DOKS’s ordinære generalforsamling den 23. april 2002 på Hotel Griffen, Rønne

1. Valg af dirigent
Formand Karsten Jensen bød velkommen og foreslog provst Jørgen Trihøj som dirigent. Jørgen Trihøj blev valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Generalforsamlingen gav tilladelse til at de inviterede gæster, Ejvind Sørensen, formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Anders Thorup, næstformand for FPO, Margit Anderson, formand for Dansk Kirkemusiker Forening samt Peter Krogsøe, formand for Præsteforeningen kunne overvære generalforsamlingen.
Generalforsamlingen gav tilladelse til, at mødet kunne optages på bånd.

2. Bestyrelsens beretning over det forudgående foreningsår fremlægges til godkendelse
Dirigenten gav ordet til Karsten Jensen, som henviste til den skriftlige beretning, udgivet i aprilnummeret af Organistbladet. Han aflagde supplerende beretning:

Dansk Organist og Kantor Samfund har siden sidste generalforsamling mistet 3 medlemmer:
Knud Urup, 72 år, organist ved Jernved og Gredstedbro kirker.
Estrid Hoff Christiansen, 89 år, tidligere organist ved Hans Egedes kirke i Aalborg.
Søren Sørensen, 81 år. Tidligere organist ved Holmens kirke, medlem af DOKS’s bestyrelse fra 1951-1959, heraf 6 år som formand og i 6 år redaktør af Organist-Bladet, indtil han blev professor på Århus Universitet. Han blev doktor på en afhandling om Buxtehudes vokale kirkemusik, og var i en periode rektor for Århus Universitet og medlem af talrige råd og bestyrelser i ind- og udland. Søren Sørensens bog »Kirkens liturgi«, hans censorvirksomhed ved landets konservatorier og hans formandskab for Samfundet Dansk Kirkesang er alt sammen medvirkende til, at han vil blive husket som en af de største kapaciteter på det kirkemusikalske område.

Vi vil ved et øjebliks stilhed ære vore afdøde kollegers minde.

Kommentarer til overenskomstforliget
I forlængelse af redegørelsen for overenskomstresultatet i den skriftlige beretning skal der knyttes nogle bemærkninger, dels til selve resultatet og forhandlingsforløbet, dels til perspektiverne for fremtidige forhandlinger om DOKS’s løn- og ansættelsesvilkår.
Kirkeministeriet er i sagens natur DOKS´s primære forhandlingsmodpart. Uanset dette, har DOKS i hele forberedelsen til OK-2002 oplevet, at ministeriet har haft en både generel og detaljeret forståelse for nødvendigheden af, at det nuværende anciennitetsbaserede lønsystem fortsat udvikles. Kirkeministeriet har ikke ønske om at indføre Ny Løn på vort område. Man har således støttet en fortsat udbygning til højere lønrammer i stillinger, som ikke bare statusmæssigt, men også lønmæssigt skal tiltrække de højest kvalificerede ansøgere. Ligeledes har Kirkeministeriet støttet, at et antal fremtrædende domorganiststillinger med rette kunne sidestilles med professorstillinger eller provstestillinger hvad angår kravet til faglig kompetence og betroet stillingsansvar, hvorefter stillingerne burde klassificeres i lønramme 37. Endelig har ministeriet anerkendt den åbenlyse uret, at en PO-uddannelse kan medføre en betydeligt højere begyndelsesløn end Kirkemusikalsk Diplomeksamen, og har signaleret, at man teknisk ville medvirke til en løsning, såfremt de fornødne puljemidler kunne fremskaffes.
Ved de indledende forhandlinger med Personalestyrelsen kunne DOKS ikke få andet indtryk, end at man anerkendte vore krav og begrundelser, og ingen krav blev formelt afvist. På den baggrund virkede Personalestyrelsens fuldstændige afvisning af alle vore omklassificeringskrav ved slutforhandlingerne usædvanligt usaglige. Der var tale om skinforhandlinger, som må tolkes som et udtryk for et politisk betinget diktat om ikke at medvirke til vedligeholdelse af det nuværende lønsystem. Mest pinagtigt var nogle selvmodsigende betragtninger vedrørende førnævnte relation til PO-lønramme 23-26.
Resultatet, en rådighedstillægsforhøjelse på 1.300 kr., er procentuelt en ringe trøst. For det samme beløb kunne i det mindste nogle af vore løn-strukturelle problemer være løst, herunder begyndelseslønsproblemet. Det er en dyb ironi, at en finanspolitik, som skulle bygge på tilliden til decentralisering og uddelegering af kompetence, i dette tilfælde viser sig at være så dybt centralistisk, inkompetent og mistillidsvækkende.
At søge Ny Løn indført på vort område er på kort sigt yderst problematisk, fordi hverken vor kirkemusikalske beskæftigelse eller den folkekirkelige forhandlingsstruktur umiddelbart egner sig til forhandling på grundlag af de med Ny Løn forbundne kvalitative eller kvantitative parametre. Et fromt ønske kunne naturligvis være, at Personalestyrelsen ikke blot anerkendte, at hverken DOKS eller Kirkeministeriet ønsker Ny Løn, - men at man i realiteten forstod hvorfor. Intet tyder på, at der er nogen realisme i det.
I lyset af, at DOKS og Den danske Præsteforening er de to eneste AC-organisationer, som er strandet på det gamle lønsystem, og i lyset af det overståede forhandlingsforløb, er det spørgsmålet, om der ikke snarest muligt skal søges puljemæssig finansiering af en acceptabel overgang til en lønreform, også på vort konservative område.

Lokalløn
Kirkeministeriet og DOKS har netop indgået aftale om anvendelse af lokallønsmidlerne pr. 1. april 2001.
Fem domorganiststillinger er omklassificeret fra lønramme 35 til lønramme 36. Således er nu alle 10 domorganiststillinger klassificeret i lønramme 36. Hovedorganiststillingerne ved Holmens kirke og Frederiksborg Slotskirke er tildelt et varigt pensionsgivende tillæg på 14.700 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Endvidere er to stillinger omklassificeret - én stilling fra lønramme 16-31 til lønramme 34 og én stilling fra den lille restgruppe i lønramme 17-23-29 er omklassificeret til lønramme 16-31.
Endelig er lokallønspuljen blevet brugt til et stillingsmæssigt frikøb på 10% af DOKS’s formand samt et stillingsmæssigt frikøb på 20% af Hans Chr. Magaard begrundet i hans arbejde som sekretær for Nordisk Kirkemusikråd. Halvdelen af sidstnævnte frikøb betales af FPO’s lokallønspulje.

Musikkonservatoriernes uddannelser
I den skriftlige beretning blev det nævnt at kulturminister Brian Mikkelsen havde fremsat tanker om at samle landets konservatoriestuderende organister på Vestjysk Musikkonservatorium. DOKS skrev derefter til kulturministeren og argumenterede for en opretholdelse af organistuddannelsen på konservatorierne i København, Århus, Aalborg og Esbjerg samt for en genoprettelse af uddannelsen på Det Fynske Musikkonservatorium. Ministeren har nu svaret DOKS, at han påtænker at øge den faglige specialisering i forbindelse med en ny uddannelsesstruktur på konservatorierne, men at han dog endnu ikke har truffet beslutning om den konkrete fagfordeling mellem konservatorierne, og at han derfor heller ikke har taget stilling til den fremtidige placering af organistuddannelsen. Med det svar holder han alle muligheder åbne.
I mellemtiden har kulturministerens rådgivende organ i uddannelsesspørgsmål, Konservatoriernes Uddannelsesråd, udsendt et forslag om at nedlægge landets seks musikkonservatorier og erstatte dem med to musikcentre - ét i øst og ét i vest. Forslaget skulle angiveligt være udsendt på Kulturministeriets papir uden at det forinden har været forelagt kulturministeren. I sig selv en usædvanlig procedure. Forslaget har mødt massiv kritik fra musiklivet, i særdeleshed fra konservatorierne med undtagelse af Det Jyske Musikkonservatorium, som af uforklarlige årsager er gået enegang.
Fra DOKS’s side skal der på det kraftigste advares mod forslaget, som kan få fatale konsekvenser for uddannelsen af organister med diplomeksamen. Netop for rekrutteringen af organister er det af afgørende betydning, at uddannelsen tilbydes flere steder i landet. Sporene fra Fyn skræmmer. Her har så godt som ingen unge mennesker søgt ind på organistuddannelsen på de andre konservatorier, efter at denne uddannelse blev frataget Det Fynske Musikkonservatorium for nogle år siden.
Der er brug for konservatorieuddannede organister ved større by- og købstadskirker i hele landet. Hvis uddannelsesmulighederne begrænses til København og Århus, vil det blive endnu sværere at tiltrække ansøgere til stillinger langt væk fra disse byer. Man må heller ikke glemme konservatoriernes betydning for det lokale musik- og kulturliv og herunder naturligvis også det kirkemusikalske liv i Aalborg, Esbjerg og Odense. Denne betydning kan ikke overvurderes.
DOKS skal på det kraftigste opfordre kulturministeren til at styrke og bevare de eksisterende musikalske studiemiljøer, således at det nødvendige musikalske niveau kan opretholdes, og der kan skabes økonomisk ro omkring konservatorierne. Det aktuelle antal undervisningsuger på under 30 om året er klart utilfredsstillende.

DOKS’s uddannelseskonference
Den 2. marts 2001 afholdt DOKS som bekendt en heldags uddannelseskonference vedrørende den Kirkemusikalske Diplomeksamen i Landstingssalen på Christiansborg. Det var DOKS’s uddannelsesudvalgs hensigt at samle konferencens mange udsagn op og formidle dem i form af en rapport allerede sidste forår. På grund af travlhed foreligger rapporten først nu, i form af et fyldigt referat fra konferencen. DOKS’s uddannelsesudvalg har hermed et godt materiale, som kan indgå i de videre drøftelser vedrørende vor uddannelses fremtid, idet rapporten vil blive udsendt til den brede kreds af personer og institutioner, som har interesse for og indflydelse herpå.
I lyset af de førnævnte meldinger fra Konservatoriernes Uddannelsesråd samt kulturminister Brian Mikkelsen, er det DOKS's håb, at der, også herfra, vil blive lyttet til de mange saglige argumenter og problemformuleringer, som fremkom på konferencen, ligesom DOKS’s uddannelsesudvalg og bestyrelse naturligvis fortsat vil gøre sit til, ud fra DOKS formålsparagraf, at varetage vor stands uddannelsesmæssige interesser.

Afslutning
Som afslutning på beretningen skal der rettes en tak for godt samarbejde til de mange samarbejdspartnere, som DOKS’s bestyrelsesmedlemmer mø-der i arbejdsgrupper, udvalg, råd, bestyrelser og andre sammenhænge.
Tak til Kirkeministeriet for lydhørhed og et tillidsfuldt forhandlingsklima. Til AC for støtte og vejledning gennem overenskomstforhandlingerne. En tak til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Vi har stor glæde af at kunne deltage og præsentere DOKS ved udstillingen på Landsforeningens årsmøder på Nyborg Strand. Præsteforeningen er en af vore nære samarbejdspartnere, som vi også sidder i valggruppe med i AC, og som det altid er udbytterigt at udveksle synspunkter med. Tak til Dansk Musikpædagogisk Forening for godt samarbejde og en fælles forståelse for vore foreningers interesser som AC-organisation. Også en tak til de andre faglige organisationer inden for folkekirkens område. Særligt Dansk Kirkemusiker Forening, som nu er blevet en forhandlingsberettiget organisation, og som vi mødes med i KLF (Kirkemusikernes Lands Forbund) sammen med FPO og ved vore foreningers respektive årsmøder. Og tak til FPO, som vi stadig samarbejder med omkring tillidsmandsuddannelsen og de nordiske relationer, dvs. de faglige konferencer og ikke mindst planlægningen af NKS 2004 i Århus.
Tak til Organistbladets redaktion for vort gamle blad, som nu har fået nyt layout. Sidst men ikke mindst, tak til vort nye personale, sekretariatsleder Bjørn Arberg og sekretær Louise Behrensdorff, som har ydet et stort arbejde med at opbygge et velfungerende sekretariat, som nu er i stand til at servicere medlemmerne i alle relevante anliggender.
______
Dirigenten spurgte om der var bemærkninger til beretningen.
Mogens Jensen spurgte, hvad der ville komme i stedet, når uddannelsesorloven bortfalder.
Jens Chr. Hansen forklarede at der i den nye overenskomst er aftalt en ny orlovsordning, men at de præcise muligheder først fremgår, når der foreligger en vejledning om ordningen.
Henning Nielsen ønskede at høre om bestyrelsens politik i forbindelse med omklassificering til lønramme 34.
Karsten Jensen redegjorde for, at man af økonomiske årsager ville holde sig til stillingsmæssige omklassificeringer. Bestyrelsen har ønsket lønramme 34 som anciennitetsmæssig overbygning for alle organister, men dette er blevet afvist af personalestyrelsen.
Beretningen blev godkendt ved håndsoprækning.

3. Regnskab over det forudgående regnskabsår forelægges til godkendelse
Dirigenten gav ordet til kasserer Eva-Marie Olesen, som gennemgik regnskabet, fremsendt med Organistbladets aprilnummer. Hun henviste til at revisionspåtegningen var uden bemærkninger.
Hun redegjorde for, at flytningen af sekretariatet samlet set har kostet over 200.000 kr.
Anthon Hansen spurgte, om Organistbladet kan miste indtægter, hvis stillingsannoncører ophører med at benytte bladet.
Formanden redegjorde for, at medlemmerne ifølge vedtægterne kun må søge stillinger opslået i Organistbladet.
Henrik Colding-Jørgensen støttede formandens synspunkt med henvisning til vedtægternes § 8 stk. 1 som siger, at medlemmer kun efter særlig aftale med bestyrelsen må søge stillinger, der ikke i forvejen er opslået ledige gennem organisationen.
Regnskabet godkendtes ved håndsoprækning.

4. Fastsættelse af kontingent, eventuelt indmeldelsesgebyr og eventuelt genindtrædelsesgebyr
Dirigenten gav ordet til Eva-Marie Olesen, som gennemgik det uddelte budget. Der foresloges følgende kvartalskontingenter for 2003.
AC-sektionen, lønramme 34 og opefter: 980 kr. Lønramme 31: 910 kr. Lønramme 16-29: 830 kr.
COII-sektionen: 260 kr.
Den Frie Sektion, aktive: 260 kr. Passive: 220 kr. Pensionister: 0 kr.
Genindtrædelsesgebyr foresloges fastsat til ½ års kontingent, og indmeldelsesgebyr til 0 kr.
Kontingentforslagene blev vedtaget ved håndsoprækning.

5. Indkomne forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer
Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet nogen forslag.

6. Forslag til vedtægtsændringer
Dirigenten gav ordet til Karsten Jensen, som redegjorde for bestyrelsens forslag til ændring af vedtægten. Forslaget indeholder en ændring af foreningens hjemsted, en ændret frist for udsendelse af regnskabet samt en præcisering af, at kun aktive medlemmer har stemmeret.
Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning.

7. Valg til bestyrelsen
Dirigenten gav ordet til formanden.
Karsten Jensen fortalte at Niels-Erik Aggesen og Jens Chr. Hansen har ønsket at udtræde af bestyrelsen, Jens Chr. Hansen ét år før valgperioden udløber. På valg var desuden Kirstin Bohn Christiansen, der var villig til at modtage genvalg.
Til de to ledige poster i AC-udvalget opstillede bestyrelsen Kirstin Bohn Christiansen og Erik Hildebrandt-Nielsen. Til valg blandt samtlige medlemmer opstillede bestyrelsen Christian Dehn Bang.
Der var ikke indkommet andre forslag til kandidater. Dirigenten konstaterede herefter, at de af bestyrelsen opstillede kandidater var valgt.
Da de to ledige poster i AC-udvalget skulle besættes for tre, henholdsvis ét år, måtte forsamlingen skride til afstemning for at afgøre, hvem der skulle vælges for tre år.
Der blev afgivet 87 stemmer, 52 på Kirstin Bohn Christiansen, 32 på Erik Hildebrandt-Nielsen, 2 blanke og 1 ugyldig. Dirigenten konstaterede, at Kirstin Bohn Christiansen var valgt for 3 år, Erik Hildebrandt-Nielsen for 1 år.

8. Valg af 2 aktive medlemmer til kritiske revisorer samt 2 aktive medlemmer til revisorsuppleanter
Dirigenten gav ordet til formanden.
Karsten Jensen foreslog genvalg til Bente Sørensen og Torkil Steinaa som kritiske revisorer. Der var ikke andre forslag, og dirigenten konstaterede at de af bestyrelsen foreslåede revisorer var valgt.
Karsten Jensen foreslog genvalg til Per Johansen og Carsten Pedersen som revisorsuppleanter. Der var ikke andre forslag, og dirigenten konstaterede at de af bestyrelsen foreslåede revisorsuppleanter var valgt.

9. Eventuelt
Jane Laut foreslog at de økonomiske midler anvendt til musikårbogen skulle overføres til Organistbladet.
Anthon Hansen fandt, at det var vigtigt at DOKS markerede sit tilhørsforhold til det professionelle musikliv ved at være med i musikårbogen.
Torkil Steinaa spurgte, om en kontaktperson kan beslutte at gennemgå alle regulativer.
Formanden fortalte, at bestyrelsen ville tage spørgsmålet om musikårbogen op igen, man kunne måske forestille sig en mellemløsning, hvor medlemmer er med i bogen, men hvor den ikke udsendes til medlemmerne.
Formanden fortalte videre, at menighedsrådet altid kan forlange en nyforhandling af regulativet, og at det kunne være en god ide hvis regulativet er gammelt. Formanden understregede, at det ikke kan medføre lønnedgang.
Preben Andreasen opfordrede til at fagforeningen blev styrket ved professionel hjælp i sager hvor dårligt psykisk arbejdsmiljø og chikane af organisten bliver hverdag. Eksemplificerede ved egne erfaringer hvor svært det kan være at få samarbejdet til at fungere.
Jens Chr. Hansen mente, at man er nået langt på det personalepolitiske område. Man har i Kirkeministeriet forstået, at det er nødvendigt at sætte ind over for problemerne med det psykiske arbejdsmiljø.
Merete Kuhlmann roste bestyrelsen for bistand i forbindelse med samarbejdsproblemer, men opfordrede til, at man overvejede, om der på det folkekirkelige område kunne skabes én slagkraftig organisation, som kunne sikre professionel bistand, juridisk som psykologisk.
Torsten Svendsen tilsluttede sig besparelser på musikårbogen. Han opfordrede videre til at søge forbedrede efteruddannelsesmuligheder for organister.
Jens Chr. Hansen fortalte, at der var situationer med samarbejdsproblemer, hvor man kæmpede forgæves. Han mente dog ikke at løsningen var sammenlægning af de faglige organisationer, og henledte opmærksomheden på, at OTK-samarbejdet lige er ophørt.
Henrik Colding-Jørgensen fandt, at DOKS’s medlemmer på flere måder kunne have glæde af musikårbogen. Han sagde videre, at det var vigtigt og godt at medlemmerne stod frem og fortalte om samarbejdsproblemer. Han mente dog heller ikke at sammenlægning af de faglige organisationer ville medvirke til at løse problemerne.
Formanden forklarede at man nødvendigvis må acceptere, at menighedsrådet er organistens arbejdsgiver. De er måske ikke at betragte som professionelle arbejdsgivere, men de har ofte masser af god vilje. Han mente, at menighedsråd, der behandler organisten dårligt, risikerer problemer med at tiltrække ansøgere sidenhen.
Bjarne Hersbo opfordrede til, at bestyrelsen i konkrete sager kunne købe professionel assistance.
Jane Laut mente at en klarere kompetencefordeling kunne løse mange problemer, og fandt at man skulle overveje præsten som egentlig arbejdsleder.
Poul Jacobsen efterlyste en overordnet diskussion af musikkens rolle i gudstjenesten. Mente videre at præsten som konfliktløser er en dårlig idé.
Jens Chr. Hansen redegjorde for, at problemer ofte skyldes vanskeligheder med at afgrænse stillingsindholdet.
Carsten Pedersen forespurgte, om der var mulighed for at bruge legatmidler til konfliktløsning.
Anthon Hansen henledte opmærksomheden på, at mange menighedsråd finder, at det er en byrde at fungere som arbejdsgivere. Han mente, at man skulle arbejde for, at der ansættes professionelle konfliktløsere i systemet, idet han fandt at biskopperne er uegnede som konfliktløsere.
Torsten Svendsen henviste til Jane Lauts forslag om præsten som arbejdsleder, og mente, at dette ville medføre at præsten kunne drages til ansvar for evt. problemer.
Jesper Topp mente at konflikter bør foregribes, men at menighedsrådsmedlemmer ikke i tilstrækkelig grad er klædt på til opgaven. Efterlyste indskoling af nye rådsmedlemmer.
Efterlyste ligeledes mere musik i præsternes uddannelse
Karsten Jensen oplyste, at legatfundatsen er meget snæver, så midlerne kan ikke bruges til konfliktløsning. Han svarede videre, at nogle biskopper er fortrinlige konfliktløsere.
Nye menighedsrådsmedlemmer kan allerede nu få introduktionskurser som Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer arrangerer.
Morten Bech foreslog forhandlinger med præsteforeningen om valg af sikkerhedsgruppe.
Erik Hildebrandt-Nielsen mente at organisterne mangler fagligt netværk, og efterlyste bedre efteruddannelsesmuligheder.
Henrik Palsmar takkede bestyrelsen for arbejdet med reorganisering af sekretariatet og stævneudvalget for et godt stævne.
Bjarne Hersbo fortalte om en mulighed for at udveksle musik man selv har komponeret via en hjemmeside.
Karsten Jensen svarede at bestyrelsen ville tage spørgsmålet om præsternes inddragelse i sikkerhedsarbejdet op.
Han takkede Jens Chr. Hansen og Niels-Erik Aggesen for deres store arbejde i bestyrelsen.

Der var ikke flere indlæg, og dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for lukket, og overlod ordet til formanden.

Karsten Jensen takkede dirigenten.