Ved årsskiftet 2004

greykjFolkekirken har været i fokus i medierne i årets løb som aldrig før. Den ene begivenhed har afløst den anden, og det er ikke kun kirkefolket, der blander sig i debatten. De fleste mennesker, man møder, har en mening om Grosbøll-sagen. Kirkeminister Tove Fergo er kendt af enhver og en af regeringens mest omtalte ministre. Og spørgsmålet om, hvorvidt båndene mellem stat og kirke skal løsnes, har været debatteret mere intenst end nogensinde tidligere. Ikke mindst stimuleret af det udskældte ansættelsesstop for præster. De kritiske toner over for folkekirken har været i overtal, og der er da også i vide kredse enighed om, at folkekirken har et kommunikationsproblem.

Set ud fra den kirkemusikalske vinkel må jeg indrømme, at det ofte kan være svært at få folkekirkens succeshistorier kommunikeret ud til den brede offentlighed. Men er det måske ikke en succeshistorie af rang, at over 10.000 børn og unge synger i kor tilknyttet kirken, og at FUK i sin 35-årige levetid er nået op på næsten 500 medlemskor? At så mange børn får et væsentligt kendskab til gudstjeneste og salmesang, og samtidig får en musikalsk opdragelse, som kommer hele vor kultur til gode, - det er da en succeshistorie, som burde være almindeligt kendt i den brede offentlighed. Eller hvad med kirkemusikskolerne? Her har folkekirken også en succeshistorie at fortælle. Det er indiskutabelt, at kirkemusikskolerne er årsag til en markant højnelse af det musikalske niveau i folkekirken, ikke mindst i landområderne, og at organistmanglen uden skolerne ville have været katastrofal. Menighederne og menighedsrådene burde være himmelhenrykte for kirkemusikskolernes virke gennem de seneste 20 år. Man hører bare ikke så meget om det.

En anden sag er så, at kirkemusikskolerne i øjeblikket lider voldsomt under den kraftige beskæring af driftstilskuddene som en følge af de økonomiske problemer i Kirkeministeriets Fællesfond. Der kan ikke opfordres nok til, at de økonomiske tilskud retableres, så der igen kan uddannes det fornødne antal kirkemusikere. Fra tid til anden hører man spådomme om, at orglerne er på vej ud af kirken, og at der derfor ikke er behov for så mange organister. De spådomme tror jeg ikke på. Orglernes suveræne evne til at lede salmesangen, har stået sin prøve gennem århundreder, og jeg har endnu aldrig været ude for, at folk ikke ønskede orglets medvirken ved en kirkelig handling.

Det helt store spørgsmål indenfor DOKS-området er, om vi stadig kan rekruttere et tilstrækkeligt antal højtuddannede organister. I de senere år har der været for få optagelsessøgende på den kirkemusikalske linie på konservatorierne til at kunne efterfølge de store årgange af DOKS-organister født i 1940’erne, når disse går på pension. Der er alarmerende meldinger fra de andre nordiske lande, hvor situationen er den samme. Jeg tror, det er vigtigt, at vi i en sådan krisesituation tænker på at tale positivt om vort arbejde og om folkekirken som arbejdsplads. Det virker ikke befordrende på unge mennesker at søge over i et arbejde, hvor man ofte hører om et dårligt psykisk arbejdsmiljø og om inkompetente menighedsråd som arbejdsgivere. Det er imidlertid ikke korrekte påstande. En videnskabelig undersøgelse dokumenterer, at det psykosociale arbejdsmiljø for kirkefunktionærerne generelt er på samme niveau som på øvrige arbejdspladser i Danmark. Og menighedsrådene er folkevalgte, med de fordele og ulemper, det giver. Imidlertid er det mit indtryk, at langt størsteparten af rådene forsøger at skabe attraktive arbejdspladser. For at undgå misforståelser skal jeg kraftigt understrege, at DOKS ser med største alvor på tilfælde, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden, og at DOKS til stadighed er klar til at hjælpe medlemmer, der af den ene eller anden grund ikke får respekteret sine rettigheder.

For alle os, der nærer en stor kærlighed til kirkemusikken, orglerne (ikke de digitale surrogatinstrumenter), gudstjenesten, salmerne, ja hele vor kirkemusikalske tradition, er der al mulig grund til at formidle et positivt billede af jobbet som organist til de unge talentfulde mennesker, som kunne overveje at søge ind på konservatoriet. Jeg er naturligvis klar over, at det ikke gør det alene, og at der også er andre og mere dybtliggende årsager til den svigtende tilgang, men lidt god omtale virker ofte befordrende.

2004 kan ikke undgå at blive noget særligt i kirkemusikalsk henseende, idet Danmark som bekendt er vært for Nordisk Kirkemusik Symposium, som finder sted i Århus i september. Det bliver det hidtil største arrangement, som DOKS og FPO står bag, på opfordring af Nordisk Kirkemusikråd. Allerede nu er der mere end 500 tilmeldte og derudover omkring 250 korsangere.

Med ønsket om, at denne kirkemusikalske manifestation må blive en begivenhed, som bliver til langvarig inspiration for de mange deltagere og samtidig giver genlyd i hele Norden, ønsker jeg alle Organistbladets læsere et godt nytår.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.