende lever deres eget liv helt isoleret fra kirkens øvrige aktiviteter, men i stedet arbejde for, at koncerter forankres i den lokale kirkes målsætning. Det stiller krav til menighedsrådene om at formulere visioner, men det stiller også krav til os som organister, og den rådgivningsfunktion vi har over for menighedsrådene.

Rådighedstillæg

I forbindelse med OK 2005 blev der ved forhandlinger mellem AC og Personalestyrelsen afsat en pulje til forøgelse af rådighedstillægget for DOKS’s organister, til udmøntning oktober 2006. Desværre fastsatte man ikke den konkrete udmøntning pr. stilling, hvilket medførte, at DOKS og Kirkeministeriet i oktober 2006 måtte forhandle om den konkrete beløbsstørrelse pr. stilling. Ved hjælp af midler fra AC’s restpulje fik DOKS det afsatte beløb rundet op, således at tillægget blev hævet til grundbeløb 19.700 fra 18.800 (begge beløb angivet som grundbeløb 1997-tal). Stigningen blev med tilbagevirkende kraft endelig gennemført i december 2007.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøuddannelserne i folkekirken udbydes af Landsforeningen af Menighedsråd i samarbejde mellem Landsforeningen og de faglige organisationer i folkekirken. Da kurserne kan søges af både menighedsrådsmedlemmer og ansatte, annonceres de i Organistbladet.

De faglige organisationer i folkekirken er gået sammen i et fælles projekt, der har til formål at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet i folkekirken. Samarbejdet skal resultere i et handlingsvisende idé-katalog, som skal give medarbejderne konkrete redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet.

Kataloget forventes at udkomme til efteråret og vil blive suppleret med en hjemmeside.

Uddannelse

DOKS deltager i møder og arbejde omkring Kirkemusikalsk Kompetence Center (KMKC), et forum der har deltagelse af konservatorierne, kirkemusikskolerne, de faglige organisationer samt Folkekirkens Ungdoms Kor og Teologisk Pædagogisk Center. Et af KMKC´s vigtigste arbejdsområder er at styrke interessen for kirkemusik, herunder at fremme tilgangen til studierne. Der er opnået betydelig økonomisk støtte af midler fra ”Kulturaftalepuljerne” mellem kommunerne og Kulturministeriet. Der er som pilotprojekt igangsat samarbejde med flere lokale musikskoler, og der er i dette regi blevet mulighed for at tilbyde gratis orgelundervisning til musikskoleelever med relevant baggrund. Man ser frem til at kunne evaluere dette projekt i løbet af 1-2 år og derefter forhåbentlig kunne udbrede tilbuddet. KMKC gennemførte i november en konferencedag på Vestjysk Musikkonservatorium om orgelundervisning af børn, og der arbejdes videre med planer om udarbejdelse af undervisningsmateriale til børn. Der er ligeledes planer om at tilvejebringe materiale om kirkemusik til brug ved undervisningen af konfirmander.

I AC har man etableret et forum for de organisationer, som har deres uddannelsesmæssige forankring på uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, i daglig tale KUM-kredsen. I foråret 2007 udarbejdede AC efter drøftelser i KUM-kredsen et notat til Kulturministeriet angående forskningspolitik og forskningsudvikling på Kulturministeriets uddannelsessteder. Fra DOKS’s side lagde vi særlig vægt på, at notatet på glimrende vis redegjorde for de problemer, der er ved at anvende et traditionelt forskningsbegreb på kunstneriske uddannelser. Traditionelle krav om skriftlig afrapportering af forsknings- og udviklingsvirksomhed lader sig ikke realisere på kunstneriske uddannelser, og det var derfor vigtigt, at notatet håndterede disse begreber på en måde, der anerkendte de særlige forhold på konservatorierne.

Kompetencefonden

Ved Kirkeministeriets uddeling af midler fra kompetencefonden var der i 2007 1.541.000 kr. til rådighed. DOKS’s andel af disse midler udgjorde 105.000 kr. Derfor har det kun været muligt at imødekomme en mindre del af ansøgningerne. Der indkommer ofte ansøgninger om spændende uddannelsesprojekter, hvor det ansøgte beløb er meget højt. Man kan ikke generelt sige, at det er umuligt at blive tilgodeset med store beløb, men som en konsekvens af de begrænsede midler ligger de fleste støttetildelinger på mellem 20.000 - 40.000 kr. Ansøgere bør altid være opmærksom på dette forhold. Søger man støtte til projekter, hvor det ansøgte beløb ligger over ovennævnte beløb, kan det med fordel overvejes om dele af projektet kan gennemføres for et mindre beløb, og i ansøgningen tydeligt anføre at dele af projektet kan gennemføres med færre midler, såfremt man ikke kan tilgodeses med hele det ansøgte beløb. Det bør fremgå præcist hvor meget, der subsidiært søges om.

Tillidsrepræsentanter

I november var der atter valg til posterne som tillidsrepræsentanter. Ud af 18 tillidsrepræsentanter var der kun to nyvalg. Bestyrelsen byder de nye tillidsrepræsentanter velkommen samtidig med, at man glæder sig over den kontinuitet, der er i tillidsmands-korpset. I efteråret afholdt DOKS et informationsmøde med tillidsrepræsentanter fra hele landet, og der vil fortsat løbende blive holdt kursusdage, orienteringsmøder m.v. for tillidsmænd. DOKS og FPO mødes jævnligt for at tilrettelægge og samarbejde om fælles tillidsmandsundervisning

Kirkemusikskolerne

Som omtalt i sidste års beretning har Kirkeministeriet opsagt aftalen om ansættelsesvilkår for kirkemusikskolerektorer og -lærere samt udsendt et udkast til en ny bekendtgørelse for skolerne. Der er endnu ikke kommet nye faste aftaler på området, men DOKS forventer i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en overenskomst at forhandle nye aftaler på området med ministeriet. I september 2007 var Vestervig Kirkemusikskole vært for den tredje fælles konference for alle ansatte på skolerne. Temaet var ”Kirkemusik i en ny tid”, og der var mange gode foredrag, oplæg og diskussioner om dette emne og om kirkemusikskolernes placering og rolle i det samlede uddannelsesbillede. På konferencen drøftedes desuden arbejdet med nye studieplaner, som pågår i øjeblikket.

Konservatorierne

Det er glædeligt at konstatere, at der har været så mange kvalificerede ansøgere til de kirkemusikalske linier, at landets konservatorier har været i stand til at fylde alle de normerede pladser op med studerende. Desværre afhjælper dette ikke den problematiske rekrutteringssituation, da normeringen på konservatoriernes organistuddannelse er så begrænset, at den ikke modsvarer den naturlige afgang blandt organister med konservatorieuddannelse. Den begrænsede normering har nogle steder medført, at man har afvist kvalificerede ansøgere. I en situation med egentlig mangel på ansøgere til organiststillinger forekommer dette at være paradoksalt.

Som udgangspunkt er det naturligvis fint, at der i november 2006 blev indgået en flerårig politisk aftale vedrørende Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner om, at der skal udvikles større og mere bæredygtige faglige miljøer, højere kvalitet i uddannelserne, øget fokus på beskæftigelse og endelig en styrket internationalisering. Men hvis målsætningen presser konservatoriernes økonomi i en grad, der stiller hindringer i vejen for optagelse af det antal studerende, der er behov for på arbejdsmarkedet, er det svært at se det hensigtsmæssige i de flotte målsætninger.

Det er bestyrelsens opfattelse, at det fortsat er nødvendigt at styrke og intensivere indsatsen i alle fødekædens led. Derfor hilses alle initiativer, der styrker rekrutteringen, velkommen. Bestyrelsen ønsker endnu engang at slå fast, at et højt uddannelsesmæssigt niveau skal fastholdes og styrkes, så fremtidens kirkemusikere kan videreføre og forny den kirkemusikalske tradition, samt indfri de forventninger og krav der bliver stillet.

På DOKS’s generalforsamling i 2007 blev det besluttet at nedsætte kontingentet for studerende på konservatoriernes kirkemusikalske linie, for at gøre det mere attraktivt for studerende at søge medlemskab i DOKS. Bestyrelsen har siden fulgt op på dette med forskellige tilbud til de studerende, og interessen for at blive medlem har været stor. Det er efter bestyrelsens opfattelse vigtigt, at også kommende generationer af organister som noget helt naturligt søger ind i vores fælles standsforening.

Nordisk Faglig Konference

Den næste Nordisk Faglig Konference vil finde sted i juni måned, og det er Danmark, der skal være vært. Emnerne for konferencen er endnu ikke helt fastlagt, men det er altid inspirerende og givtigt at udveksle erfaringer med vores nordiske kolleger. I forbindelse med konferencen vil der også blive afholdt møde i Nordisk Kirkemusik Råd, hvor bl.a. NKS 2008 skal drøftes.

NKS 2008

Nordisk Kirkemusik Symposium finder sted i Stavanger i dagene 18. - 21. september. Nordmændene har lagt op til et bredt og spændende program, som nu endelig er faldet på plads. På trods af den lidt sene færdiggørelse af programmet opfordrer bestyrelsen til, at så mange som muligt deltager i symposiet. Tilmelding kan ske via DOKS’s hjemmeside eller den brochure, der forventes udsendt i løbet af april måned.

Organistbladet

Efter et år med ny redaktør har bestyrelsen og redaktøren sammen evalueret bladets profil. Der er enighed om, at Organistbladet fortsat skal være et væsentligt bindeled mellem medlemmer og bestyrelse, og at bladet skal være et forum for faglig udvikling og fornyelse. Visionen er at dække en bred vifte af kirkemusikalske emner til inspiration, debat og orientering for DOKS’s medlemmer. Den faglige lødighed og velskrevne, læsevenlige artikler vægtes højt. Bestyrelsen har udtrykt tilfredshed med bladets artikler og debat i det forløbne år og takker redaktøren Mikael Garnæs.

Radio- og TV-kanal voldgiftssag

Det ser nu ud til at den uenighed, der er opstået blandt medlemmerne af Fællesrådet om fordelingsnøglen vedrørende vederlaget for kabeltransmission for radiokanaler uden for COPYDAN-tariffen og visse andre TV-kanaler undgår at blive løst via en voldgiftssag, men i stedet løses ved en forhandling.

Nytårspublikation

Ved årsskiftet 2008 udsendtes Finn Evalds ”100 tenorsatser til Den Danske Koralbog” som nytårspublikation. Denne brugsrettede bog kan forhåbentlig virke til inspiration i gudstjenestespillet, og der skal lyde en stor tak til Finn Evald for at stille sit materiale til rådighed.

Dansk Kunstnerråd og Lille Skiveren

Gennem Dansk Kunstnerråd samarbejder DOKS med de øvrige kunstnerorganisationer om at skabe de bedst mulige vilkår for kunst- og kulturlivet. I det forløbne år har det bl.a. givet sig udtryk i en protestdemonstration i forbindelse med nedskæringer og forringelser i DR, men også uddannelsesmæssige spørgsmål har stået på dagsordenen. DOKS råder fortsat over nogle andele i Lille Skiveren, og ophold af én uges varighed udloddes jævnligt i Organistbladet til en favorabel pris. Fordeling sker ved lodtrækning blandt de indkomne ansøgninger.

Choral Denmark

DOKS har kontakt til det danske korliv bl.a. gennem Choral Denmark. Det brede samarbejde har de seneste år koncentreret sig om verdenskorsymposiet, der finder sted i København til sommer, hvor en del af byens kirker spiller en central og værdifuld rolle i symposiets mange koncerter. På DOKS’s hjemmeside vil man kunne finde et link til verdenskorsymposiets nyhedsbrev.

Danmarks Musikråd

DOKS er repræsenteret i Danmarks Musikråd sammen med en lang række af organisationer og aktører inden for næsten alle grene af dansk musikliv. Det er vigtigt med denne brede dialog, og musikrådet har som uofficielt organ god kontakt med politikere og Kunstrådet.

Formandsmøder

Gennem de sidst ca. 1½ år har formændene for kirkefunktionærernes fagforeninger mødtes jævnligt for at udveksle synspunkter og erfaringer. De igangværende overenskomstforhandlinger med Kirkeministeriet er et fast emne, og vi har stor glæde af at udveksle meninger og holdninger angående dette. Også andre emner drøftes, og det er af stor betydning, at vi har fået en tættere forbindelse til de øvrige foreninger.

DOKS nu og i fremtiden

På mange måder kan man sige, at DOKS i øjeblikket befinder sig i en brydningstid. Forandringernes vinde blæser over folkekirken, det er almindelig kendt, men også blandt landets faglige organisationer sker der ændringer. Her ses en udvikling mod organisationer med større medlemsvolumen: ”Stort er godt”, synes parolen at være.

For bestyrelsen er det nødvendigt vedvarende at overveje DOKS’s situation, ikke mindst, hvordan DOKS skal profilere sig i forhold til de forskellige sammenhænge, vi opererer i. Bestyrelsen bør konstant overveje, om DOKS som en lille selvstændig organisation befinder sig på den rette hylde, om der skal søges samarbejdspartnere til uforpligtende samarbejder, forpligtende samarbejder eller om der måske ligefrem skal overvejes en fusion med andre organisationer.

På et bestyrelsesseminar i november 2007 havde DOKS’s bestyrelse lejlighed til indgående at drøfte disse spørgsmål. Med udgangspunkt i foreningens nuværende position og organisation, overvejede bestyrelsen de udviklingstræk man kan forvente indenfor de nærmeste år, ikke mindst i relationen til Akademikernes Centralorganisation (AC) samt til de øvrige kirkefunktionærorganisationer.

I AC har der de sidste par år været en forandringsproces, som i 2006 førte til at DOKS sammen med andre organisationer etablerede TOAC. Med TOAC har vi sikret vores indflydelse i AC, samtidig med at organisationerne i TOAC har været i stand til at opretholde hver deres særegne identitet.

Kirkefunktionærområdet er kendetegnet ved en række små faglige organisationer, hvoraf flere minder en del om DOKS i opbygning. Der er centrale områder hvor organisationerne repræsenterer forskellige interesser, men bestemt også områder hvor vi deler interesser. Det vil derfor være naturligt at DOKS også fremover søger samarbejdspartnere på sidstnævnte områder, hvor vi sammen kan opnå bedre resultater, end hvis vi står alene.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der er væsentlige fordele forbundet med at være en lille organisation. Bestyrelsen hæfter sig bl.a. ved det standsfællesskab, der er blandt DOKS-medlemmer. Standsidentiteten synes at være helt afgørende for at DOKS vedvarende opretholder en af de højeste organisationsprocenter blandt faglige organisationer. Dette standsfællesskab hænger efter bestyrelsens opfattelse nøje sammen med den homogenitet, der er i medlemsskaren, og den vil nemt blive sat over styr i en situation, hvor DOKS organisatorisk sammensmeltes med andre foreninger. Som en lille organisation er det endvidere nemt at fastholde foreningen på nogle klare målsætninger til gavn for medlemsskaren. Det er nu engang nemmere at opstille entydige målsætninger for en medlemsskare, som er ensartet og homogen. Endelig er det ikke nogen hemmelighed, at der i større faglige organisationer ofte opstår interne stridigheder om målsætning og ressourcefordeling.

Bestyrelsen oplever da også generelt positive tilbagemeldinger fra medlemmer vedrørende det arbejde, DOKS laver både politisk og organisatorisk.

På bestyrelsesseminaret i november 2007 var der derfor enighed i bestyrelsen om, at der ikke for nærværende synes at være grundlag for at søge ind i mere forpligtende samarbejde med andre faglige organisationer i AC via TOAC eller på kirkefunktionærområdet. Vi skal samarbejde med de øvrige faglige organisationer, når det styrker vores fælles sag, men det skal ske i form af et samarbejde, der ikke medfører organisatoriske forandringer.

Afslutning

Denne skriftlige beretning vil på DOKS’s ordinære generalforsamling tirsdag d. 22. april blive fulgt op af en supplerende mundtlig beretning.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.