DOKS’s 100-års jubilæum

Program

Torsdag den 17. november
Kl. 13.30 Festforelæsning i Glyptoteket ved professor, dr.phil. Henrik Glahn: “Nogle glimt fra mange års syslen med salmemelodier”.

Kl. 15.00 Reception i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1. sal.

Kl. 15.45 Hans Ole Thers improviserer på Helligåndskirkens klokkespil.

Kl. 16.00 Koncert i Helligåndskirken med Hans Ole Thers og Ørjan Horn Johansen. Værker af G. Matthison-Hansen, Hartmann og Langgaard.

Kl. 17.00 Efter koncerten i kirken spiller Ørjan Horn Johansen på klokkespillet musik af Bach, Bent Lorentzen og Ulla Laage.

Kl. 20.00 Festkoncert i Vor Frue kirke. Værker af Hartmann og Gade, Malling og Richard Sennels med organisterne Flemming Dreisig og Mads Høck. Desuden uropførelse af Bo Holtens bestillingsværk “Hver har sin skæbne”. Øvrige medvirkende: Instrumentalensemble, Gråbrødre Kammerkor og Universitetskoret Lille MUKO. Dir. Bo Holten.

Fredag den 18. november
Kl. 10.00 Gudstjeneste i Trinitatis kirke med biskop Erik Norman Svendsen, Inge Bønnerup ved orglet og Trinitatis Kirkes Kor under ledelse af Per Enevold.

Kl. 14.00 Foredrag/causerier i Nationalmuseets Festsal “DOKS før, nu og fremover” med forfatteren Mogens Wenzel Andreasen og direktør Johan Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning.

Kl. 16.30 Koncert i Holmens kirke med DR Radiopigekoret under ledelse af Michael Bojesen og organisterne Jakob Lorentzen, Else-Marie Kristoffersen og Mads Høck. Værker af Høck (uropf.), Vagn Holmboe, Michael Bojesen, Jakob Lorentzen, Knud Jeppesen, Per Nørgård og Svend S. Schultz.

Kl. 19.00 Festmiddag i Moltkes Palæ med taffelmusik ved Allan Rasmussen og co.


Tilmelding

I forbindelse med DOKS´s 100-års jubilæum i dagene 17.-18. november 2005 i København skal vi venligst anmode medlemmerne om at tilmelde sig. Vi gør venligst opmærksom på at man også skal tilmelde sig de arrangementer, hvortil der er gratis adgang.

Efter tilmeldingen får hver enkelt tilsendt adgangstegn, programbog og evt. en betalingsopkrævning til de arrangementer man har tilmeldt sig.

Festmiddagen finder sted fredag den 18. november kl. 19 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 Kbh. K. Deltagelse i festmiddagen koster kr. 300 pr. person inkl. drikkevarer. Hvis medlemmerne har lyst til at medbringe en ledsager ved middagen, er man velkommen til det, det vil være både hyggeligt og festligt at rigtig mange fejrer jubilæet.

DOKS har reserveret et antal enkelt- og dobbeltværelser på Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. V (centrum af København ved Rådhuspladsen). Medlemmer kan reservere et værelse til rimelige priser gennem DOKS. Desværre råder vi kun over et vist antal værelser, så det er først-til-mølle-princippet, og vi kan således ikke garantere alle værelser. Pris for enkeltværelse pr. nat kr. 790, for 2 personer i dobbeltværelse kr. 990.

Af hensyn til bestilling af festmiddagen samt værelsesreservationen er det meget vigtigt at tilmeldingsfristen overholdes. Tilmeldingen skal ske senest mandag den 3. oktober. Tilmeldingen kan ske enten ved brug af den indhæftede blanket i dette blad eller på www.doks.dk.

I øvrigt minder vi om at der kan søges om tilskud hos menighedsrådene.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.