Ved årsskiftet 2003

»Tilfredse medarbejdere er ikke en luksus. De kan aflæses direkte på bundlinien - også i krisetider.« Således har man flere gange i den senere tid kunnet læse i Berlingske Tidende i en annonce for konferencen »Jagten på den gode arbejdsplads 2002«.

Jeg vil hævde, at dette udsagn også gælder for (ansatte i) Folkekirken. Nogen vil måske indvende, at man ikke kan betragte Folkekirken som en virksomhed, hvor man kan aflæse resultater på bundlinien. Det er dog en kendsgerning, at tilfredse medarbejdere yder en bedre indsats, har færre sygedage og samarbejder bedre med de andre ansatte. Ikke mindst i et kunstnerisk og kreativt job som organistens er gode rammer og samarbejdsforhold en forudsætning for at kunne præstere det optimale. Et godt psykisk arbejdsmiljø hører også med til den gode arbejdsplads med tilfredse medarbejdere.

Med den nyligt offentliggjorte rapport om det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken burde nogle af myterne om de specielt psykisk belastende folkekirkelige arbejdspladser være aflivet. Det slås fast i rapporten, at det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken generelt er på samme niveau som det psykiske arbejdsmiljø på andre arbejdspladser i Danmark. Jeg synes, det er glædeligt, at så mange er glade for deres arbejde og oplever det som noget meningsfuldt. Men med til billedet hører naturligvis også undersøgelsens negative sider, som f.eks. at nogle påpeger manglende støtte fra nærmeste foresatte, manglende støtte fra nærmeste medarbejder og lav indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Det er vigtigt, at vi ikke slår os til tåls med at et stort flertal er tilfreds, men at vi stræber efter at rette op på de utilfredsstillende forhold.

I rapporten er der ikke spurgt om de ansattes syn på menighedsrådet og dets forvaltning af arbejdsgiveransvaret. Det kunne være interessant at få dette belyst. For jeg tror, at netop menighedsrådets ledelse af medarbejderne er problemet mange af de steder, hvor der ikke er et godt arbejdsklima. Jeg hører nogle gange fra organister, at det bedste menighedsråd er et menighedsråd, som aldrig blander sig i organistens arbejde. Det er jeg uenig i. For mig er det kvalificerede menighedsråd en arbejdsgiver, som har så meget indsigt i personaleledelse, at man er indstillet på at motivere og inspirere medarbejderen samt ikke mindst at medvirke til, at de ansattes kompetencer udvikles. Derfor må jeg også anbefale, at medarbejderudviklingssamtaler (MUS) gøres obligatoriske i Folkekirken.

I det forløbne år har der været talt meget om et opgør med kvotesystemerne for ansatte i Folkekirken. Det var kirkeminister Tove Fergo, som satte gang i debatten med sin tale ved Landsforeningens årsmøde i sommer. Tove Fergo talte om en revision af kvotesystemet, hvilket har fået mange til at tro, at kvotesystemerne skal afskaffes. Det har også forplumret debatten, at så mange ikke skelner mellem de mildt sagt meget forskellige beregningsmetoder af beskæftigelsesgraden for de forskellige kirkefunktionærgrupper. Det kunne jo tænkes, at behovet for revision ikke var det samme for alle gruppers vedkommende. I DOKS's bestyrelse er vi selvfølgelig parat til forhandlinger med Kirkeministeriet, men det store spørgsmål er, om ikke en sådan revision vil hænge sammen med overgangen til et nyt lønsystem. Inden for AC-området er det efterhånden kun på præsternes og organisternes områder, der ikke er indført nye lønsystemer.

I mange af de forskellige kunstnerorganisationers fagblade har man gennem året kunnet læse om, hvordan kulturminister Brian Mikkelsen sendte chokbølger gennem kulturlivet i Danmark. I organistkredse var vi da også ved at få kaffen galt i halsen, da han i Politiken fortalte om sit ønske om en øget faglig specialisering på konservatorierne, og at denne specialisering eksempelvis kunne udmønte sig i, at Vestjysk Musikkonservatorium skulle være det eneste sted, der uddannede organister. I organisters ører lyder tanken jo fuldstændig absurd. Men der er grund til, at vi er på vagt, og parat til at overbevise politikerne (og måske især Kulturministeriets embedsmænd) om, at der er brug for højt uddannede organister i alle dele af landet, og at en centralisering vil medføre, at organistuddannelsen vil blive fravalgt i det øvrige land, således som det er sket på Fyn, efter at Det Fynske Musikkonservatorium blev frataget sin organistuddannelse.

I det hele taget bliver spørgsmålet om rekrutteringen til organistuddannelsen et af de vigtigste for fremtiden i DOKS. Hvordan får vi motiveret og inspireret unge mennesker til at gå i gang med en kirkemusikalsk uddannelse. Det burde også være præsternes, menighedsrådenes og Kirkeministeriets opgave at medvirke til dette, men den primære grundlæggende interesse for faget er det kun os organister, der kan vække.
Med en understregning af dette medansvar for at værne om og videreudvikle vor kirkemusikalske tradition ønsker jeg alle et godt nytår.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.