"Mindre, flytbare orgler"

Kirkeministeriet har pr. 16. september udsendt nedenstående skrivelse til stiftsøvrighederne. Vi bringer efterfølgende en kommentar fra DOKS's bestyrelse.

Ministeriet har fået forelagt spørgsmålet, hvorvidt anskaffelse af elektroniske orgler til kirker kræver godkendelse fra stiftsøvrigheden, eller om menighedsrådet uden sådan godkendelse kan træffe bestemmelse om anskaffelse af et elektronisk orgel uanset antallet af stemmer.

I denne anledning skal man udtale følgende:

Ifølge § 4 i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde skal forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af bl.a. orgler, med undtagelse af mindre, flytbare orgler, godkendes at stiftsøvrigheden. Af bekendtgørelsens § 5 følger, at menighedsrådet træffer bestemmelse om anskaffelse af “mindre, flytbare orgler”.

Bekendtgørelsen åbner således mulighed for, at der til folkekirkens kirker anskaffes elektroniske orgler, jf. ministeriets vejledning om kirker og kirkegårde (2001), hvor der, s. 18 anføres følgende:

“Med et mindre, flytbart orgel menes et såkaldt “kisteorgel” eller “kasseorgel”, som normalt har 4 eller 5 stemmer. Der kan dog også være tale om et elektronisk orgel. Et mindre, flytbart orgel kan være eneste instrument i en lille kirke eller et kapel, men kan også i en større kirke være et ekstra instrument til brug ved gudstjenester eller kirkelige handlinger med få deltagere.”

Når bekendtgørelsen anvender termen “mindre, flytbare orgler’, tænkes der på instrumenter, der i fysisk forstand er af beskedent omfang, og som uden større foranstaltninger vil kunne placeres andetsteds i kirken. Disse krav opfyldes af elektroniske orglers spilleborde, og det er i så henseende uden betydning, om det elektroniske orgel har et større eller mindre antal stemmer.
Såfremt et elektroniske orgel herefter kan betegnes som et “mindre, flytbart orgel”, vil menighedsrådet derfor på egen hånd kunne træffe beslutning om anskaffelse af instrumentet til kirken uanset antallet at stemmer. Hvad angår højttalerne til et elektronisk orgel, vil de i lighed med andre højttalere kunne anbringes i kirkerummet efter menighedsrådets nærmere bestemmelse.

Man skal anmode om, at stiftets provstiudvalg og menighedsråd bliver gjort bekendt med dette brev.

Med venlig hilsen
Marjun Egholm
Kontorchef

Kopi til:
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer
De kgl. -bygningsinspektører
Nationalmuseet
Orgelkonsulenten


DOKS’s bestyrelse har på et bestyrelsesmøde drøftet ovenstående skrivelse vedr. anskaffelse af elektroniske orgler til kirker.

Bestyrelsen finder det besynderligt og utilfredsstillende, at Kirkeministeriet uden forudgående drøftelse med fagfolk udsender et fortolkningsbidrag, som på afgørende punkter strider mod hidtidig praksis i forbindelse med anskaffelsen af orgler.

Med skrivelsens definition af mindre, flytbare orgler, hvor man ikke tager antallet af stemmer i betragtning, mangler der således helt en afgrænsning af, hvor store disse elektroniske orgler må være, samt hvilken type elektronisk orgel der er tale om. At spillebordets størrelse alene skulle kunne afgøre, om et elektronisk orgel kan betegnes som mindre og flytbart, giver menighedsrådene mulighed for indkøb i flerehundredetusindekronersklassen uden forudgående godkendelse. Det ligger formentlig på kanten af bekendtgørelsens oprindelige hensigt/ånd. Samtidig åbner det mulighed for, at man ad bagvejen kan gøre et elektronisk orgel til kirkens hovedorgel. Det fremgår dog ikke helt klart af skrivelsen, hvor afgørelsen vedr. et orgels flytbarhed ligger - man må forvente, at det fortsat er hos stiftsøvrigheden.

Man kan frygte, at Kirkeministeriets skrivelse bliver starten på en glidebane, hvor menighedsråd uden den fornødne rådgivning og faglige ekspertise investerer betydelige summer i elektroniske orgler, der siden viser sig ikke at være investeringen værd. I den forbindelse er det vigtigt at minde om, at orgelkonsulentordningen og brug af faglig bistand ved nyerhvervelse af orgler ikke er et udtryk for smagsdommeri. Derimod er den et forsøg på at bibringe menighedsrådene den fornødne faglige rådgivning på et område, hvor de ikke selv har den fornødne ekspertise.

Et tilbagevendende argument i debatten om anskaffelse af elektroniske orgler er udsigten til at spare penge på anskaffelse og vedligeholdelse. Men dette argument tager ikke højde for, at udviklingen inden for elektroniske systemer i dag går så hurtigt, at systemernes levetid er meget begrænset.
Til sammenligning kan nævnes erfaringerne med de første generationer af setzersystemer i traditionelle orgler, hvor problemer med at skaffe reservedele og manglende diagrammer ofte nødvendiggør en total udskiftning af systemet.
Sammenligner man dette med pibeorglernes holdbarhed, falder det økonomiske argument til jorden, og det må være klart for alle, at erhvervelse af et elektronisk orgel ud fra en økonomisk synsvinkel er et udtryk for en meget kortsigtet planlægning.

Bestyrelsen ser på såvel kort som langt sigt ingen fordele ved at anskaffe elektroniske erstatningsorgler og ser med stor bekymring på disse orglers eventuelle indtog i Den Danske Folkekirke. Folkekirkens pibeorgler repræsenterer en værdifuld musikalsk kulturarv, som man ikke bør sætte på spil uden moden overvejelse. Indtil videre er DOKS’s bestyrelse langt fra overbevist om, at elektroniske orgler er et musikalsk og økonomisk fornuftigt alternativ til pibeorglet.

Man må derfor opfordre til, at menighedsrådene fortsat vil give sig tid og søge bedst mulig rådgivning forud for indkøb af orgler, og således værne om den danske orgelkultur.

DOKS’s bestyrelse

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.