Bestyrelsens beretning 2003

Reformer på DOKS-området
Gennem mange år har det været DOKS’s bestyrelses store ønske, at en DOKS-organiststilling pr. definition skulle være en fuldtidsstilling, samt at menighedsrådene skulle have indflydelse på, hvilket uddannelseskrav (med heraf følgende klassificering) der skulle stilles til den enkelte organiststilling.
Efter forhandlinger med Kirkeministeriet er begge ønsker nu på vej til at blive opfyldt.
Kirkeministeriet har netop udsendt et nyt cirkulære om oprettelse af DOKS-stillinger. Det gamle kvotecirkulære bliver her ophævet, og det fastslås, at nye DOKS-stillinger som hovedregel vil blive oprettet som fuldtidsstillinger. Ansættelse på deltid i en fuldtidsstilling vil dog kunne aftales mellem menighedsrådet og organisten. Det gældende loft på 338 DOKS-stillinger på landsplan bortfalder samtidig.
Det betyder, at i fremtiden bliver alle DOKS-organiststillinger som udgangspunkt fuldtidsstillinger. Cirkulæret omfatter ikke de faste kirkemusikskolelærerstillinger. Det er endnu uafklaret, hvornår de nuværende kvoterede organiststillinger omdannes til fuldtidsstillinger.
Hensigten med det nye cirkulære er også, at menighedsrådene skal have indflydelse på, hvilket uddannelseskrav man vil stille til stillingen som organist ved kirken. Det stive klassificeringssystem, hvor det nærmest har været umuligt at få ændret en stillings klassificering fra FPO-lønramme til DOKS-lønramme eller omvendt, vil blive afløst af langt større fleksibilitet. Der skulle hermed være skabt grobund for en afbalanceret og dynamisk stillingsstruktur, som tilgodeser organister og menighedsråd, således at organister med højeste organisteksamen finder ansættelse i de stillinger, hvor man kræver disse kvalifikationer og får en løn, der svarer til uddannelsen.
Disse reformer på DOKS-området er helt i tråd med kirkeminister Tove Fergos bestræbelser på at forenkle det folkekirkelige regelsæt og samtidig give det enkelte menighedsråd større selvbestemmelse. I sin tale på Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde sidste sommer vakte Tove Fergo stor opmærksomhed ved bl.a. at bebude et opgør med kvotesystemerne for kirkefunktionærerne. Hun fremhævede, at hun gerne ville have kvotesystemerne afløst af noget mere moderne og især mere enkelt, og at det i folkekirken burde være som andre steder på arbejdsmarkedet i Danmark, hvor man i mere brede vendinger formulerer, hvilke opgaver man gerne vil have løst i den enkelte stilling. Ved at gøre DOKS-stillingerne til fuldtidsområde har ministeren netop også fået den forenkling, hun omtalte på Landsforeningens årsmøde.
Kvotebegrebet blev introduceret i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969, og det har med visse ændringer fungeret frem til i dag. I den samme periode har gennemsnitskvoten for DOKS-stillinger udviklet sig, således at den i dag er på 97%. Set i et historisk perspektiv er det en stor tilfredsstillelse for bestyrelsen at kunne konstatere, at vi nu er ved at være ved det mål, som var udgangspunktet i 1969, nemlig at en DOKS-stilling er en fuldtidsstilling.

Medlemssituationen
DOKS’s samlede medlemstal ligger stabilt på 574 medlemmer. Medlemmerne fordeler sig med 374 i AC-sektionen, 55 i COII-sektionen, 9 aktive medlemmer i Den Frie Sektion og 136 passive medlemmer i Den Frie Sektion, heraf 100 pensionister og 9 studerende.
Der har været opslag af 18 ledige DOKS-stillinger i det forløbne år (her ses bort fra genopslag og vikariater), hvilket ikke vidner om stor mobilitet på området. En større mobilitet ville være gavnlig, specielt set i forhold til de meget omtalte problemer omkring det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Desuden kunne en større mobilitet også give området en større dynamik og dermed sandsynligvis også gavne rekrutteringen, som ser ud til at blive et af de allerstørste problemer i de kommende år. Begge emner vil blive behandlet senere i beretningen.
I modsætning til mange andre akademikergrupper, som i stadig stigende grad mærker ledighedsproblemet, er organistområdet ikke præget af arbejdsløshed. Reelt syner DOKS ikke i AC’s ledighedsstatistik.

OK 2002 og Lokalløn
I forbindelse med overenskomstforliget 2002 opnåedes en årlig forhøjelse af rådighedstillægget pr. 1. april 2003 for DOKS-stillingers vedkommende på 1.300 kr. (grundbeløb 1.10.1997). For stillinger i COII-sektionen sker der med virkning fra 1. oktober 2003 en forhøjelse på 600 kr.
Med hensyn til lokallønspuljerne henvises til den supplerende beretning, idet der endnu ikke er indgået aftale mellem Kirkeministeriet og DOKS.

Næste overenskomst og et fremtidigt lønsystem
Forud for de seneste overenskomstforhandlinger har der været talt meget om, hvorvidt Ny Løn skulle indføres på DOKS-området. Som bekendt er det i AC-regi stort set kun på præste- og organistområdet, at et nyt lønsystem endnu ikke er blevet indført. Det er naturligvis umuligt at vurdere, hvordan lønudviklingen ville have været, hvis vi havde fået et nyt lønsystem, men al erfaring viser, at det er af afgørende betydning, at begge parter, dvs. både arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden, er enige om hensigterne/intentionerne med et nyt lønsystem. Denne enighed har ikke været til stede. Der var i starten nok snarere en enighed mellem Kirkeministeriet og DOKS om, at Ny Løn med sin decentrale løndannelse ikke lod sig indpasse i de folkekirkelige arbejdspladser. Imidlertid er der i de senere år med nye lønformer på det statslige område gjort erfaringer, der peger i retning af, at nye lønsystemer må orienteres mere mod den enkelte type af arbejdsområde. Derfor er det bestyrelsens opfattelse, at det også må være muligt at få aftalt et lønsystem, der er tilpasset de særlige vilkår, der gælder for organisters arbejde. Det er naturligvis ikke et mål i sig selv at få aftalt et nyt lønsystem, men alt tyder på, at det bliver svært at få lønforbedringer på “det gamle system” ved næste overenskomst. Problemet omkring de lave begyndelseslønninger har ikke kunnet løses ved de seneste overenskomstforhandlinger, og alt peger på, at her må der søges nye veje. Helt afgørende er det for bestyrelsen, at DOKS-området som følge af et gammelt lønsystem ikke sakker bagud i lønudviklingen. Med udsigten til mangel på organister som følge af det faldende antal uddannede er der god grund til at overveje, om lønvilkårene sammenholdt med uddannelseskrav og arbejdsvilkår er tilstrækkeligt attraktive til fortsat at sikre det fornødne antal højt uddannede organister.

AC
I det forløbne år har Akademikernes Centralorganisation fået nye vedtægter. AC’s bestyrelse er blevet gjort til et bredere debatforum, hvor temamøder skal være med til at danne grundlag for en formulering af AC’s politiske platform på de enkelte områder. Forretningsudvalget er blevet styrket og er i højere grad end tidligere blevet udvalget, hvor AC’s daglige og konkrete politik fastlægges.
I AC indgår DOKS i et værdifuldt samarbejde med DMpF (Dansk Musikpædagogisk Forening), og i fællesskab danner vi FKM (Forbundet af Kandidatforeninger fra Musikkonservatorierne). FKM er repræsenteret i AC’s bestyrelse, og pladsen besættes i øjeblikket af DOKS.
For en lille medlemsorganisation som DOKS er det af uvurderlig betydning at være omfattet af AC-forhandlingsfællesskabet. DOKS arbejder tæt sammen med organisationerne for officererne, præsterne, handelsskolelærerne og skibsinspektørerne, der lige som DOKS har tjenestemandsansatte medlemmer. Der er jævnligt møder med disse organisationer, hvor der udveksles erfaringer og drøftes diverse AC-forhold og overenskomstmæssige spørgsmål.
I det forløbne år har AC evalueret OK2002, og man kigger allerede fremad mod OK2005.
Derudover har temaet “Frit organisationsvalg” været genstand for gentagne drøftelser. For DOKS, som har en så afgrænset og fast defineret medlemsskare, er denne diskussion næppe relevant, men flere af de store og mellemstore AC-organisationer kan komme i konkurrence om medlemmerne. Man må blot håbe, at dette kan ske uden at sætte sammenholdet i AC på prøve.

Kirkeministerens “lovpakke”
I kirkeminister Tove Fergos tidligere omtalte tale ved Landsforeningens årsmøde i 2002 præsenterede hun konkrete udspil til, hvorledes menighedsrådene kunne få større handlefrihed. Ministeren ønskede at gennemføre en afbureaukratisering og en regelforenkling for store dele af det, som er menighedsrådenes arbejds- og ansvarsområde, og samtidig ønskede hun at øge menighedsrådenes selvstændige ret til at træffe beslutninger og handle omkring de lokale kirkelige forhold.
Det konkrete udspil bestod i et lovforslag, der lagde op til ændringer i bl.a. Lov om folkekirkens økonomi, Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt forslag til ændringer i en række cirkulærer og bekendtgørelser. Denne “lovpakke” blev mødt med massiv kritik i de fleste kirkelige kredse. DOKS’s bestyrelse udtrykte i sit høringssvar betænkelighed ved den foreslåede reducering af stiftsøvrighedernes og provstiudvalgenes tilsyn med menighedsrådenes beslutninger.
I januar 2003 blev et revideret lovforslag sendt til supplerende høring. En lang række af de oprindelige forslag til ændringer var blevet fjernet, men den afgørende nyskabelse, den såkaldte sognefuldmagt, var bibeholdt.
Med sognefuldmagten vil menighedsrådene få langt større kompetence til selv at disponere. Det ligger der selvfølgelig en risiko i, set ud fra organistens position, men der ligger også nogle muligheder for en styrkelse af de områder, vi som organister brænder for.
I sit høringssvar til den reviderede lovpakke fremhævede DOKS det positive i, at det foreslås, at menighedsrådets kontaktperson fremover kan bevilges honorar for arbejdet med menighedsrådets arbejdsgiverfunktioner. Bestyrelsen finder, at der er behov for, at menighedsrådene skærper opmærksomheden omkring arbejdsgiveransvaret, og at der derfor ligger en gunstig signalværdi i dette forslag.
Det endelige lovforslag er fremsat 20. februar og forventes førstebehandlet i Folketinget d. 12. marts.

Forenklingsudvalget, herunder rapport om personaleforbruget i Haderslev stift
I sidste års beretning omtaltes Kirkeministeriets Forenklingsudvalgs Delbetænkning II, hvori der blev fremsat en række forslag til bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer på bl.a. kirkefunktionærområdet.
Nu har en arbejdsgruppe i Haderslev stift, bestående af 2 provster, 3 læge provstiudvalgsmedlemmer samt stiftskontorchefen, udarbejdet en rapport om personaleforbruget i sognene i Haderslev stift. Rapporten indeholder en lang række forslag, som angiveligt skulle være ressourcebesparende på personaleforbruget. Det er naturligvis ethvert ansvarligt menighedsråds opgave at være opmærksom på personaleforbruget og vikarudgifterne, men kigger man på rapportens forslag, kan man ikke undgå at sætte spørgsmålstegn ved realitetssansen i arbejdsgruppen.
Der fremsættes en række forslag og anbefalinger vedr. en central personaleadministration og større ansættelsesområder for den enkelte kirkefunktionær. Blandt andet foreslås det, at menighedsrådet kun skal have indstillingsret mht. hvem der ansættes, men at selve ansættelsen skal varetages af den centrale personaleadministration.
Ifølge lov om ansættelse i folkekirken er det menighedsrådet, som træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning. Derfor er det menighedsrådet, som bestemmer, hvilke typer af medarbejdere man vil have i det enkelte sogn, og hvilke opgaver de skal løse. Der er næppe mange menighedsråd, som er interesserede i at blive frataget denne ret til selv at vælge sine ansatte.
Et tidligere fremsat forslag om en spidsfindig udnyttelse af tjenestemandslovens § 11 dukker også op i rapporten i forbindelse med forslag til at spare på vikarudgifter. Arbejdsgruppen anbefaler, at nyansatte, fuldtidsbeskæftigede kirkefunktionærer fremover pålægges at vikariere i overordnede og sideordnede stillinger i henhold til ovennævnte § 11.
Det har aldrig været hensigten med denne bestemmelse, at den skulle bruges til, at tjenestemænd i folkekirken i almindelighed skulle vikariere på andre tjenestesteder ved f.eks. ferier, fridage og orlov. Bestemmelsen er begrundet i sikkerhed ved varetagelse af stillingerne i ekstraordinære tilfælde.
Dertil kommer, at den praktiske varetagelse af arbejdsgruppens forslag vil vise sig overordentlig kompliceret. Der er tilmed en række komplikationer, som arbejdsgruppen helt undgår at komme ind på, måske i erkendelse af at dens forslag hermed ville blive uantagelige for menighedsrådene.
Det er ikke første gang, at et stift har været på “krigsstien” vedr. udnyttelsen af § 11, og DOKS’s bestyrelse vil vedholdende modarbejde den slags fantasifulde fortolkninger af tjenestemandsloven.
I indledningen af rapporten fra Haderslev stift fastslår arbejdsgruppen frimodigt, at der er enighed om, at der bør skabes bedre stillinger for den enkelte ansatte. Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at dette ville ske ved en gennemførelse af de forslag, som arbejdsgruppen fremsætter. Bestyrelsen har ikke taget stilling til den række forslag, som ikke vedrører DOKS-området.

Det psykiske arbejdsmiljø
Kirkeministeren iværksatte sidste forår en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt ansatte i folkekirken efter længere tids omtale, ikke mindst i pressen, af problemer med samarbejdet og det psykiske arbejdsmiljø og om, at mennesker har fået psykiske helbredsskader på grund af sådanne problemer. Undersøgelsen mundede ud i en rapport “Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken”, som tidligere har været omtalt i Organistbladet, og som kan læses på Kirkeministeriets hjemmeside. Endvidere indbød kirkeministeren til en konference, hvor rapporten blev præsenteret og diskuteret.
Overordnet slås det i undersøgelsen fast, at det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken generelt er på samme niveau som det psykiske arbejdsmiljø på andre arbejdspladser i Danmark.
Set ud fra organisternes perspektiv er det positivt, at undersøgelsen viser, at mange føler, at de har god indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde, har gode udviklingsmuligheder og betydelige frihedsgrader, samt at mange føler sig stærkt engageret og involveret i deres arbejdsplads. Til de negative sider hører, at nogle påpeger manglende støtte fra nærmeste foresatte eller manglende støtte fra nærmeste medarbejder.
Det er naturligvis ingen triumf, at arbejdsmiljøet i folkekirken generelt ikke er værre end på det øvrige arbejdsmarked, og derfor er man i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (hvor DOKS også er repræsenteret) ved at tage nogle initiativer, som gerne skulle forbedre og forebygge de særlige arbejdsmiljøproblemer i folkekirken. Der følges nu op med tre delvist nye tiltag:
1. MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) gøres obligatoriske i folkekirken. MUS vil afhjælpe problemer, hvis de beror på manglende kommunikation og forståelse for og viden om hinanden.
2. APV (Arbejdspladsvurdering) - som allerede er gennemført, men skal laves løbende.
3. Et introduktionskursus for nyansatte i folkekirken iværksættes. Uddannelsesudvalget, som er et underudvalg under Folkekirkens Samarbejdsudvalg, skal drøfte og fastlægge indholdet for dette nye initiativ.
På DOKS-området er den ringe mobilitet også en faktor, vi må tage med i overvejelserne om forbedring af arbejdsmiljøet. En løsning på et dårligt arbejdsmiljø kan være at skifte stilling. Men her er det problematisk, måske særligt for de lidt ældre organister, at der er så forholdsvis få ledige stillinger.
Under alle omstændigheder kan vi ikke acceptere, at nogle bliver syge af at passe deres arbejde. Derfor bestræber såvel sekretariat, som bestyrelse og tillidsmænd sig på så hurtigt som muligt at medvirke til at løse konflikter og i særdeleshed prøve at forhindre, at de får lov til at udvikle sig.

Tillidsmænd
I henhold til cirkulæret om tillidsmandsordningen for organister er det tillidsmandens opgave at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode samarbejdsforhold mellem organist og menighedsråd, organist og præst og andre ved kirken ansatte samt organister indbyrdes. Derfor har det også været naturligt ved den årlige kursusdag for vore tillidsmænd netop at tage to meget aktuelle emner op. Afdelingschef i Kirkeministeriet, Steffen Brunés, fremlagde og kommenterede rapporten “Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken”, og chefkonsulent Frank Bertelsen fra PLS RAMBØLL Management talte om MUS i folkekirken.
Til november skal der igen afholdes tillidsmandsvalg, og medlemmerne opfordres til at møde op til valgmøderne, også selv om der måske ikke er kampvalg, da der her vil være mulighed for at stille spørgsmål til tillidsmændene og sikkert også vil være et relevant fagligt emne på programmet.

Kompetencefonden

I forbindelse med OK2002 blev der indgået aftale om kompetenceudvikling af statens og folkekirkens medarbejdere, og der blev afsat en pulje på lidt over 40 mill. kr. årligt til Kompetencefonden. Fondens formål er at støtte medarbejdernes længerevarende individuelle kompetenceudviklingsforløb.
Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK) administrerer ordningen, og herfra udsendtes en vejledning, der kun vanskeligt kunne indpasses på folkekirkens område. Men det lykkedes at finde en form, hvorunder midlerne kunne uddeles, og der blev i første omgang tildelt 63 portioner à 20.000 kr. eller i alt 1.260.000 kr. til folkekirkens ansatte.
På baggrund af den uhyre korte svarfrist hvormed ansøgningerne blev indkaldt, var det bemærkelsesværdigt, at der indkom ca. 110 ansøgninger, og at ikke mindre end 32 af disse var fra personer indenfor vort forhandlingsområde. Der var tydeligvis tale om, at man her så en mulighed for en form for kompetenceudvikling, der ligger udenfor den, som menighedsrådets økonomiske støtte normalt giver mulighed for.
Selvom en del ansøgere fik afslag på deres ansøgninger, så har vi grund til at være tilfredse med resultatet af den første uddeling. Indenfor DOKS’s område blev der således tildelt knap 11 portioner eller i alt 217.000 kr.
Bestyrelsen tager det store antal ansøgninger fra DOKS’s medlemmer som et udtryk for, at der har været et uopfyldt behov for uddannelse. Vi ser med tilfredshed på, at der med Kompetencefonden er etableret en ordning, som kan udfylde hullet efter den statslige uddannelsesorlov. Med kravet om et bestemt antal konfrontationstimer (undervisningstimer) blev de hidtidige ordninger nærmest umulige at anvende for organister. Skønt også den nye ordning har nogle knaster, så har den indtil videre vist sig langt mere anvendelig på vort område.
Næste gang der er midler til uddeling, er den 1. april 2003. Det vil her være et ubetinget krav, at der har været afholdt en forudgående medarbejderudviklingssamtale mellem menighedsråd og organist.

Medarbejderudviklingssamtaler
I de seneste år har man gennemført et pilotprojekt vedrørende medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i folkekirken. Hensigten med MUS er at styrke dialogen mellem ansat og menighedsråd om emner af betydning for medarbejderens trivsel og arbejdspladsens behov.
Behovet for MUS er blevet aktualiseret af reglerne om tildeling af midler fra Kompetencefonden, som fremover tilsiger, at det er en forudsætning for tildeling af midler, at der har været afholdt MUS, og at man her har lavet en udviklingsplan for medarbejderen.
I den forbindelse vil der fra Kirkeministeriet snarest komme en vejledning, som skal beskrive rammerne for MUS.
DOKS har via Folkekirkens Samarbejdsudvalg fulgt arbejdet med MUS, og det er vores håb, at MUS kan medvirke på en konstruktiv måde til at forbedre kommunikationen på de folkekirkelige arbejdspladser. Anvendt på den rigtige måde, er MUS et værktøj, der kan virke forebyggende på konflikter, og som kan medvirke til at sikre en større forståelse mellem organist, menighedsråd og de øvrige ansatte.

Uddannelse
Alle folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten indgik i efteråret en flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser. Aftalen er fireårig og har til formål at skabe kvalitetsforbedringer på uddannelserne og give uddannelsesinstitutionerne kendte og stabile økonomiske rammer at arbejde under i perioden 2003 til 2006.
Baggrunden for aftalen er kulturministerens ønske om lidt færre studerende på de kunstneriske uddannelser. Til gengæld ønsker man at højne det faglige niveau og gøre studierne mere erhvervsrettede ved hjælp af forskellige omlægninger. Dette kan bl.a. ske ved indførelse af praktikordninger, ved at IT-området både udstyrsmæssigt og hvad angår faglig kunnen kommer på højde med niveauet i erhvervslivet samt ved at indføre nye efter- og videreuddannelsesmuligheder. Et par af indsatsområderne har direkte indflydelse på konservatorierne, og herunder naturligvis organistuddannelsen.
Der skal således indføres 3+2 struktur, og internationaliseringen skal styrkes, hvor det er muligt. Dermed tilpasser man strukturen til de øvrige videregående uddannelser samt de kunstneriske uddannelser i udlandet. Hensigten er at skabe et mere fleksibelt, gennemsigtigt og sammenhængende uddannelsessystem med øget valgfrihed for den enkelte studerende, bedre sammenhæng mellem uddannelserne og bedre muligheder for tilpasning til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at uddannelserne tilrettelægges, så der etableres en bachelorgrad (efter 3 år) og en kandidatgrad (efter 5 år). Denne ordning rummer naturligvis nye muligheder, men giver også anledning til betænkeligheder. Det er bestyrelsens klare holdning, at kun en fuld kandidatuddannelse giver den fornødne kompetence til at varetage stillinger indenfor DOKS-området. Bestyrelsen finder derfor ikke, at der er grundlag for indførelsen af en egentlig kompetencegivende bachelorgrad. Der er allerede niveaudeling inden for organistuddannelserne, og det er svært at se det ønskelige i yderligere et kompetenceniveau. Viser der sig alligevel et politisk ønske om en kompetencegivende bachelorgrad, så vil det være naturligt at henføre sådanne dimittender til DOKS’s forhandlingsområde, der som medlem af AC naturligt organiserer de akademisk uddannede. I det hele taget er det vigtigt at fastholde det akademiske niveau for organistuddannelsen, hvorfor det er vigtigt, at alle fag læses samlet på en og samme uddannelsesinstitution. Dette vil sikre kvaliteten i uddannelsen, det høje faglige niveau samt respekten for organistuddannelsen som kompetencegivende.
En anden konsekvens af aftalen er de mere specialiserede faglige miljøer. Dette indføres med den begrundelse, at den store geografiske spredning af Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner medfører en risiko for, at de faglige miljøer bliver så små, at det kommer til at hæmme det faglige niveau i uddannelserne. For at fastholde det høje faglige niveau og et frugtbart studiemiljø ønskes det at øge både arbejdsdelingen og samarbejdet mellem institutionerne. Herved skulle der etableres større og mere specialiserede faglige miljøer, således at uddannelsernes faglige niveau løftes, samtidig med at institutionernes geografiske spredning fastholdes. Dette kunne for organistuddannelsens vedkommende betyde, at uddannelsen kun blev udbudt på et eller to af landets konservatorier. Bestyrelsen har ved flere lejligheder advaret imod denne ide. Den geografiske spredning er vigtig af hensyn til muligheden for at få besat organiststillingerne i de ydre regioner, og spiller en væsentlig rolle for rekrutteringen af nye orgelstuderende. Rent praktisk kan det også vise sig fysisk umuligt at skaffe øvetid til alle orgelstuderende i en eller to byer. I skrivende stund er der ingen klar afgørelse på området, men det er bestyrelsens håb, at man lander på en fornuftig løsning.
Rekrutteringsproblematikken er et emne bestyrelsen til stadighed drøfter. Det er beskæmmende, at der kun er ganske få optagelsessøgende til organistuddannelsen på konservatorierne, ja i det hele taget til de klassiske musikuddannelser. Bestyrelsen har gennem de seneste år fulgt udviklingen på området, og den er bekymrende. Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind ganske tidligt, hvis man skal gøre sig håb om at fange de unges opmærksomhed omkring klassisk musik og i særdeleshed orgelspil. DOKS´s uddannelsesudvalg har nedsat et underudvalg til netop at tage sig af denne problematik, og vi håber på, at kunne komme med nogle tiltag, der kan være med til at afhjælpe situationen, men opfordrer samtidig alle medlemmer til at tage initiativer, der kan være med til at sikre vor stands bevarelse og høje faglige niveau mange år frem i tiden.

Efteruddannelse
Folkekirkens tre kirkemusikskoler har i samarbejde med DOKS og FPO i 2002 indledt “Kursus i organistpraktiske fag”. Der har på hver af de tre skoler været afholdt 3 kursusforløb fordelt over 2 dage. Bedømt på antallet af deltagere og kursisternes evaluering af de afholdte kurser har dette været en stor succes, og det lover godt for det igangværende 2. år af kurset.
De relativt få DOKS-medlemmer, der har deltaget, har givet positivt udtryk for udbyttet af kurset, og det er derfor bestyrelsens hensigt fortsat at støtte op om tilrettelæggelsen af kurserne. Det er kirkemusikskolernes hensigt at fortsætte kurserne i de kommende år med de korrektioner, som erfaringerne må give anledning til.
Teologisk Pædagogisk Center (TPC) i Løgumkloster arrangerede i august 2002 et kursus specielt for vore medlemmer. Kurset havde gudstjenesten som udgangspunkt for en gennemgang af de teologiske grundbegreber. Eberhard Harbsmeier og Hans Vium Mikkelsen var de gennemgående undervisere i et særdeles givende kursus.
Der er grund til at takke TPC for gennemførelsen af dette kursus og samtidig grund til at glæde sig over at der bliver lejlighed for endnu flere af vore medlemmer til at deltage i et lignende kursus på TPC i 2004. Det endelige tidspunkt og program for dette kursus vil naturligvis blive omtalt i Organistbladet.
På Det Kgl. Danske Musikkonservatorium er efter- og videreuddannelse ved at komme i gang, og det er glædeligt at kunne konstatere, at der er god søgning til kurserne.

Musik, Kirke, Kunst
Foredragsrækken var en nyskabelse fra uddannelsesudvalgets side i 2001, og den er således nu inde i sit 3. år.
Emnerne er som titlen antyder en blanding af musikhistorie, kirkehistorie og kunsthistorie. Hver af foredragsdagene byder på 3 forskellige emner, og med 3 undervisnings- og inspirationsdage fordelt på forår og efterår bliver deltagerne således præsenteret for en bred palet af emner.
Hvor emnerne i 2002 var helliget baroktiden, er klassikken og romantikken i år udgangspunktet for de valgte emner. Foredragsholdere er såvel undervisere, forskere og andre med særlig faglig indsigt, og adskillige har lagt op til spændende diskussioner med deltagerne.
Det er bestyrelsens hensigt at fortsætte foredragsrækken fremover, og dermed har man også et håb om, at endnu flere vil føle trang til “at få fyldt noget på” som baggrundsviden og fortsat inspiration i det daglige arbejde.
Foredragsdagene har også en social side med mulighed for at møde kolleger samt medlemmer af FPO og Præsteforeningen, idet disse får invitation til at deltage.

Kirkemusikskolerne
Kirkeministeriet meddelte i midten af 2002 de tre kirkemusikskoler, at der øjeblikkeligt skulle ske besparelser på de igangværende, godkendte budgetter. Denne melding blev fulgt op af en kraftig reduktion af budgetterne for 2003. Nedskæringerne lå på 15-20% af beløbsrammen i skolernes fremskrevne budgetønsker.
Denne alvorlige nedskæring betyder for alle tre skoler en stærk begrænsning i antallet af studiepladser. Skolernes kursusvirksomhed for bl.a. vore medlemmer beskæres, ligesom videreuddannelse og efteruddannelse rammes.
Nedskæringerne rammer både de studerende og skolernes lærere, og da behovet for bedre uddannede kirkesangere og organister i landets kirker ikke bliver mindre, er der grund til at
nære bekymring for udviklingen. Kirkemusikskolerne udgør desuden en fødelinje til konservatorierne, og hvis der ikke snart rettes op vil en negativ udvikling slå igennem også på dette
område.

Transmission af gudstjenester
Sagen mod Danmarks Radio omkring organisters ret til vederlag i forbindelse med transmission af gudstjenester er trukket ud i årevis. Den ene uheldige omstændighed efter den anden er skyld i, at sagen trækker i langdrag. Det er stærkt utilfredsstillende, at en sag som skulle løses som en faglig voldgiftssag i den grad kan køre fast, men bestyrelsen har ikke mange muligheder for at fremskynde forløbet.

Statens Musikråd
Siden sidste beretning er der sket store forandringer inden for hele kulturområdet først i form af markante besparelser siden med omlægninger inden for alle grene af kulturlivet.
En markant ændring er at Statens Musikråd nedlægges med udgangen af juni 2003, og at der herefter oprettes et Kunstråd, som overtager alle de tidligere Musik-, Teater-, Billedkunst- og Litteraturråds funktioner under et samlet hele. Kunstrådets opgave er at yde støtte til kunstneriske formål, herunder de formål der er nævnt i Musiklovens §3, og rådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virke.
Kunstrådet får 10 sagkyndige medlemmer. Under Kunstrådet nedsættes et fagudvalg på 22 medlemmer, hvoraf 7 repræsenterer musik, og endelig et repræsentantskab med ca. 36 medlemmer, hvoraf de 8 repræsenterer musik. Repræsentantskabets opgave er at foretage indstillinger til kulturministeren om medlemmer til Kunstrådet og dets fagudvalg samt at følge Kunstrådets virksomhed.
Ministerens udspil m.h.t. sammensætningen af repræsentantskabet ser ud til at være fornuftigt. Det er dog nødvendigt med en markant årvågenhed over for den klassiske musik, så den ikke bliver overset i den nye struktur. Det nuværende Statens Musikråd består af 7 medlemmer med et tilhørende repræsentantskab på ca. 40 organisationer, der alene repræsenterer musik. Det er således et meget bredt og i øvrigt velfungerende repræsentantskab, der bortfalder med den nye struktur. I det gamle repræsentantskab er der enighed om at forsøge at fastholde en form for repræsentantskab, således at man samlet kan få den største og bedst mulige indflydelse på det nye Kunstråd.
I efteråret 2002 udkom rapporten “Kammermusik i Danmark”, som indeholder en beskrivelse og undersøgelse af vilkårene for koncertfremførelse af klassisk kammermusik i Danmark, herunder kirkekoncerter. Rapporten understreger, at kirkerne rent antalsmæssigt er den største arrangør af klassisk (kammer)musik, men også hvilket ansvar og hvilke krav kirkerne har som koncertarrangører, både hvad angår kunstneriske og administrative ressourcer, markedsføring, praktiske forhold m.v. Man skal her notere sig, at rapporten bygger på en undersøgelse af samtlige typer kirker, altså fra den mindste landsbykirke til domkirkerne. Rapporten foreslår bl.a. bedre uddannelse for organister i planlægning og afvikling af koncerter, ligesom der appelleres kraftigt til menighedsrådene, om at være mere bevidste om deres rolle og ansvar som formidler af klassisk musik ud over hele landet. Et begrænset antal rapporter kan rekvireres på Kunstsekretariatet.

Dansk Kunstnerråd
Vi deltager til stadighed i Kunstnerrådets aktiviteter, hvor vi bl.a. har mulighed for at holde god kontakt til de øvrige kunstneriske organisationer, skabende såvel som udøvende. Ikke mindst med henblik på det kulturpolitiske område er det vigtigt, at vi ser os i sammenhæng med de øvrige kunst(politiske) organisationer og er med til at tegne det kunstneriske billede i Danmark.
Det er også gennem Kunstnerrådet, vi har del i “Lille Skiveren”, som en del af vore medlemmer efterhånden har stiftet bekendtskab med og har haft glæde af at holde ferie i.

Choral Denmark
DOKS har en plads i Choral Denmark’s repræsentantskab sammen med en række af dansk korlivs vigtigste organisationer og aktører.
Internetportalen www.choraldenmark.org er sammenslutningens vigtigste redskab til profilering af og hjælp til dansk korliv, og medlemmer af DOKS og af de øvrige organisationer i repræsentantskabet kan abonnere på portalens “who is who”-del til reduceret pris. Som noget nyt er der nu indgået aftale om at kunne lægge lyd på siden.
I samarbejde med konservatorierne og operascenerne i København og Århus er et særligt korakademi ved at komme op at stå. Det skulle bl.a. styrke muligheden for både uddannelse, videre- og efteruddannelse af korledere og -sangere samt afhjælpe behovet for praktik.
Desuden arbejder Choral Denmark i øjeblikket kraftigt på at sikre København værtskabet for verdenskorsymposiet i 2008. Samtidig lægges en strategi for Danmarks deltagelse i symposiet i Kyoto i 2005.

NKS 2004

Nordisk Kirkemusik Symposium finder som bekendt sted i Århus fra d. 16. til 19. september 2004. Planlægningen af det omfattende arrangement forløber planmæssigt, og i løbet af marts skulle alle medlemmer have modtaget en brochure med en indheftet tilmeldingsblanket. Med det omfattende og alsidige program skulle det være oplagt, at enhver kirkemusiker med respekt for sig selv vil finde det helt nødvendigt at deltage i denne sjældne begivenhed.
Det er bestyrelsens håb, at så mange som muligt vil finde symposiets program så spændende og indbydende, at man inden 1. oktober 2003 vil benytte sig af forhåndstilmeldingen (og dermed opnå rabat). Der vil løbende i Organistbladet blive orienteret om arrangementets planlægning. Endvidere henvises til NKS 2004’s hjemmeside: www.nks2004.dk.

Det nordiske samarbejde
De nordiske faglige konferencer har siden 1985 fundet sted med halvandet års mellemrum, og her deltager DOKS og FPO sammen med de fire andre nordiske landes faglige organisationer for kirkemusikere. Den seneste konference fandt sted i Borgå (Porvoo) i Finland i juni 2002, og fra DOKS deltog formand og sekretariatsleder. Der blev især udvekslet erfaringer om emner som løn- og ansættelsesvilkår, rekruttering og uddannelse, forholdet mellem kirke og stat samt trivsel på arbejdspladsen. Næste konference finder sted i Reykjavik i januar 2004, og det er allerede bestemt, at hovedemnet vil være rekruttering til kirkemusikertjenesten. Det er ikke kun i Danmark, at rekrutteringen er et problem. Det er den i høj grad også i Norge og Sverige.

Organistbladet
Selv om internettet har haft revolutionerende betydning for kommunikationen mellem kontoret, bestyrelsen og medlemmerne, fortsætter vi ufortrødent med at udgive det trykte medlemsblad en gang om måneden. Den gamle redaktør, Helge Gramstrup, er stadig gammel og redaktør, det første dog ikke mere, end at han sammen med Jens Ramsing har været med i den omvæltning, det har været, at redaktionen nu selv layouter bladet, klar til trykkeriet. Ud over det ekstra store arbejde, der i nogle måneder i 2002 har været forbundet hermed, har denne omlægning også betydet en del ekstra udgifter til programmel og pc-udstyr, men på den anden side også en væsentlig reduktion af omkostningerne ved trykningen. Jens Ramsing skal have tak for det ca. halve år, han flittigt og kompetent var med i redaktionen, inden Eva-Marie Olesen beredvilligt overtog hans plads.
Bladet er nu efter alt at dømme inde i en økonomisk gænge, der betyder, at indtægterne ved salg af annoncer i bladet stort set kan dække omkostningerne ved udgivelsen. Vi véd, at vi bringer mange annoncer, men vi véd også, at mange af vore medlemmer er glade for den inspiration, de kan hente her, selv om atter andre måske irriteres. Glæd jer over, at vi åbenbart er en “interessant” målgruppe, og at nogen ligefrem vil betale for os!
Og glem så heller ikke, at bladets spalter altid er åbne for medlemmerne til at bidrage med artikler og debat i øvrigt!

Nytårspublikation
Det kan næppe være nogen hemmelighed, hvad DOKS’s Nytårspublikation 2004 kommer til at indeholde. Med henblik på netop denne udgivelse har vi i bladet efterlyst bidrag til en samling korsatser for SATB. Et par uger, før fristen for indsendelse udløb pr. 1. februar, var det faktisk ret sparsomt, hvad der var indkommet. Men bogstavelig talt i sidste øjeblik strømmede korsatser i næsten hundredvis ind. Nytårspublikationsudvalget har således en ordentlig stak noder, der nøje gennemgås og vurderes med henblik på offentliggørelse. Om resultatet bliver en samling så stor som de “35 orgelkoraler” i 2002, vil tiden - og økonomien - vise. Men tak til de implicerede allerede her for de mange bidrag!

Dansk Musik Årbog
Af økonomiske grunde besluttede bestyrelsen, at Dansk Musik Årbog 2003 ikke skulle udsendes til medlemmerne ved årsskiftet. Da vi gerne vil profilere DOKS på lige fod med de andre musikerorganisationer, er AC-sektionens medlemmer fortsat optaget i bogen. Bestyrelsen har endnu ikke taget nogen beslutning om udsendelse til medlemmerne af næste års udgave.

Ny Salmebog
28. maj 2002 afleverede salmebogskommissionen efter 9 års arbejde sit endelige forslag til ny salmebog til kirkeminister Tove Fergo. Det adskiller sig væsentligt fra det “store blå” forslag til ny salmebog, der blev udsendt til høring i 2000. En del udeladte salmer blev taget med igen og de mest kontroversielle ændringer/tilbageføringer udeladt.
Den 30. juli autoriserede Dronningen salmebogskommissionens forslag efter kirkeministerens indstilling. Den ny salmebog får samme navn som den gamle, nemlig “Den Danske Salmebog” og består af 791 salmer mod den nuværendes 754 (og forslaget fra 2000’s 767). 142 af salmerne er nye i forhold til 53-salmebogen.
I mindre omfang skulle der være foretaget revision af melodirepertoiret i forhold til 2000-forslaget. Koralbogen ventes at blive udgivet i to bind: et med melodierne og et med liturgisk musik, noter registre m.v. Udover énstemmig melodibog udgives efter manges ønske tillige en salmebog med melodier.
Iflg. Det Kgl. Vajsenhus, der fortsat står for udgivelsen, vil salmebogen udkomme 2. juni - og i en hidtil uset variation af udgaver. Melodisalmebogen vil dog først komme til efteråret. Hvornår melodi- og koralbog kommer på gaden er endnu uvist.
Landsforeningen projekterer en samlet cd/dvd indspilning af hele den (nye) danske salmebog. DOKS’s bestyrelse håber, at landets førende kor, sangsolister og organister vil slutte op om dette projekt ved at medvirke, således at den kvalitative side af udførelsen bliver optimal.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.