Ved årsskiftet

DOKS's formand, Karsten JensenDOKS's 100-års jubilæum blev en oplagt anledning til at skue tilbage og prøve at danne sig et overblik over vor gamle forenings historie, samtidig med at man uvilkårligt må spørge sig selv om, hvad det nye århundrede vil bringe. Således som det også er tradition ved nytårstide, at se tilbage på det forgangne år og samtidig give udtryk for forventninger og ønsker for det kommende år.

Ved jubilæumsfestmiddagen i Moltkes Palæ kunne jeg ikke lade være med at tænke tilbage på 75-års jubilæet, som jo foregik netop samme sted, og som var mit første møde med DOKS. Vi var en håndfuld PO'ere (studerende ved konservatoriet), som havde taget imod invitationen til vor storebrors 75 års fødselsdag. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle stå samme sted 25 år senere og holde festtale. Og jeg kunne heller ikke lade være med at tænke på, hvor meget der har ændret sig på de 25 år. Løn- og ansættelsesvilkår har ændret sig markant til det bedre. F.eks. var langt de fleste den gang ansat i kvotestillinger, og i over halvdelen af stillingerne optjentes der ikke pension. Men også på den musikalske front har meget ændret sig, må man konstatere, hvis man sammenligner koncertprogrammerne ved de to jubilæumsstævner. Uden på nogen måde at nedvurdere programmet ved 75-års jubilæet, er den større programmæssige alsidighed i dag iøjnefaldende. Om det så er vor måde at feste på, er forandringen markant. Alene det, at tre gange så mange medlemmer havde meldt sig til festmiddagen denne gang, så vi nåede op på 225 deltagere, var en glædelig udvikling.

Men hvad med fremtiden for DOKS? Der er undertiden nogle, som synes, at det ikke ser alt for lyst ud. Vi skal have nye ansættelsesformer (tjenestemandsansættelsen afskaffes), og vi skal have et nyt lønsystem. Der tales om fra flere sider, at der er ansat for mange kirkefunktionærer, og nu må der skæres ned.
Jeg tror ikke, vi skal være så bekymrede. Historien viser nemlig, at DOKS og DOKS's medlemmer altid har været parat til at håndtere nye udfordringer, og sådan er jeg overbevist om, at det også vil være fremover.
Udvidelsen af antallet af kirkefunktionærer er ikke sket i nævneværdigt omfang på DOKS's område, men en række stillinger har gennemgået en udvikling, der i dag har gjort DOKS-området til et fuldtidsområde. Dette er en afspejling af, at interessen for kirkemusikken er større end nogensinde, såvel i menighederne som i rådene. Musikken er simpelthen en væsentlig del af den enkelte kirkes profil i dag. Enkelte menighedsråd deler måske ikke visionen om kirkemusik på højeste niveau og ser ikke perspektivet i at have en veluddannet og dygtig organist. Heldigvis er der langt flere, som stiler efter at få den bedst muligt kvalificerede medarbejder. Der er en markant efterspørgsel på den højtkvalificerede organist. Og her er en væsentlig basis for at gå fremtiden i møde med fortrøstning, for DOKS-organisten står stærkt, når det gælder faglighed og kvalifikationer.

Netop faglighed og kvalifikationer er nøgleord i det, som jeg vil betegne som den vigtigste samarbejdsrelation for organister, nemlig samarbejdet med præsten omkring gudstjenesten. Samarbejdet omkring gudstjenesten er selvfølgelig alle kirkelige medarbejderes samt menighedens opgave, men i den sammenhæng indtager præst og organist nu en gang en særstilling. Hvis ikke dette samarbejde er tillidsfuldt og præget af gensidig respekt i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af gudstjenesten, så bilder jeg mig ind, at gudstjenestedeltagerne kan høre det. Den faglige uenighed skal man ikke være bange for. Den kan faktisk være meget befordrende for samarbejdet. Men hvis ikke begge parter anerkender ligeværdigheden i samarbejdet, er der fare på færde. En ligeværdighed, som er fastslået i vores regulativer: "Gudstjenesten gennemføres som forud aftalt mellem den tjenstgørende præst og organist". Det skal altså aftales. Hvis den ene part vil gennemtvinge sine ønsker, er der jo ikke tale om en aftale. Ligeværdigheden er en vigtig forudsætning for samarbejdet.

Alene af den grund må vi tage afstand fra det forslag eller måske rettere den "prøveballon", som Kirkeministeriet ved afdelingschef Steffen Brunés har udsendt. Forslaget går ud på, at præsten skal overtage kontaktpersonens funktioner og udføre den daglige ledelse. Alene de anførte ledelsesopgaver: - at give anvisning på arbejdets udførelse, - overordnet tilsyn med arbejdets udførelse, - at føre MUS-samtaler med den ansatte osv. vil medføre, at det ligeværdige samarbejde kan få trange kår - udover at der lurer mangfoldige konfliktmuligheder.
Ledelsen skal selvfølgelig ligge hos den, der har arbejdsgiveransvaret, og ikke hos præsten, som i sin embedsførelse er uafhængig af menighedsrådet. Det er jo ikke tilfældigt, at præsten i henhold til den nuværende lovgivning netop ikke kan vælges som menighedsrådets kontaktperson.
Det er muligt, at det i ganske små landsogne, hvor kirkefunktionærerne er deltidsansatte, kan være hensigtsmæssigt med præsten som den daglige leder, men i større sogne med fuldtidsansat personale går det ikke.

I 100 år har de højest uddannede kirkemusikere stået sammen i en forening med det formål, som stadig er beskrevet i formålsparagraffen i vores vedtægt: at repræsentere standen såvel fagligt som tjenstligt og kunstnerisk. Altså ikke alene en fagforening, men også en standsforening, hvor det kunstneriske har en meget høj prioritet. Det ligger jo i tiden, at der tales meget om fusioner, sammenlægninger, forpligtende samarbejder og lignende tiltag mellem de faglige organisationer. I AC er det et emne, der med mellemrum dukker op, og nogle organisationer er indgået i nye samarbejdsrelationer, mere eller mindre tvunget af ydre omstændigheder.
Som organisation skal DOKS naturligvis vedholdende være åben over for de muligheder, der ligger i at styrke samarbejdet med andre organisationer. Men med medlemmernes loyalitet, den markante organisationsprocent, og i øvrigt en sund økonomi, er vi i DOKS heldigvis i en situation, hvor vi ikke behøver at føle os presset til at indgå i mere forpligtende samarbejdskonstellationer for enhver pris. DOKS er måske nok en lille forening, men vi er en forening med en stærk identitet, og en stolt, nu 100-årig tradition. Man kan derfor ikke forestille sig fremtidige samarbejdskonstellationer uden respekt herfor.

Derfor kan vi i DOKS med minderne om et vellykket 100-års jubilæum også med fortrøstning tage hul på endnu et århundrede i vor gamle forenings historie. GODT NYTÅR.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.