Bestyrelsens Beretning 2004

Medlemssituationen
DOKS’s samlede medlemstal ligger i dag på 573 medlemmer. Medlemmerne fordeler sig således: 372 i AC-sektionen, 53 i COII-sektionen, 10 aktive i Den Frie Sektion og 132 passive i Den Frie Sektion, heraf 100 pensionister og 6 studerende.
Kun 8 personer ansat i DOKS-stillinger er ikke medlem af foreningen.
Der har i det forløbne år været opslag af 27 ledige DOKS-stillinger, det højeste antal i adskillige år. Ved en stor del af stillingerne har der kun været ganske få ansøgere, og tre stillinger er efterfølgende blevet nedklassificeret til PO-stillinger pga. ingen eller ganske få ansøgere. Vores område er således ikke ramt af den ledighed, som præger store dele af de øvrige akademikeres arbejdsmarked.

Medlemsservice
“Dansk Organist og Kantor Samfund (…) har til formål at repræsentere standen såvel fagligt som tjenstligt og kunstnerisk”. Så enkelt og klart er foreningens virke beskrevet i formålsparagraffen: Som en treklang af det faglige, det embedsmæssige og det kunstneriske.
DOKS’s bestyrelse er meget opmærksom på denne formulering i bestræbelserne på at varetage og fremme medlemmernes individuelle og kollektive interesser. Bestyrelsen arbejder vedvarende på at styrke foreningen indenfor dens centrale arbejdsområder. Som formålsparagraffen siger, er DOKS ikke blot en fagforening, men også en form for standsforening, der skal værne om det faglige og kunstneriske miljø, der omgiver organistens daglige arbejde. I den forbindelse er det bestyrelsens mål, i samarbejde med sekretariatet, at give medlemmerne en kompetent, venlig og hurtig rådgivning og støtte. Vi skal også som forening bidrage til at skabe rammer for den enkeltes faglige udvikling via uddannelse, faglige netværk og udbredelse af vital information til gavn for det enkelte medlem. Endelig skal vi ved deltagelse i relevant offentlig debat værne om kirkemusikken og organistens fortsatte virke i folkekirken. Resultatet af dette arbejde skal være, at alle, der er ansat i DOKS-stillinger føler det naturligt og attraktivt at være medlem af DOKS. Det er glædeligt at konstatere, at foreningen ikke oplever den vigende tilslutning, som man lejlighedsvis hører om fra andre fagforeninger.

Kvotecirkulærets ophævelse
På baggrund af et ønske om mere enkle regler for arbejdstidsfastsættelsen samt et ønske om større fleksibilitet, blev Kvotecirkulæret sidste år ophævet for de stillinger, hvortil der var knyttet krav om Kirkemusikalsk Diplomeksamen, og et nyt cirkulære om oprettelse af DOKS-stillinger blev udsendt af Kirkeministeriet. DOKS-stillinger ville ifølge cirkulæret fremover blive oprettet som fuldtidsstillinger, hvor den ydre ramme er en 37 timers arbejdsuge, mens ansættelse på deltid i en fuldtidsstilling vil kunne aftales mellem menighedsrådet og organisten.
Flere af de kvoteansatte DOKS-organister har herefter indgået aftaler med menighedsrådet om at opnormere stillingen til fuld tid, og enkelte har indgået aftale om en delvis forhøjelse af kvoten uden at nå op på fuld tid. DOKS ser disse kvoteforhøjelser som en bekræftelse af de begrænsninger, der lå i det gamle kvotesystem, hvor arbejdsopgaver som korledelse og koncerter reelt ikke blev belønnet efter fortjeneste. Kompetencen til at ændre på stillingens størrelse ligger nu udelukkende hos menighedsrådet og den ansatte, men man skal naturligvis meddele de kirkelige myndigheder, når man har indgået en aftale om en ændring af den samlede beskæftigelse. Det er DOKS’s opfattelse, at kompetencen til at afgøre fuldtids eller deltidsstillinger dermed er flyttet derhen hvor den bør være. Den nye måde at arbejde med normering af DOKS-stillinger på, har krævet en del tilvænning for såvel stifter som provstiudvalg. Takket være nogle helt klare udmeldinger fra Kirkeministeriet ser det nu ud til, at der er en bredere forståelse af det nye system.
DOKS’s sekretariat og bestyrelse møder undertiden bekymring for, hvorvidt menighedsrådene nu blot “kan fylde arbejdsopgaver på stillingen”, når beregningssystemet er faldet bort. Hertil må der svares, at heller ikke i Kvotecirkulæret var der en øvre grænse for, hvor stor en stilling kunne være. Det er et forhandlingsspørgsmål mellem på den ene side den ansatte (eller DOKS) og på den anden side menighedsrådet. Det er menighedsrådets ansvar, at stillingen i gennemsnit svarer til en 37 timers arbejdsuge.
Den anden væsentlige grund til Kvotecirkulærets ophævelse var den utilsigtede mangel på fleksibilitet på grund af stillingsloftet over DOKS-stillinger. Et politisk ønske om større selvbestemmelse til menighedsrådene har her udmøntet sig i, at menighedsrådene skulle have indflydelse på hvilket uddannelseskrav, der skulle knyttes til stillingen.
DOKS finder det naturligt, at menighedsrådenes ønsker om det kirkemusikalske niveau vægtes højt. Naturligvis vil man nogle steder opleve, at stillinger nedklassificeres, fordi menighedsrådet ønsker at prioritere anderledes. Men bestyrelsen er ikke i tvivl om, at kirkemusikken mange steder prioriteres så højt, at der fra menighedsrådet er et stort ønske om at få en DOKS-organist tilknyttet kirken. Med det nye system er formålet således at opnå en dynamik og fleksibilitet i den samlede stillingsmasse.
De praktiske erfaringer af det nye cirkulære er dog endnu begrænsede. Fire stillinger har indtil videre fået ændret uddannelseskravet fra PO-eksamen til KD-eksamen, mens der i tre andre tilfælde er foretaget en ændring den modsatte vej. P.t. ligger der adskillige ansøgninger fra menighedsråd om en opnormering af en PO-stilling til DOKS-stilling begrundet i sognets ønsker om det musikalske niveau og den ansattes kvalifikationer.

Overenskomstforhandlingerne 2005
Forberedelserne til OK 2005 er allerede i gang. I begyndelsen af maj indleverer DOKS en kravspecifikation til overenskomstfornyelsen pr. 1.4.2005 til Akademikernes Centralorganisation.
DOKS agter ligesom ved tidligere overenskomster at fremsætte krav om en forhøjelse af rådighedstillægget. Desuden skal vi endnu engang rejse spørgsmålet om begyndelseslønningerne, der er for lave i forhold til stillinger med et lavere uddannelseskrav. Endelig bør vi i vores kravformulering se nærmere på, om det er muligt at lave et fastholdelsestillæg for personer med høj anciennitet.
Der skal sættes fokus på en række konkrete problemer, f.eks. det åbenlyst urimelige i, at hovedorganisten i nogle DOKS-stillinger har en væsentlig lavere begyndelsesløn end sin assistent. Derudover skal vi med tillæg eller omklassificeringer arbejde for at bevare og udbygge en dynamisk stillingsstruktur.
Vi møder lejlighedsvis spørgsmålet, om der bør indføres Ny Løn på vores område. Bestyrelsens udgangspunkt er, at det eksisterende lønsystem fungerer tilfredsstillende. Men det kræver naturligvis, at de muligheder for udvikling, der ligger i lokallønsordningen og i form af omklassificeringer bevares. Er dette ikke tilfældet, må bestyrelsen genoverveje sin stilling. Derfor vil bestyrelsen gå ind i de kommende overenskomstforhandlinger med et forbehold for krav om overgang til Ny Løn. For bestyrelsen er det ikke afgørende, hvad vi kalder lønsystemet, men derimod hvilke muligheder for udvikling lønsystemet indeholder.

Lokalløn
Forhandlingerne om Lokallønspuljen pr. 1. april 2004 er endnu ikke indledt. Nærmere orientering følger i den mundtlige beretning ved generalforsamlingen, såfremt der er nyt her.

“Bloktilskud fra staten til folkekirken”
Regeringens Økonomiudvalg traf i januar 2003 principbeslutning om, at statens tilskud til folkekirken skal omlægges til et bloktilskud. En kirkeministeriel arbejdsgruppe har derefter udarbejdet rapporten “Bloktilskud fra staten til folkekirken”, som blev sendt til høring hos Kirkeministeriets sædvanlige høringsparter, heriblandt DOKS. Endvidere fremsendtes til høring et udkast til forslag om ændring af lov om folkekirkens økonomi.
I lighed med de fleste andre høringsparter var DOKS imod, at statens tilskud til folkekirken omlægges til et bloktilskud. DOKS savnede bl.a. en vurdering af de langsigtede konsekvenser for folkekirken. Bloktilskuddet skulle tilsyneladende give friere økonomiske rammer, men da de økonomiske forpligtelser og bindinger ville forblive de samme, var DOKS skeptisk overfor om indførelsen af bloktilskud reelt ville give nye muligheder for omprioritering. I forslaget om ændring af folkekirkens økonomi måtte DOKS især advare mod et forslag om, at menighedsrådene fremover til fællesfonden skulle indbetale et pensionsbidrag svarende til 15% af kirkefunktionærernes løn. Ved dette forslag ville en betydelig udgift fra fællesfonden blive flyttet ud til det enkelte menighedsråd. I sin yderste konsekvens kunne man frygte at forslaget ville sætte brugen af tjenestemandsansættelser i folkekirken under pres, idet der ikke længere ville være noget incitament for menighedsrådene til at foretrække tjenestemandsansættelsen frem for den tjenestemandslignende ansættelse. DOKS kunne således heller ikke anbefale dette lovforslag om ændring af folkekirkens økonomi.
Efter høringsrunden og megen debat blev forslagene taget af bordet. Kirkeminister Tove Fergo udtalte, at fra flere sider i det kirkelige landskab var det blevet sagt, at man havde brug for mere tid til at tænke over tingene, og derfor vil regeringen ikke komme med flere forslag på disse områder.

Samarbejdet på arbejdspladsen - det psykiske arbejdsmiljø - personalepolitik
Emner som personalepolitik, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø er forhold, der sætter nogle helt afgørende betingelser for den enkeltes arbejdsliv. Er disse forhold på arbejdspladsen ikke i orden, kan de ansatte ikke yde deres bedste, og der er risiko for både stress, sygdom og udbrændthed. Derfor er det også af stor betydning, at det enkelte menighedsråd vedkender sig sit arbejdsgiveransvar og medvirker til at skabe gode arbejdspladser, som kan tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere. Det bør være en fælles interesse for såvel menighedsråd som ansatte, at der på de folkekirkelige arbejdspladser er et godt samarbejdsklima. Alligevel ser vi fra tid til anden, at den ansatte ikke oplever forholdene således.
Det kan der være flere grunde til. Fra såvel arbejdsgiverside som fra fagforeningernes side gøres der meget for at forsyne parterne med de nødvendige værktøjer til bevarelse af gode samarbejdsrelationer.
Fra centralt hold er der også i de senere år kommet en række tiltag, som skulle fremme de gode arbejdspladser. Kirkeministeriet har udsendt vejledninger om arbejdsmiljø, personalepolitik, MUS (medarbejderudviklingssamtaler) samt om samarbejde i folkekirken. MUS er lige som APV (Arbejdspladsvurdering) blevet gjort obligatorisk, og som det seneste arbejder man på at iværksætte introduktionskurser for nyansatte i folkekirken.
DOKS tillægger det altafgørende betydning, at vore medlemmer har gode arbejdsbetingelser, og at organistens rettigheder bliver respekteret.
Det er vores opfattelse, at langt størstedelen af medlemmerne i DOKS er tilfredse med de samarbejdsrelationer, som kendetegner deres arbejdsplads. De steder, hvor dette ikke er tilfældet, bestræber såvel sekretariat, som bestyrelse og tillidsmænd sig på at yde den bedst mulige støtte for at genskabe det gode samarbejde.

Efteruddannelse
Medlemmer af DOKS kan finde tilbud om efteruddannelse på såvel konservatorierne som kirkemusikskolerne. Eksempelvis har bestyrelsen konstateret en betydelig interesse for efteruddannelsestilbud på DKDM.
Kirkemusikskolernes tilbud om kursus i organistpraktiske fag er blevet til i et snævert samarbejde med DOKS og FPO. Selv om DOKS-organister har været i mindretal blandt deltagerne på kurserne, har tilbagemeldingerne fra disse været positive. Bestyrelsen vil derfor opfordre medlemmerne til at være opmærksomme på dette tilbud, når det næste gang udbydes i en let justeret form.
På de ansøgninger, der hidtil er indkommet fra DOKS-medlemmer til Kompetencefonden, kan man konstatere, at vi har mange medlemmer med et ønske og et behov for at udvikle sig, ofte i korte, intensive uddannelsesforløb. Der er tale om omkostningstunge projekter, der indebærer undervisning udenfor Danmark. Det har været meget glædeligt, at der via Kompetencefonden er åbnet for sådanne uddannelsesforløb; men den meget store interesse blandt medlemmer har desværre medført, at mange har fået afslag på støtte. Det er DOKS’s håb, at ordningen med Kompetencefonden videreføres ind i næste overenskomstperiode.

Konservatorierne - den faglige specialisering og rekruttering
Efter strukturændringer og indførelse af den faglige specialisering på konservatorierne kan vi med tilfredshed konstatere at den kirkemusikalske uddannelse fortsat udbydes ved konservatorierne i København, Århus, Esbjerg og Aalborg.
I de senere år har tilgangen af nye studerende til organistuddannelsen på konservatorierne været vigende. På den baggrund anser vi det for afgørende, at den kirkemusikalske diplomuddannelse fastholdes på de fire nævnte konservatorier.
Det er i den forbindelse glædeligt at søgningen til organistuddannelsen er større i år. Om der ligefrem er tale om en ny tendens må tiden dog vise.
Med indførelsen af den nye såkaldte 3+2 struktur på konservatorierne har Kulturministeriet forsøgt at opsætte normtal for optaget af studerende på de enkelte linier. Normeringen på det kirkemusikalske område var sat så lavt, at man langtfra ville være i stand til at uddanne det antal diplomorganister, som hvert år forlader arbejdsmarkedet. Efter en direkte henvendelse i Kulturministeriet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og DOKS har ministeriet dog meldt ud, at der kun er tale om skøn og således ikke faste ufravigelige normtal.
På konservatorierne arbejder man nu på den konkrete udmøntning af 3+2 strukturen. Efter DOKS’s opfattelse, er det vigtigt, at man i den forbindelse gør sig klart, hvilke krav der vil blive stillet til fremtidens organist. Man skal fastholde den kirkemusikalske uddannelse som en uddannelse, der udklækker organister med det engagement og de målrettede kompetencer, som det hidtil har været tilfældet, men også som en uddannelse, der vækker interesse hos unge uddannelsessøgende.
DOKS´s bestyrelse og især uddannelsesudvalget har arbejdet en del med spørgsmålet om rekruttering. Uddannelsesudvalget var i januar vært ved et møde, hvor flere nøglepersoner i uddannelsesmæssige spørgsmål fandt sammen til en drøftelse om rekrutteringssituationen. Det ligger klart, at det er kirkemusikskolerne, der er den væsentligste leverandør af studerende til konservatoriet. På den baggrund drøftede man sammenspillet mellem konservatorierne og kirkemusikskolerne. Et styrket samarbejde kan bidrage til, at flere studerende fra kirkemusikskolerne vælger at videreuddanne sig på konservatorierne.
Også internt blandt DOKS’s medlemmer er der behov for at styrke fokus på dette område, således at vi i vores dagligdag er opmærksomme på rekrutteringsspørgsmålet. En række medlemmer kan via arbejde i FUK, ved samarbejde med den lokale musikskole eller på anden vis medvirke til at øge interessen for orglet som instrument og gøre opmærksom på de muligheder, der findes for at uddanne sig som organist. Mange medlemmer yder allerede i dag et stort arbejde på dette område, hvis betydning ikke bliver mindre i de kommende år.

Kirkemusikskolerne
De kraftige besparelser der blev pålagt kirkemusikskolerne i 2002 har også præget 2003. Således har elev- og timetallet måtte beskæres yderligere, og Sjællands Kirkemusikskole har været nødt til at lukke afdelingen på Bornholm. Da kirkemusikskolerne har stor betydning for rekrutteringen til organistfaget, er det yderst beklageligt, at man her i øjeblikket må afvise mange kvalificerede ansøgere. Forhåbentlig kan kirkemusikskolerne - når Fællesfondens økonomi er kommet på fode igen - gå bedre tider i møde.
I januar 2004 afholdtes på Sjællands Kirkemusikskole en fælles konference for alle ansatte på skolerne i lighed med den, der fandt sted i Løgumkloster for 4 år siden. Udover drøftelse af faglige og pædagogiske spørgsmål var skolernes evaluering på dagsordenen. Kirkeministeriet nedsatte i efteråret en intern arbejdsgruppe, som skulle evaluere kirkemusikskolerne, og embedsmænd besøgte i december måned de tre skoler. DOKS har ligeledes haft møde med arbejdsgruppen og har efter en god og væsentlig drøftelse af skolernes virksomhed påpeget den kolossale betydning, kirkemusikskolerne har haft for det musikalske niveau i folkekirken. DOKS ser frem til, at evalueringen må medføre en styrkelse af skolerne, således at der kan uddannes det fornødne antal kirkemusikere.

Musik, Kirke, Kunst
Foredragsrækken med emner om kunst, kultur og musik i særdeleshed har nu afsluttet sin 3. sæson under overskriften “klassik - romantik”. Der har ved Vor Frue Kirke i Odense været afholdt tre foredragsdage med hver tre foredrag. Spændvidden har som tidligere været stor: emnerne har bl.a. været “Haydns og Mozarts kirkemusik”, “C.F. Hansens kirker”, “Salmesang og folkelig sang” og “Gade og Hartmann”. Foredragsholderne er primært undervisere og forskere inden for de valgte emner, og dette er med til at give både engagement og et højt fagligt niveau.
Selvom man kunne ønske sig, at foredragsrækken havde et større antal deltagere, har bestyrelsen besluttet at fortsætte i indeværende år. Der bliver dog en geografisk ændring, idet der vil blive én dag i henholdsvis København, Århus og Odense. Bestyrelsen håber herved at skabe større opmærksomhed omkring dette efteruddannelsestilbud med muligheder for ny inspiration for medlemmerne. Der vil således senere på foråret blive annonceret i Organistbladet om de kommende kursusdage der afholdes i efteråret.
Invitationen til kursusdagene gælder også interesserede kolleger i FPO samt medlemmer af Den Danske Præsteforening.

Teologisk Pædagogisk Center
Det meget vellykkede teologiske grundkursus for DOKS-organister, som TPC arrangerede i 2002 vil blive fulgt op i foråret 2005 af et nyt kursus med teologiske og kirkehistoriske emner. Der vil naturligvis i god tid forinden komme en fyldig omtale af kurset i Organistbladet.

Tillidsmænd
Ved årsskiftet begyndte en ny toårig periode for tillidsmændene. Der har både været tale om genvalg, nyvalg og et par omrokeringer. Der er stadig det fornødne antal tillidsrepræsentanter i de enkelte stifter - af de i alt 18 kan vi byde velkommen til 7 nye tillidsmænd.
Allerede i januar afholdtes et introduktionskursus for DOKS-tillidsrepræsentanterne - gamle som nye - i København og i samarbejde med FPO planlægges yderligere kurser og undervisning. Særligt for DOKS-området rejser ophævelsen af kvotecirkulæret spørgsmål vedr. stillingsberegning, -indhold m.v. Bestyrelsen ønsker at ruste vore tillidsrepræsentanter bedst muligt til de opgaver, de bliver sat til at løse.

Kunstrådet
Under den borgerlige regering er der sket en omlægning af hele kunststøttestrukturen. Statens Musikråd er som bekendt nedlagt, og i stedet har man oprettet Kunstrådet som et samlende organ for de tidligere råd for musik, teater, billedkunst og litteratur.
DOKS har ikke fået plads i Kunstrådets repræsentantskab. Mange andre mindre organisationer, som tidligere var med i Repræsentantskabet for Statens Musikråd, har heller ikke kunnet få en plads i Kunstrådets repræsentantskab.
Det gamle repræsentantskab i Statens Musikråd har fundet det beklageligt, at den frugtbare og direkte kommunikation mellem organisationerne skulle bortfalde, og på den baggrund har organisationerne fundet det hensigtsmæssigt på eget initiativ at oprette et nyt organ, Danmarks Musikråd.
Danmarks Musikråd er således stiftet af en række landsdækkende danske musikinstitutioner og -organisationer og har til formål at debattere og rådgive omkring musikspørgsmål. Danmarks Musikråd vil bl.a. beskæftige sig med følgende emner: Musikskolerne, DR, skolekoncerter, fagspecialiseringen på konservatorierne samt Amtsmusikudvalgene.
DOKS ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i dette nye forum.

Dansk Kunstnerråd
Dansk Kunstnerråd gennemgår i øjeblikket en større omlægning, hvormed det er hensigten, at rådet igen skulle få en større gennemslagskraft på det politiske område. Efter nogle år med et beskedent aktivitetsniveau er det tilfredsstillende at erfare, at der stadig er vilje til handling i Dansk Kunstnerråd. DOKS ser derfor frem til et godt og intensiveret samarbejde med de øvrige skabende og udøvende kunstneres organisationer.

NKS 2004
Årets kirkemusikalske begivenhed bliver utvivlsomt Nordisk Kirkemusik Symposium, som finder sted i Århus d. 16.-19. september. Der er jævnligt blevet orienteret i Organistbladet om planlægningen af symposiet, og derfor burde en nærmere omtale her være overflødig. Der vil indtil arrangementets afholdelse løbende blive udsendt nye meddelelser om symposiet via hjemmesiden og Organistbladet.
Bestyrelsen glæder sig over de mange tilmeldte og ser frem til en begivenhed, som forhåbentlig bliver til langvarig inspiration for de mange deltagere. Som det vil være de fleste bekendt, har symposiet sin egen hjemmeside på www.nks2004.dk.

Nordisk Faglig Konference
Med 1½ års mellemrum afholdes en nordisk faglig konference med repræsentanter fra de fem nordiske landes fagforbund for kirkemusikere. Den seneste konference fandt sted i Reykjavik d. 15.-18. januar 2004. Det var som sædvanligt meget givende og inspirerende at udveksle erfaringer med vore nordiske kolleger. Fra Danmark deltog Charlotte Muus Mogensen, Karsten Jensen og Anders Thorup (FPO).
Denne gang var hovedtemaet rekruttering til kirkemusikertjenesten. Hverken i Sverige, Norge eller Danmark ser det lyst ud med hensyn til tilgangen til den højere kirkemusikalske uddannelse, og det vil snart give organistmangel, når de store årgange skal pensioneres. Allerede nu kan det være svært at få besat visse stillinger.
Endvidere drøftede man kirkemusikernes betydning for landets generelle musikvirksomhed, og her blev vi præsenteret for en interessant og omfattende udredning, som den svenske kirke har stået for, “Kyrkan mitt i musiklivet”. Udredningen dokumenterer klart, at kirkemusikkens rolle er af allerstørste betydning, ikke blot i kirken, men i det samlede musikliv og i samfundet som helhed.
Spørgsmålet om løn- og ansættelsesvilkår er et fast punkt på dagsordenen ved de faglige konferencer. Her kunne vi konstatere, at Sverige helt har fjernet den centrale regulering af lønnen og har fået et frit lønsystem, og at Island nu er oppe på at have 30 fuldtids organiststillinger.
Ud over det faglige indhold i Reykjavik blev der også tid til en modtagelse i præsidentboligen hos den islandske præsident, Ólafur Ragnar Grímsson.

Organistbladet
Vort månedlige medlemsblad, som løbende også kan ses på DOKS’s hjemmeside, er nu gået over til farvetryk. Vi vil gerne, som altid, appellere til at læserne, som jo mestendels består af organistforeningens medlemmer, bidrager til også at gøre indholdet farverigt. Vi véd, at mange medlemmer har gedigne og frugtbare tanker om stort set alle aspekter inden for vort faktisk ret omfattende arbejdsområde, men der er desværre for langt imellem, at nogen tager sig sammen til at sætte disse på prent til fælles glæde. Redaktionen er lige glad for lærde artikler om Buxtehudes fantastiske stil som for ytringer om de fysiske skavanker, den nye koralbog vil kunne påføre os, eller betragtninger over vores fremtid som organister/kirkemusikere.
Og så er vi også stadig glade for de mange forskelligartede annoncer i bladet. De støder nogle læsere, men bidrager i meget høj grad til en tilstræbt sund økonomi. Med bortfaldet af statens portostøtte til bl.a. fagblade med virkning fra 1. april i år må vi ruste os til en årlig merudgift på ca. 40.000 kr. Det har medført en øjeblikkelig prisforhøjelse på abonnement og løssalg, ligesom “gratisordningen” for pensionister afløses af en mindre halvårlig betaling, hvis man stadig vil modtage bladet. Langt de fleste medlemmer vil dog ikke umiddelbart mærke noget til den noget mere spændte økonomi.
Inddragelsen af portostøtten har i øvrigt fået os og tilsvarende mindre fagblade (fx “Ord og Toner”, “Dansk Kunsthåndværk”, “Kapelmesteren” o. m.a.) så meget op af stolen for at mane til sammenhold og gøre fælles front, at starten på et “bladsamarbejde” har set dagens lys i begyndelsen af dette år. Foreløbig udveksler redaktionerne blade, så vi i det mindste kan lære hinanden at kende.

Ny salmebog og koralbog
Den nye salmebog blev taget i brug i mange af landets kirker ved gudstjenesten Pinsedag 2003. Man kan allerede nu konstatere at Den danske Salmebog 2003 formentlig vil vinde samme hurtige udbredelse som forgængeren fra 1953. Forud for salmebogens autorisation i 2002 havde den af kirkeministeren nedsatte salmebogskommission arbejdet intenst fra 1993-2000. Her blev Forslag til Ny Salmebog præsenteret for offentligheden. Kommissionen havde truffet adskillige valg, der i pressen, i artikler, i studiekredse og i foredrag blev gjort til genstand for kritik og heftig diskussion. Emnerne var bl.a. mangel på “moderne” salmer, sproglige tilbageføringer til original-teksten og naturligvis selve salmevalget. Den store folkelige interesse for arbejdet resulterede i mere end 1600 høringssvar, hvilket må siges at være et imponerende tal. Høringssvarene gav basis for en revision af det første forslag, og den reviderede salmebog blev færdiggjort i 2002. Her var en del af ideerne fra det første forslag blevet modificeret, flere forskellige synspunkter var blevet tilgodeset, og på den måde blev den nye salmebog udtryk for et kompromis. Det kunne bl.a. aflæses i en aftagende lyst til debat i tiden efter offentliggørelsen af forslaget: mange følte sig øjensynligt godt tilpas med de ændringer, der var sket.
Salmebogskommissionens Forslag til Ny Koralbog gav også ved fremkomsten sidst på året 2000 anledning til voldsom debat - ikke mindst blandt mange af vore medlemmer. Mange debatindlæg fra organister blev offentliggjort i trykte medier samt i radio og TV om emner som melodiudvalg, harmonisering og notation. Der er grund til at glæde sig over såvel den folkelige som den faglige interesse for disse spørgsmål, idet denne debat dannede grundlaget for den endelige udformning af koralbogen.
I efteråret 2003 udspandt der sig en kort, men heftig debat omkring valget af forlag til den nye koralbog. Presseindlæg fra især Salmebogskommissionens medlemmer og fra forlaget bølgede i nogle uger frem og tilbage, men sidst på året udkom Koralbog til Den Danske Salmebog 2003. De problematiske forhold mellem Kirkeministeriet, Salmebogskommissionen og forlaget har dog allerede resulteret i hele to koralbogstillæg.

Elektroniske orgler
I september måned udsendte Kirkeministeriet et fortolkningsbidrag til gældende cirkulærer vedr. menighedsrådenes mulighed for anskaffelse af mindre, flytbare orgler - herunder elektroniske orgler - uden godkendelse fra stiftsøvrigheden. Det pustede nyt liv i en gammel debat vedr. de elektroniske/digitale orgler.
Bestyrelsen tog i et indlæg i Organistbladets novembernummer afstand fra ministeriets skrivelse og påpegede det brud, der hermed er foretaget i forhold til hidtil gældende praksis. Bestyrelsens bekymring går såvel på den musikalske som den økonomiske side af sagen: Musikalsk set er de elektroniske orgler at betragte som erstatningsinstrumenter for pibeorglet, og økonomisk set er risikoen for pengespild på anskaffelse af et elektronisk instrument overhængende.
Et af de væsentlige spørgsmål var, om afgørelsen vedr. et orgels flytbarhed lå hos menighedsrådene (der i så fald ikke behøvede godkendelse forud for evt. anskaffelse af elektronisk orgel) eller hos stiftsøvrigheden. På henvendelse fra Foreningen af Piano- og Orgelbyggerier i Danmark har Kirkeministeriet svaret, at det fremdeles beror på de kirkelige myndigheders vurdering, om et elektronisk orgel skal betegnes som et “mindre, flytbart orgel”. Det må betegnes som positivt, at ministeriet hermed har præciseret, at der ikke er ændret i den hidtil gældende retstilstand på området.

Choral Denmark
DOKS har stadig en plads i Choral Denmarks repræsentantskab sammen med bl.a. Dansk Amatør Kor Union (DAKU) og Dansk Kor Forbund (DKF). Der afholdes for tiden få møder - øverst på dagsordenen står arbejdet med at få verdenskorsymposiet til København i 2008. IFCM (International Federation for Choral Music) afgør spørgsmålet om værtsby for symposiet i dette forår.

DOKS’s 100 års jubilæum
Den 17. november 1905 blev DOKS stiftet som en sammenslutning af organister i København og købstæderne. Det er noget af en sjældenhed, at man har mulighed for at fejre et 100 års jubilæum, og bestyrelsen er da også indstillet på, at det skal ske med manér. Det er planen, at jubilæet skal holdes i København den 17. og 18. november 2005. Programmet er ikke klar til offentliggørelse endnu, men dagene får kursusindhold, hvorfor man i lighed med DOKS’s årsmøde kan søge sit menighedsråd om støtte til deltagelse. I planerne for festlighederne indgår både en festgudstjeneste, to koncerter og en festmiddag som afslutning.
I forbindelse med jubilæet er det hensigten at lave et jubilæumsskrift samt at udgive en 9. udgave af Organistbogen.

Afslutning
På DOKS’s generalforsamling d. 27. april 2004 vil bestyrelsens skriftlige beretning som sædvanlig blive fulgt op af en supplerende, mundtlig beretning, som forhåbentlig kan bidrage med uddybelse af flere af de emner, som bestyrelsen beskæftiger sig med, og som ikke har fundet nogen afklaring endnu.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.