Projekt om trivsel og psykisk arbejdsmiljø i folkekirken

Det er lykkedes at samle samtlige organisationer inden for folkekirken i et fælles projekt omkring psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Projektets udgangspunkt er »den gode oplevelse« på arbejdspladserne i folkekirken. Der er tale om et idékatalog, som er handlingsanvisende og giver arbejdspladsen og den enkelte medarbejder værktøjer, der kan anvendes direkte. Idékataloget vil dels udkomme som et trykt hæfte, dels blive understøttet af en hjemmeside. Hjemmesiden indeholder også hjælpeværktøjer og links til brug for arbejdet med trivsel inden for folkekirken.

Arbejdstilsynet har godkendt projektet, og Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed (BAR SoSu) har støttet projektet med 1.050.000 kr. I regi af BAR SoSu er der nedsat en styregruppe med repræsentanter for organisationerne inden for folkekirken. Styregruppen består af Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, Foreningen af Præliminære Organister, Danmarks Kirketjenerforening og Danmarks Kordegneforening. Hæftet udkommer i foråret 2008 i et oplag på omkring 30.000 eksemplarer. Distributionen foregår igennem organisationerne, som sender materialet direkte til det enkelte medlem.

Hæftet skal bygges op med 'den gode historie' som afsæt. Fakta om emnet, typiske problemstillinger, samt henvisninger til og kort omtale af relevante love og regler.

Hæftet og hjemmesiden skal udarbejdes af Gitte Daugaard, arbejdslivskonsulent fra firmaet LUAMA. Gittes arbejde kommer til at foregå i tæt samarbejde med styregruppen.

I forbindelse med projektet vil der blive gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse og der gennemføres interviews på ca.10 udvalgte arbejdspladser.

I begyndelsen af 2006 indkaldte vi »gode eksempler fra virkeligheden«. De indsendte beskrivelser vil danne baggrund for projektet og i.f.m. de 10 arbejdsplads interview vil der blive ''plukket'' i disse. Men sidder du inde med ''en god historie'', om hvordan I har fået eller vedligeholder en rigtig god arbejdsplads, så må du meget gerne kontakte Peter Sloth Andersen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Det kan så være, at jeres eksempel bliver en ''af de gode historier'', der anvendes i hæftet.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.