Kompetencefonden

Fra Kompetencefonden har Kirkeministeriet modtaget 1.433.947 kr. til fordeling på folkekirkens område i 2005.

Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v. Se de nærmere betingelser i Vejledning til menighedsråd og ansatte om ansøgning af midler fra Kompetencefonden, som kan findes på www.km.dk. Her er ansøgningsproceduren også nærmere beskrevet.

Pengene fra Kompetencefonden skal være fordelt inden 1. april 2006, og midlerne skal være forbrugt inden 1. juli 2007.

Ansøgning kan kun ske i perioden fra mandag den 5. september til mandag den 17. oktober 2005 kl. 15.00.

Kirkefunktionærer m.fl. skal indtaste deres ansøgning på internetadressen www.kompetencefonden.km.dk. Menighedsrådet får automatisk tilsendt ansøgningen fra systemet og skal som hidtil godkende ansøgningen. Det er en gyldighedsbetingelse, at ansøgningen godkendes af menighedsrådet. Ansøgningen skal være indtastet senest mandag den 17. oktober 2005 kl. 15.00.
For de kirkefunktionærer m.fl. som ikke har adgang til internettet, kan ansøgning ske på et traditionelt ansøgningsskema, som dels kan hentes på www.kompetencefonden.km.dk eller ved henvendelse til den faglige organisation.
Skriftlige ansøgninger, som skal være godkendt af menighedsrådet, skal være stiftet i hænde senest mandag den 17. oktober 2005 kl. 15.00.

Præster skal indtaste deres ansøgning på internetadressen www.kompetencefonden.km.dk, hvorefter ansøgningen automatisk sendes ad tjenestevejen til provst og biskop. Ansøgningen skal være indtastet senest mandag den 17. oktober 2005 kl. 15.00.

Fordelingen forventes at finde sted i Uddannelsesudvalget tirsdag den 29. november 2005, hvorefter ansøgerne vil modtage besked fra stiftet.

Der henvises til:
• Kirkeministeriets vejledning af april 2003 om medarbejderudviklingssamtaler i folkekirken, hvor der også er optrykt forslag til opstilling af udviklingsplaner. Vejledningen findes på www.km.dk/publikationer/mus/mus.pdf.
• På Kompetencepakkens hjemmeside, som kan findes på www.kompetencepakken.dk, findes eksempler på udviklingsplaner.
• Herudover henvises til de forskellige faglige organisationer, som kan hjælpe med yderligere vejledning.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.