Bestyrelsens Beretning 2006

Det samlede medlemstal i DOKS er i dag 561. Der er 387 medlemmer i AC-sektionen, 35 i COII-sektionen, 15 aktive medlemmer i Den Frie Sektion og 124 passive medlemmer i Den Frie Sektion, heraf 96 pensionister og 8 studerende. Af de 387 medlemmer i AC-sektionen sidder de 338 i fuldtidsstillinger. Organisationsprocenten i AC-sektionen er 97,97 %.

Afvikling af tjenestemandsansættelsen
Allerede i sidste årsberetning kunne vi oplyse, at Kirkeministeriet havde varslet ændringer i ansættelsesformerne for kirkefunktionærerne i folkekirken. I juni 2005 blev DOKS indkaldt til et orienterende møde, hvor afskaffelse af tjenestemandsansættelsen stod på dagsordenen. DOKS udtrykte stærk bekymring ved den påtænkte ændring og den konsekvens det ville have for rekruttering og mobilitet på organistområdet. På trods af advarslerne fra DOKS og flere andre faglige organisationer valgte Kirkeministeriet at stå fast på sin ret til at ændre på ansættelsesformen.
Med virkning fra 1. juli 2005 er det således bestemt, at stillinger som DOKS-organist fremover oprettes på tjenestemandslignende vilkår, og at stillinger ved ledighed nybesættes på tjenestemandslignende vilkår. Dog er det fastslået, at personer, der hidtil har været ansat som tjenestemænd, bevarer deres tjenestemandsstatus, hvis de umiddelbart flytter til en anden stilling. Det betyder, at størstedelen af DOKS’s medlemmer i stilling ikke bliver berørt af de nye regler.
Det er naturligvis forstemmende at se, at tjenestemandsansættelsen som DOKS har kæmpet så hårdt for, på denne måde fjernes fra området. På den anden side må DOKS erkende, at udviklingen i en årrække har været imod tjenestemandsansættelsen, og en række andre fagområder har på tilsvarende vis oplevet, at arbejdsgiversiden har opgivet tjenestemandsansættelsen som ansættelsesform.

Det forventes, at anvendelsen af den tjenestemandslignende ansættelsesform kun bliver en parentes. DOKS/AC har efterfølgende optaget forhandlinger med personalestyrelsen om en overenskomstdækning af området. Det er endnu for tidligt at udtale sig om det endelige forhandlingsresultat, men for DOKS er det helt afgørende, at DOKS-området fastholdes som en del af det akademiske arbejdsmarked.

Opfølgning på OK 2005
Ved overenskomstforhandlingerne 2005 blev det aftalt, at der i overenskomstperioden 2005 - 2008 kan optages forhandlinger om et nyt lønsystem for de tjenestemandsansatte organister. I lyset af de stillingsmæssige ændringer på DOKS-området, er det for øjeblikket vurderingen, at sådanne forhandlinger må afvente resultatet af forhandlingerne om overenskomstdækning af vores område.

Der var også enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lade de statslige regler på en række vilkårsområder finde fuld/tilsvarende anvendelse på folkekirkens område. Dette arbejde er endnu ikke påbegyndt. DOKS arbejder på at få sæde i denne arbejdsgruppe.

Endelig blev det aftalt, at rådighedstillægget i DOKS-stillinger pr. 1. oktober 2006 skal stige med ca. 1.000 kr.

Lokalløn og chefløn
Kirkeministeriet og DOKS er endnu ikke færdige med forhandlingerne om udmøntning af lokal- og cheflønspuljen pr. 1. april 2005. Nærmere orientering i den mundtlige, supplerende beretning.

Ændring af uddannelseskravet ved organiststillinger
Det har været DOKS’s opfattelse, at menighedsrådene som en følge af cirkulæret af februar 2003 om oprettelse af DOKS-stillinger skulle have indflydelse på hvilket uddannelseskrav, der skulle stilles til den enkelte organiststilling. Derfor har vi fastholdt, at en række ansøgninger fra menighedsråd om ændring af uddannelseskravet fra PO-eksamen til KD-eksamen burde imødekommes. Ved en forhandling mellem Kirkeministeriet, FPO og DOKS blev det aftalt, at ministeriet ville omdanne de 10 fuldtidsstillinger, hvor menighedsrådet havde søgt herom. Herefter vil stillinger som udgangspunkt kun kunne omdannes ved ledighed.

Folkekirkens økonomi - DOKS’s høringssvar
Kirkeministeriet sendte i 2005 en række lovforslag om folkekirkens økonomi til høring. Lovforslagene havde til hensigt at slanke fællesfonden og at flytte en række udgiftsposter ud til menighedsrådene. DOKS gjorde i sit høringssvar opmærksom på, at en række udgiftsposter bedst egner sig til central finansiering. På organistområdet drejer det sig primært om at bevare det økonomiske grundlag for kirkemusikskolerne.
DOKS tog ligeledes afstand fra ønsket om at lægge finansieringen af tjenestemandspensionerne ud til menighedsrådene ved at forpligte disse til at indbetale et pensionsbidrag til fællesfonden.

Forslag vedr. ændringer af den kirkelige struktur
I slutningen af 2005 lancerede Kirkeministeriet nogle oplæg om ændring af den kirkelige struktur. Ophavsmænd til debatoplæggene var en arbejdsgruppe nedsat af Kirkeministeriet, bestående af to fra ministeriet, hvoraf den ene var departementschefen. Derudover to biskopper, to repræsentanter fra Danmarks Provsteforening, to repræsentanter fra Den Danske Præsteforening samt to fra Landsforeningen af Menighedsråd.

Oplæggene sætter fokus på tre overordnede punkter: Nye grænser for provstier, forslag til ændrede regler om budgetlægning samt et debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift. Oplæggene rejser en række spørgsmål og kommer med løsningsforslag på alle tre områder.

Nye grænser for provstier
Baggrunden for forslaget om nye provstigrænser er kommunalreformen, som nødvendiggør, at provstiudvalgenes virksomhed bliver tilpasset i forhold til den fremtidige kommunale inddeling. En række praktiske forhold, såsom nye regionsgrænser og kommunegrænser, skatteudskrivning m.m. nødvendiggør en revision af provstigrænserne. Man drøfter i oplægget muligheden for at reducere antallet af provstier, f.eks. ved nedlæggelse af et provsti i København.
Idet nye provstigrænser ud fra en overordnet betragtning ikke vil have indflydelse på DOKS’s område, har DOKS valgt ikke at afgive høringssvar om dette emne.

Ændrede regler om budgetlægning
Forslaget om ændrede regler for budgetlægning tager udgangspunkt i kompetenceforholdet mellem provstiudvalg og budgetsamråd. Det foreslås at budgetsamrådet i højere grad får funktion som en slags repræsentantskab, der medvirker til at udstikke overordnede økonomiske rammer for provstiet. DOKS har ud fra en vurdering af forslagets påvirkning af organisternes arbejdsområde valgt ikke at gøre særskilte bemærkninger til dette forslag.

Debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift
Derimod har DOKS afgivet et høringssvar vedr. debatoplægget om opgaver i sogn, provsti og stift. Om det er den (beklagelige) overvægt af gejstlig repræsentation i arbejdsgruppen, der har påvirket arbejdsgruppens udmeldinger på dette område er ikke til at afgøre. Men det ligger fast, at arbejdsgruppen i dette debatoplæg har bevæget sig væsentligt udover det, der var gruppens kommissorium.
DOKS har taget klar afstand fra en række af de forslag og forudsætninger, som fremføres i debatoplægget.

Man tager udgangspunkt i den uomtvistelige kendsgerning, at medlemstallet i folkekirken, og dermed folkekirkens økonomiske fundament er vigende. Men derudover gør man i oplægget gældende, at udgifterne til kirkefunktionærer er stærkt stigende, angiveligt med 20 % fra 1996 og frem, og at dette er et problem. Der synes at være en antydet bagvedliggende forudsætning om, at denne stigning er noget negativt for folkekirken.
Denne opfattelse deler DOKS ikke.

Arbejdet med kirkens liv og vækst har i en årrække udmøntet sig i tiltag på kirkefunktionærområdet. Sognemedhjælpere er blevet ansat, kirkebetjeningen er blevet styrket, og den kirkemusikalske profil er blevet skærpet. Ikke mindst på kor-området har vi i DOKS kunne se en kraftig udvikling. Det er vel ikke urimeligt at kalde arbejdet med folkekirkens ungdomskor for et af de væsentligste indsatsområder for folkekirken. Aktivitetsniveauet og personaleudgifterne følges naturligvis ad, og det er DOKS’s oplevelse, at der er tale om en bevidst prioritering fra menighedsrådene med henblik på en styrkelse af det folkekirkelige liv, der ikke udgør et problem - men tværtimod gør Folkekirken rigere!
Hvis det dalende medlemstal i folkekirken nødvendiggør, at man drøfter fremtidige prioriteringer, så vil DOKS naturligvis fordomsfrit indgå i sådanne drøftelser. Men det er for DOKS uacceptabelt, når dette kobles sammen med et angreb på menighedsrådenes opprioritering af kirkefunktionærområdet gennem de seneste 10 år.

Udgangspunktet for debatoplægget er en regelforenkling og en administrativ lettelse for menighedsrådene. Det siges, at kommunikationsvejene er for bureaukratiske og tunge, hvilket medfører, at de folkevalgte organer bruger for meget tid på administration. Under mottoet “Flytning af administration - men ikke af kompetencer” bringes en række forslag, som efter DOKS’s opfattelse vil føre menighedsrådene fuldstændig ud på et sidespor.

Det foreslås, at kirkefunktionærernes ansættelsesområde kunne udvides til provstiet med det enkelte sogn som tjenestested for derigennem at indføre en rådighedsordning i stedet for at anvende vikarer. Endvidere, at det kunne overvejes om normeringen af kirkens personale skulle fastlægges på provstiniveau som led i budgetprocessen. Som det er nu, er det menighedsrådet, som bestemmer kirkebetjeningens ordning. Det vil virkelig være et nybrud, hvis dette ændres. Hermed vil menighedsrådet få frataget kompetence til at prioritere kirkens opgaver. For det vil ske, hvis normeringen fastlægges på provstiniveau.
I øvrigt finder DOKS dette forslag overflødigt, idet menighedsrådene jo allerede med den nuværende lovgivning kan indgå samarbejdsaftaler på tværs af sognene.

Det mest kontroversielle forslag i debatoplægget er et forslag om at ændre på kompetenceforholdene, således at præsten fremover kan gøres til daglig leder. Man finder, at præstens daglige tilstedeværelse på arbejdspladsen og præstens tilknytning til menighedsrådet vil give en klarere ledelse og samtidig sikre forankringen mellem menighedsrådet og de ansatte kirkefunktionærer. Arbejdsgruppens opfattelse er, at dette vil give en entydig ledelse og virke konfliktdæmpende.
DOKS er helt uenig. Vi mener at forslaget vil give en mere uklar ledelse, og at det vil virke konfliktskabende. Vi finder desuden at forslaget bygger på forkerte forudsætninger.

Argumenterne imod forslaget er:

• Forudsætningen om at præsten er “dagligt til stede” er ganske enkelt forkert, hvis dette skal opfattes i sammenhæng med kirkefunktionærernes tilstedeværelse i kirken. Der er ikke et sådant forum for dagligt samarbejde/samvær mellem præst og kirkefunktionærer. Derimod er der udmærkede opgavebestemte samarbejdsrelationer imellem alle de ansatte.

• Præsten står ikke til ansvar over for menighedsrådet, der ikke har instruktionsbeføjelser over for præsten. I mangel af sanktionsmuligheder over for præsten, vil det i yderste konsekvens være umuligt for menighedsrådet at sikre, at præstens tjenstlige forskrifter til kirkefunktionærerne er i overensstemmelse med menighedsrådets ønsker. Dette vil i sig selv være konfliktskabende og bestemt ikke medvirke til en entydig ledelse. Det vil desuden endegyldigt gøre op med menighedsrådets funktion som arbejdsgiver, ligesom ansættelseslovens § 22, bestemmelsen om at det er menighedsrådet, der bestemmer kirkens betjening, vil være uden reelt indhold.

• Forslaget bygger på en forudsætning om, at præsten er egnet til at være leder. Der er intet der taler for, at dette generelt skulle være tilfældet. Tværtimod er det ikke svært at forestille sig, at en række præster ville være stærkt bekymrede over udsigten til lederrollen. Derimod sikrer kontaktpersonens forankring i menighedsrådet, at dennes virke vil være afbalanceret. Med støtte fra stiftet, Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd kan kontaktpersonen fortsat løfte funktionen som arbejdsgiver.

• Ved kirker, hvor der opstår samarbejdsproblemer mellem præst og kirkefunktionærer, vil det være vanskeligt for menighedsrådet at foretage konfliktløsning, og det er nærliggende at frygte magtfordrejning. Kirkefunktionærerne vil i sådanne situationer blive efterladt uden reel mulighed for en rimelig og fair behandling.

• Ved kirker med mere end én præst vil forslaget medføre, at den ene præst gives instruktionsbeføjelser over for de øvrige præster. Dette vil gøre op med præsternes hidtidige gensidige uafhængighed, og det er ikke svært at forestille sig de konflikter, dette vil kunne medføre.

• Debatoplægget lægger op til, at menighedsrådet, hvis præsten ikke fungerer som arbejdsleder, blot kan udpege en anden til at varetage funktionen. Dette er efter DOKS’s opfattelse en teoretisk løsning, der i praksis ofte vil vise sig uholdbar. Når først sådanne beføjelser er overgivet til præsten er det svært at forestille sig denne beslutning omgjort, uden at det får effekt på samarbejdsrelationerne.

• Det ligeværdige samarbejde mellem præst og organist, som der er tradition for mange steder, og som er fastslået i vores regulativer omkring samarbejdet om forberedelsen af gudstjenesten kan også lide skade. For hvordan er det med at lave aftaler, hvis den ene part har instruktionsbeføjelser over for den anden, og myndighed til at give anvisning på arbejdets udførelse?

Bestyrelsen er naturligvis klar over, at debatoplægget netop kun er til debat og endnu ikke et lovforslag. Men som det fremgår, så har bestyrelsen svært ved at finde ret meget positivt i debatoplægget, og vi anbefaler, at det tages af bordet. Der er i allerhøjeste grad grund til at råbe vagt i gevær, da mange ville tabe på forslagenes gennemførelse - menighedsråd, præster og kirkefunktionærer - og ikke mindst Folkekirken.

Tillidsrepræsentanter
I efteråret 2005 var der atter valg til posterne som tillidsrepræsentanter, og der blev valgt det fornødne antal i alle stifter. Stort set alle DOKS-tillidsrepræsentanter fortsatte - en oversigt over de valgte findes i januarnummeret af Organistbladet. I lighed med sidste år afholdtes i januar måned en fælles kursusdag for FPO og DOKS-tillidsrepræsentanter. Flere ting vedr. organistens arbejdsområder m.v. i dag forhandles og afgøres lokalt, samtidig med at der i disse år foregår en del regelændringer inden for det folkekirkelige område. Bestyrelsen imødeser derfor et stigende behov for tillidsrepræsentanterne som bisiddere i lokale forhandlinger m.v. og i den forbindelse er en fortsat uddannelse af vore TR-folk af stor vigtighed.

Uddannelse
Den kirkemusikalske linie på konservatorierne består nu af et 5-årigt uddannelsesforløb, der opdeles i en 3-årig bachelor-uddannelse efterfulgt af en 2-årig kandidat-uddannelse. I forbindelse med denne reform af uddannelsen fremsætter bestyrelsen forslag om en ændring af betingelserne for optagelse af medlemmer, således at kandidater med en bachelor-eksamen kan optages som fuldgyldige medlemmer af DOKS.
Det kan konstateres, at afgangen fra DOKS-stillingerne stadigvæk er større end tilgangen på konservatoriernes kirkemusikalske linie.
På initiativ af Vestjysk Musikkonservatorium arbejdes der fortsat på etableringen af et Kirkemusikalsk Kompetencecenter med deltagelse af repræsentanter for konservatorierne, kirkemusikskolerne, de faglige organisationer, TPC og FUK. Sigtet med dette initiativ skal bl.a. være et samarbejde mellem konservatorier og kirkemusikskoler, herunder en styrkelse af den musikalske fødekæde.
Centret kan også samordne udvikling og forskning indenfor det kirkemusikalske område.
Arbejdet med at definere mål og opgaver for dette kompetencecenter er endnu i sin vorden, men det åbner op for spændende perspektiver.
FUK nedsatte for et par år siden et læreplansudvalg med henblik på at sætte mål for og inspirere undervisningen i de mange børne- og ungdomskor. Udvalget har nu påbegyndt udgivelsen af en række korantologier til de forskellige niveauer i læreplanerne.

Efteruddannelse
Konservatorierne udbyder fortsat efteruddannelseskurser i kirkespil og kunstspil til gavn og glæde for vore medlemmer.
Kirkemusikskolerne har i samarbejde med de faglige organisationer udbudt kurser i organistpraktiske fag. Kurserne er blevet godt afviklet med et svagt vigende deltagerantal i forhold til de tidligere kurser.
Teologisk Pædagogisk Center stiler mod at afvikle et nyt kursus for DOKS-organister i foråret 2007 efter sidste års vellykkede og velbesøgte kursus.
De 3 planlagte foredragsdage i efteråret 2005 omkring “Musik, Kirke, Kunst” måtte aflyses på grund af for ringe tilmelding. Bestyrelsen har dog besluttet at søge at gennemføre kursusdagene i efteråret 2006, hvor deltagelse bliver gratis for DOKS-medlemmer.

Kirkemusikskolerne
Den evalueringsrapport, der i 2004 blev udarbejdet om kirkemusikskolerne, har endnu ikke udmøntet sig i en konkret handlingsplan eller andre tiltag over for kirkemusikskolerne. Evalueringsrapporten lagde i første omgang op til en reform hvad angår skolernes overordnede styrelse, men efter høringsfasens udløb i 2005 har Kirkeministeriet ikke foretaget ændringer i skolernes bestyrelser.
Skolerne kæmper fortsat med en stram økonomi. Af hensyn til den kirkemusikalske fødekæde har DOKS ved flere lejligheder givet udtryk for, at skolernes økonomiske situation kan og bør forbedres.
Med henvisning til evalueringsprocessen er rektorstillingen på Sjællands kirkemusikskole indtil videre besat ved konstitution.

Kirkeministeriets orgelkonsulent
Funktionen som Kirkeministeriets orgelkonsulent har været vakant siden 1. juli 2005. DOKS finder det vigtigt, at man bevarer den officielle og uvildige sagkundskab, som kirkeministeriets konsulentfunktion hidtil har sikret menighedsrådene i orgelsager. Samtidig har det mangeårige ministerielle konsulentembede og det dertil hørende arkiv betydet oparbejdelsen af en vidensbank fra orgelsager over hele landet, hvilket har givet konsulenten et sammenligningsgrundlag og overblik til gavn for behandlingen af de enkelte sager. Endvidere udgør konsulentarkivet et detailleret kildemateriale for historikere.
DOKS har ved flere lejligheder rejst spørgsmålet om fremtiden for orgelkonsulentfunktionen over for Kirkeministeriet. Ministeriet har meldt tilbage, at man arbejder med forskellige ideer til ordningens fremtid. DOKS finder, at uanset hvorledes ordningen fremover skrues sammen, så bør man sikre den kontinuitet og vidensopsamling som hidtil har karakteriseret ordningen. DOKS vil naturligvis fortsat være i dialog med Kirkeministeriet herom.

Digitale orgler
På baggrund af debatten om digitale orgler på sidste årsmøde henvendte bestyrelsen sig til kirkeminister Bertel Haarder og fremlagde foreningens synspunkter. Debatten var bl.a. afledt af en skrivelse fra Kirkeministeriet fra april sidste år, hvori man meddeler, at et menighedsråd kan anskaffe et digitalt orgel uden myndighedernes godkendelse. At dette er ministeriets holdning underbyggedes af et debatindlæg fra kirkeministeren i Kristeligt Dagblad (11/5). Normalt skal forslag til anskaffelse af kirkeorgler godkendes af stiftsøvrigheden - undtaget herfra er mindre, flytbare orgler, hvilket i ministeriets fortolkning bl.a. indbefatter elektroniske orgler. DOKS fremførte i sin henvendelse bl.a. det synspunkt, at anskaffelse af de digitale orgler, der i dag sjældent kan betragtes som mindre og flytbare, bør behandles med inddragelse af de kirkelige myndigheder, ligesom det er tilfældet med pibeorglerne. Desuden beklagede DOKS, at man, pga. de endnu sparsomme erfaringer med de digitale instrumenter herhjemme, ikke havde iværksat et udredningsarbejde, inden man i ministeriet udsendte et fortolkningsbidrag, som er udtryk for en markant liberalisering i forhold til tidligere praksis.
I sit svar henholder ministerens sig fortsat til bekendtgørelsens paragraffer og mener, at debatten om de digitale instrumenter bør foregå i sognene og ikke i ministeriet. DOKS beklager, at man med henvisning til juraen tilsyneladende vil undgå at involvere sig i den instrumentale værdidebat.
På linje med en række af foreningens medlemmer er bestyrelsen fortsat stærkt forbeholden over for de digitale orgler. I debatten betragter nogle dette forbehold som et udtryk for manglende fremsynethed og forandringsparathed. Dette er efter bestyrelsens opfattelse helt misforstået. Ingen andre steder inden for det klassiske musikliv betragtes brugen af og glæden ved akustiske instrumenter som tilbageskuende. En ligegyldig holdning i spørgsmålet om akustiske kontra digitale instrumenter vil derimod efter bestyrelsens opfattelse være visionsløst for såvel orgelbygger- som orgelspillerfaget. At man i den danske orgelverden på ingen måde er elektronikforskrækket ses af de talrige kombinationsanlæg m.m., der i dag indbygges i såvel gamle som nye orgler.

DOKS 100 år
Det forløbne år stod i jubilæets tegn. DOKS’s 100 års jubilæum blev en manifestation af de konservatorieuddannede kirkemusikeres position i musiklivet gennem koncerter, gudstjeneste, foredrag m.m. Over 200 af DOKS’s medlemmer deltog i jubilæumsfestlighederne. For bestyrelsen, som havde arbejdet på arrangementet gennem flere år, var det en stor glæde, at så mange deltog, og at de enkelte programpunkter blev så vellykkede. Det skyldes ikke mindst stor velvilje og musikalsk dygtighed hos vore kolleger i de fire citykirker.
Traditionen tro udgav DOKS også et jubilæumsskrift om foreningens historie og med vægtige artikler om orgler, det nordiske samarbejde og organistuddannelsen. Bestyrelsen vil gerne takke bidragyderne for de gode og vægtige artikler til skriftet, som blev udsendt til samtlige medlemmer samt en række af vore samarbejdspartnere.
Endvidere kom der i forbindelse med jubilæet en 9. udgave af Organistbogen, denne gang med Eva-Marie Olesen som redaktør. Det er et utroligt omfattende og kvalificeret arbejde Eva-Marie har lagt for dagen, og der skal også rettes en stor tak til hende for dette. Som en følge af nogle års henlæggelser samt en forholdsvis god økonomi, kunne bogen udsendes vederlagsfrit til samtlige medlemmer.

Nytårspublikation
Bestyrelsen har fortsat den holdning, at der ved årsskiftet skal udsendes en nytårspublikation i en eller anden form. Gennem de senere år har det vekslet mellem cd’er og noder, og ved årsskiftet 2006 lod vi nytårspublikationen stå i jubilæets tegn ved at udgive Mads Høcks “Procession”, komponeret til DOKS´s 100 års jubilæum.

Lille Skiveren
Det er med glæde, at bestyrelsen kan konstatere, at der er rift om de to gange én uge DOKS råder over Lille Skiveren om året. Der vil også fremover blive mulighed for efter indsendt ansøgning at deltage i lodtrækningen om et ophold til rimelig pris.

Danmarks Musikråd
DOKS deltager i dette vigtige samarbejde, hvor en meget bred vifte af repræsentanter for musiklivet deltager. Danmarks Musikråd kan drøfte så godt som alle musikpolitiske spørgsmål og spørgsmål ang. musiklivet bredt set. I det forgangne år har bl.a. nedlæggelsen af amterne og dermed amtsmusikrådene samt musikskolernes fremtid været drøftet; også talentudvikling og fødekædeproblematikken er blevet diskuteret. I øjeblikket pågår der en møderunde, hvor de politiske partiers kulturordførere på skift inviteres til møderne for at redegøre for deres musikpolitiske holdninger og derefter tage en drøftelse med medlemmerne af rådet.

Choral Denmark
DOKS er medlem af repræsentantskabet for Choral Denmark, hvis helt store satsning nu er verdenssymposiet for kormusik i København sommeren 2008. Det betyder bl.a. at internetportalen www.choraldenmark.org har ændret form og indhold; eksempelvis er den store database med profiler på kor, dirigenter og sangere midlertidigt nedlagt til fordel for en engelsksproget nyhedsportal i forbindelse med symposiet. Det er dog meningen at databasen, som en del af vore medlemmer figurerer på, vil genopstå i løbet af året. Selv om symposiet ikke har specielt kirkemusikalsk sigte, vil en del medlemmer være involveret i begivenhederne, bl.a. i forbindelse med en indlagt børnekorsfestival.

Nordisk Faglig Konference og NKS 2008
De tilbagevendende nordiske faglige konferencer afholdes hvert 1½ år, og denne gang var Norge vært ved konferencen i Stavanger i juni 2005. Det var som sædvanligt inspirerende at udveksle erfaringer og tanker med andre nordiske fagforeningspolitikere. Udover det faste punkt “Udviklingen i løn- og ansættelsesvilkår” blev der også drøftet rekruttering til de kirkemusikalske uddannelser, samarbejdsrelationer mellem andre musikerorganisationer og organistens rettigheder.
I forbindelse med de nordiske konferencer afholdes altid et møde i Nordisk Kirkemusikråd. Denne gang blev det indledt med en evaluering af NKS 2004 i Århus, og her kunne vi danske værter med glæde konstatere, at der kun var ganske få og mindre vigtige kritikpunkter, og at der som helhed var stor tilfredshed med symposiet.
Næste Nordisk Kirkemusik Symposium, NKS 2008, finder sted i Stavanger 12.-15. september 2008, og efter planen skulle konceptet blive nogenlunde det samme som i Århus i 2004.

Afslutning
På DOKS’s ordinære generalforsamling d. 25. april 2006 i Korsør vil denne skriftlige beretning blive fulgt op af en supplerende, mundtlig beretning, som forhåbentlig kan bidrage med uddybelse af flere af de emner, som bestyrelsen beskæftiger sig med, og som ikke i skrivende stund har fundet en afklaring.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.