Referat af DOKS’s ordinære generalforsamling den 1. maj 2001 på Hotel Eyde, Herning

1. Valg af dirigent
Formanden, Karsten Jensen, bød velkommen og foreslog som dirigent stiftskonsulent Sten Erik Løvgreen, som valgtes. Generalforsamlingen gav tilladelse til, at de inviterede gæster Birthe Lund, formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Mary Holm-Larsen, næstformand for Den danske Præsteforening, Egon Mortensen, formand for FPO, og Margit Anderson, formand for Dansk Kirkemusiker Forening, overværede generalforsamlingen samt til, at generalforsamlingen optoges på bånd. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og gennemgik dagsordenen.

2. Bestyrelsens beretning over det forudgående foreningsår fremlægges til godkendelse
Dirigenten gav ordet til formanden, som henviste til beretningens skriftlige del aftrykt i Organist-bladet og aflagde supplerende beretning:

Dansk Organist og Kantor Samfund har siden sidste generalforsamling mistet 4 medlemmer:
Ulla Tulinius, 92 år, tidligere organist ved Gørløse og Strø kirker.
Leif Thybo, 78 år, tidligere organist ved Vedbæk, Søllerød og Nærum kirker og professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. En stor del af DOKS’s medlemmer har gennem tiden nydt godt af Leif Thybos undervisning i kirkespil, improvisation og musikteori. Blandt hans omfattende produktion som komponist indtager orgelmusik og værker med orgel en central plads.
Axel Madsen, 85 år, tidligere organist ved Sundby kirke. Axel Madsen er en af de mest markante personer i DOKS’s historie. Som medlem af DOKS’s bestyrelse i 17 år, heraf de 13 år som formand var Axel Madsen gennem 60’erne og 70’erne stærkt medvirkende til, at organisterne opnåede gode løn- og ansættelsesvilkår, bl.a. i forbindelse med Tjenestemandsreformen. Som komponist af kor- og orgelmusik, salmemelodier og liturgiske led i gudstjenesten var Axel Madsen en ildsjæl, der havde stor betydning, ikke mindst på det nordiske plan.
Aksel Munk, 97 år, tidligere organist ved Thisted kirke. Aksel Munk udfoldede gennem næsten 50 år ved Thisted kirke en betydelig kirkemusikalsk virksomhed.
Vi vil ved et øjebliks stilhed ære vore afdøde kollegers minde.

Ny løn
På et DOKS-tillidsmandsmøde den 2. april har DOKS orienteret om den forhandlingsmæssige situation vedr. evt. overgang til et nyt lønsystem samt redegjort for principperne for de konkrete forslag til nye lønmodeller, DOKS har udarbejdet. Der var bred tilslutning til den pragmatiske holdning, DOKS har indtaget: at DOKS tager tingene, som de kommer og løbende vurderer hensigtsmæssigheden af at bringe ny løn på banen. AC’s forhandlingsafdeling fungerer optimalt i denne proces. DOKS har tillige stor gavn af drøftelser med Den danske Præsteforening.
Kirkeministeriet har intet ønske om at indføre et nyt lønsystem, og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer har ikke udtrykt ønske om at få uddelegeret forhandlingskompetence, hvad angår lønvilkår.

OK 2002
DOKS har for få dage siden drøftet OK-2002 med Kirkeministeriet. Der er enighed om det hensigtsmæssige i at fremsætte krav på grundlag af det nuværende lønsystem. I juni drøftes kravene indgående med AC. DOKS kræver forhøjelse af rådighedstillæg samt en række begrundede omklassificeringer til lr. 34, 35, 36 og 37. Desuden står DOKS fast på, at både Kirkeministeriet og Finansministeriet må medvirke til at løse den groteske situation, at en præliminær organist i lr. 23-26 de første 17 år i ansættelsen samlet tjener mere end en diplomuddannet organist i lr. 16-31.

Løn og kvalifikationer
Som det bl.a. fremgår af læserbrevsdebatten i Organist-bladet sker PO-omklassificeringerne til lønramme 23-26 efter alderskriterier og placeres dermed uden hensyn til objektive kvalitative kriterier.
Indførelsen af PO-lønramme 23-26, som snart synes at skulle gælde alle 100%-PO-stillinger, medfører, at med samme anciennitet vil en PO-assistent tjene mere end hovedorganisten, og med samme anciennitet en PO’er på efteruddannelse vil tjene mere end sin kirkemusikskolelærer. Smertegrænsen for, hvor meget en talentfuld ung studerende lønmæssigt vil være til grin for at gennemføre en konservatorieuddannelse, er klart overskredet!
Der er desværre endnu en gang grund til at gøre opmærksom på det faktum, at den formelle faglige kompetence hos en PO-organist ligger under optagelseskravet til musikkonservatoriet. At nogle unge studerende benytter kirkemusikskolernes uddannelse i konservatorieforberedende øjemed, er en anden sag. PO-uddannelsen ligger musikalsk på niveau med musikskolernes MGK (musikalsk grundkursus), bortset fra, at sidstnævnte er målrettet mod konservatoriets optagelsesprøve og har et årligt antal undervisningsgange på over 30 mod PO-uddannelsens 18.
”PO-uddannelsen gør PO’ere i stand til at udføre det arbejde, som man forventer af en organist i de stillinger, der kræver PO-uddannelse”, skriver Egon Mortensen lakonisk i et læserbrevssvar. DOKS er naturligvis enig i denne indlysende betragtning, men med den tilføjelse, at lønniveauet bør svare til det faglige niveau, og at det i øvrigt ikke bør være FPO, som definerer, hvilket fagligt niveau der forventes i den enkelte stilling, men den lokale arbejdsgiver, dvs. menighedsrådet, som jo har ansættelsesmyndigheden og som udbetaler lønnen. DOKS kender ingen andre eksempler på en offentlig arbejdsgiver – her menighedsrådet – som pga. en favorabel lokallønsaftale er henvist til at udbetale den højeste løn til de lavest uddannede inden for selvsamme fagområde.

DOKS og kirkemusikskolerne
Historisk har DOKS født selve ideen om en præliminær organistuddannelse til afløsning af seminariernes orgelprøve. Det er ikke nogen tilfældighed, at man i sin tid valgte benævnelsen ”præliminær” som betyder ”noget foreløbigt”, om den organistprøve som oprindeligt indførtes med henblik på at afhjælpe landsbyorganistmangelen: Uddannelsen har aldrig været tænkt som en kunstnerisk kompetencegivende uddannelse, men som en praktisk brugsmusikeruddannelse med vægt på de grundlæggende færdigheder som kræves til gudstjenesten. Den kunstneriske kirkemusikeruddannelse, som er en altafgørende forudsætning for vor kirkemusikalske tradition, skal fortsat foregå på musikkonservatorierne, således som det fra alle sider for nylig blev bekræftet på DOKS’s uddannelseskonference.
DOKS har i alle årene støttet bestræbelserne på at styrke rammer og indhold af den præliminære uddannelse, og gør det fortsat. DOKS har medvirket til at bringe ordnede forhold på skolerne i form af aktiv medvirken i forhandling om bekendtgørelsen for skolerne, aktiv medvirken i skolernes bestyrelser samt ved indgåelse af en regulær aftale om løn og ansættelsesvilkår, ligesom DOKS afgav høringssvar i forbindelse med indførelse af den ny PO-studieplan. Vore medlemmer er engagerede, som ansatte rektorer og lærere på kirkemusikskolerne, og har skabt skolernes gode studiemiljøer. I parentes bemærkes, at ingen kirkemusikskolelærer iht. bekendtgørelsen for skolerne kan være ansat i kraft af en PO-prøve, således som det på besynderlig vis anføres af FPO’s formand i et læserbrevssvar i Organist-bladets aprilnummer.

Klassificeringsstrid
DOKS har, som nævnt i den skriftlige beretning, drøftet klassificeringsproblematikken med AC, idet FPO har afvist at forhandle med DOKS og henvist til at forhandle på centralorganisationsplan. Realiteten er, at FPO lige så vel via COII som i de direkte forhandlinger med DOKS kan blokere for en reel forhandling. Når Egon Mortensen således erklærer, at ”FPO ikke har lukket forhandlingerne” (Organist-bladet s.174), er det en gold retorik, som DOKS ikke kan fæste lid til. Det er et faktum, at FPO igennem to år har fastholdt – og stadig fastholder – at DOKS skal udpege DOKS-stillinger til nedklassificering i samme antal som DOKS peger på PO-stillinger til opklassificering, helt uden hensyn til stillingernes karakter eller menighedsrådenes forventninger til den ansattes kvalifikationer. Dette har DOKS af gode grunde afvist.
I mere diplomatiske vendinger har DOKS tidligere udtrykt, hvad der nu nødvendigvis må siges lige ud: både fagligt og fagpolitisk er FPO’s ageren kortsigtet, bagstræberisk og helt ude af proportioner. DOKS kan kun ønske, at FPO fremover vil vælge en anden kurs, til fælles gavn for den samlede organiststand.
DOKS afventer nu en afklaring af, i hvilken form og med hvilken retskraft der foreligger en central grænseaftale mellem AC og COII, som må være udgangspunktet for en videre forhandling, så snart den nuværende samarbejdsaftale, som FPO har opsagt, træder ud af kraft.

Samarbejdsaftale
Under overskriften ”Kommentar til den aktuelle situation” bringer FPO’s formand et læserbrev i Organist-bladets majnummer, som netop er udkommet. Heri anføres det ufortrødent, at de politiske forhold skulle være uændrede efter FPO’s opsigelse af samarbejdsaftalen fra 1995. Der er grund til at fastslå, at dette aldeles ikke er tilfældet: Først og fremmest ophører aftalen om medlemsoverførsel, og DOKS’s medlemmer i PO-stillinger kan herefter vælge frit, om de ønsker at være medlem af FPO. (I øvrigt kan alle medlemmer af DOKS, også dem i PO-stillinger, være medlemmer af AAK). Den gensidige repræsentation ved bestyrelsesmøderne ophører, der afholdes ikke fælles bestyrelsesmøder, der findes ingen forpligtelse til at forhandle fælles anliggende vedrørende løn- og ansættelsesvilkår (herunder klassificeringsspørgsmål) og der sker ingen politisk koordinering af høringssvar m.v. Det vil være naturligt og hensigtsmæssigt fortsat at samarbejde om enkelte konkrete anliggender som f.eks. tillidsmandskurser og nordisk samarbejde, herunder ikke mindst NKS 2004. Foreningerne har aftalt at mødes i juni for en afklaring og afgrænsning af en samarbejdsform, gældende fra januar 2002.
Aftalen om sekretariatsfællesskab er en særskilt aftale fra 1992, og at FPO også har valgt at opsige denne aftale, samt at man ønsker at udgive sit eget fagblad med henvisning til klassificeringsstriden, er absurd.
DOKS beklager dette skridt og kunne ønske, at FPO måtte genoverveje det brud, der vækker undren og beklagelse i begge foreningers medlemsskare.

Sekretariats- og bladforhold
Som en følge af FPO’s opsigelse af sekretariatsfællesskabet med DOKS har bestyrelsen overvejet, hvordan man i fremtiden ønsker at drive et nyt sekretariat, idet der ikke er økonomisk basis for at beholde de nuværende lokaler og personalet, når DOKS alene skal bære den økonomiske byrde. Personalet er derfor blevet afskediget pr. 1. oktober, og det er hensigten, at man etablerer et nyt sekretariat i København sidst på året.
DOKS’s og FPO’s fælles udgivelse af Organist-bladet ophører også pr. 1.1.2002. DOKS har udsendt medlemsblad siden 1920, først som ”Meddelelser fra Dansk Organist- & Kantorsamfund af 1905”, fra 1934 som ”Medlemsblad for Dansk Organist og Kantorsamfund af 1905” og siden 1952 som Organist-bladet. Organist-bladet vil således nu igen fremstå som medlemsblad alene for DOKS’s medlemmer.
For en ordens skyld skal det fastslås, at DOKS hverken økonomisk, administrativt eller politisk øjner større vanskeligheder ved at gennemføre de forandringer, omstændighederne byder.

Psykisk arbejdsmiljø
DOKS og FPO afholdt den 2. april et fælles kursus for tillidsmændene om det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspsykolog Lone Kastholm gennemgik de generelle faktorer, som er kendte og anerkendte som medvirkende til henholdsvis et sundt og et usundt psykisk arbejdsmiljø, og fremhævede desuden nogle ideer om kommunikationen som middel til konfliktløsning.
DOKS skal efterfølgende evaluere kurset med henblik på en vurdering af, hvorvidt det psykiske arbejdsmiljø skal have særlig prioritet i vore bestræbelser på at medvirke til et sundt og fagligt befordrende samarbejdsklima på den folkekirkelige arbejdsplads.

Kirkens ledelsesstruktur og samarbejdskonflikter
I den senere tid er samarbejdskonflikter i Folkekirken ofte omtalt i pressen, og særlige grelle tilfælde i sogne i København, hvor man har indgivet anmeldelse til Arbejdstilsynet om mobning og chikane, er udførligt blevet omtalt. På den baggrund er der mange, der udtaler sig om, at Folkekirkens ledelsesstruktur er forældet, og der fremsættes næsten lige så mange forslag til strukturændringer, som skulle løse konflikterne mellem personalet i kirken. Særligt konflikter mellem præst og organist anses for problematiske, blandt andet fordi parterne ikke har samme arbejdsgiver.
Det synes som om, at der er en tro på, at alle problemer forsvinder, blot folkekirken får en ny ledelsesstruktur. Det er DOKS’s bestyrelses holdning, at ledelsen og dermed arbejdsgiveransvaret for kirkefunktionærerne bør ligge hos menighedsrådet, og ikke hos hverken sognepræst eller en ansat administrationschef, og bestyrelsen ser det ikke som et generelt problem, at præsterne ikke har menighedsrådene som arbejdsgiver. Det, man nogle gange kan ønske sig, er at parterne føler en større forpligtelse til at samarbejde.
Den fælles undervisning for studerende på pastoralseminarierne og konservatorierne i samarbejde omkring gudstjenesten, og initiativet i Løgumkloster, hvor 15 præster og 15 organister har udviklet forsøgskurser i samarbejde mellem præst og organist, er begge initiativer, man har god grund til at tro vil kunne forbedre samarbejdet og mindske konflikterne. I øvrigt har vi en god kontakt til Den danske Præsteforening, hvor vi kan holde hinanden orienteret om konflikter.
Imidlertid skal der ikke herske tvivl om, at DOKS ser med største alvor på den helt urimelige behandling, enkelte medlemmer i Københavns Stift er blevet udsat for, og at vi gør, hvad vi kan for at medvirke til en løsning de pågældende steder.

Den danske Præsteforening
Der er tradition for, at DOKS jævnligt mødes med Den danske Præsteforening og drøfter fælles anliggender. På det seneste har de nye lønformer været drøftet. Også de ændrede lønrelationer mellem kirkefunktionærgrupperne og præsterne har været drøftet. DOKS har i øvrigt glæde af samarbejdet med præstestanden i forbindelse med kurserne i samarbejde mellem præst og organist.
På DOKS’s uddannelseskonference var det opløftende at høre Præsteforeningens formand Peter Krogsøes vægtige indlæg, som udtrykte en klar forståelse for den frie, kunstneriske organistuddannelse som en altafgørende forudsætning for et virke som organist i det akademiske ansættelsesområde.

Magisterforeningen
I januar var DOKS inviteret til møde med Dansk Magisterforenings sektion 43, som har konservatorielærerne som medlemmer, med henblik på en udramatisk ajourføring af en gammel grænseaftale. I den forbindelse aftaltes det, at FKM (DOKS og DMpF) i foråret mødes med DM’s sektion 43 for at drøfte fælles anliggender, herunder naturligvis især Kulturministeriets ressourceanvendelse på konservatorierne samt mulige fælles tiltag i AC-sammenhæng, hvad angår Kulturministeriets uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske ageren.

Vejledning om skåne- og fleksjob
Med vedtagelsen af loven om aktiv socialpolitik er der åbnet mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan blive ansat i fleksjob eller skånejob, hvor staten eller kommunen betaler en del af lønnen. En arbejdsgruppe under Kirkeministeriet, hvor også DOKS har været repræsenteret, har udarbejdet en vejledning for menighedsrådene med henblik på at gøre opmærksom på reglerne, ligesom der redegøres for nogle gode erfaringer, der er gjort med ordningen i såvel store som små sogne. DOKS bifalder Kirkeministeriets initiativ, som kan være til megen gavn i de heldigvis meget få situationer, hvor en organist af helbredsmæssige årsager ikke kan bestride en fuldtidsstilling.

DOKS’s hjemmeside
Pr. 1. maj har DOKS’s hjemmeside på internettet fået et nyt og mere brugervenligt design. I denne forbindelse er der gjort klar til, at den nuværende skriftlige Medlemsfortegnelse kan lægges på nettet som ”et spejl” af håndbogen under password-beskyttelse.
DOKS har været i dialog med Datatilsynet om vore planer om offentliggørelse af medlemmernes navne og adresser på vores hjemmeside, og i overensstemmelse med den rådgivning, vi har fået, vil der tilgå alle medlemmer en skriftlig besked om det nye tiltag. Skulle der være enkelte medlemmer, der ikke ønsker deres tilhørsforhold til DOKS offentliggjort på internettet, er der dermed mulighed for at sige fra.
Offentliggørelsen af Medlemsfortegnelsen er et forsøg på at imødekomme et længe næret ønske, fremsat af flere medlemmer om altid at kunne læse en ajourført medlemsfortegnelse på nettet.
En sådan offentliggørelse vil måske af andre medlemmer blive opfattet som et meget dristigt skridt. Vi har derfor valgt at præsentere den nye hjemmeside her på DOKS’s årsmøde, og samtidig vil vi gerne lægge op til debat angående, hvorvidt den nye hjemmeside skal indeholde Medlemsfortegnelse under password.
Bestyrelsen vil rette en stor tak til Mikael Ustrup for udformning af design og for en række gode ideer til emner på DOKS’s hjemmeside.

Nytårspublikation
Som bekendt har vi gennem Organist-bladet efterlyst orgelkoraler til brug for den næste nytårspublikation. Her skal der lyde en tak for de mange bidrag og den overvældende interesse. I øjeblikket er udvalget ved at gennemgå samtlige bidrag, således at der forhåbentlig kan komme en god nytårspublikation ud af det.

Tak
Som afslutning på beretningen vil jeg gerne rette en tak til vort personale på sekretariatet i Vejle, ikke mindst Anni Sørensen og Henrik Houe, som har været vore gode og loyale medarbejdere gennem alle 13 år, sekretariatet har ligge i Vejle.
Der skal også lyde en tak til kirkeminister Johannes Lebech for deltagelse i vores uddannelseskonference på Christiansborg og en tak til Kirkeministeriets embedsmænd. En tak til vore mange samarbejdspartnere i de faglige organisationer og til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer for spændende drøftelser og forhandlinger i årets løb.
Tak til Organist-bladets redaktion for endnu et års slidsomt arbejde med at få et nyt og spændende blad klar hver måned.
Og til sidst en tak til medlemmerne for aktiv medleven i årets løb og ikke mindst for opbakning i den seneste turbulente tid.

_____

Dirigenten spurgte, om der var bemærkninger til beretningerne.

Hans Mollerup fandt, at skilsmissen mellem DOKS/FPO var en dybt tragisk historie, som kun kunne være til glæde for organisternes arbejdsgivere. Han spurgte bestyrelsen, om der havde været gjort seriøse mæglingsforsøg og om der havde været fejl, man skulle indrømme eller undskyldninger, der skulle gives. Han fandt samarbejdet meget mere væsentligt end en strid om nogle få stillinger.
Formanden svarende, at samarbejdsaftalen til enhver til kunne opsiges af en af foreningerne uden begrundelse, men da man modtog FPO’s opsigelse, afholdtes møder med deltagelse af begge bestyrelser, hvor man søgte at få FPO til at trække opsigelsen tilbage.

Torsten Svendsen tilsluttede sig Hans Mollerup og mente, at der var meget at opnå ved et samarbejde, og at det var dårlig opførsel at henvende sig bag ryggen på en selvstændig, forhandlingsberettiget fagforening til mennesker i et andet forhandlingsområde for at undersøge muligheden for overførsel af stillinger - det kunne man ikke. Alle var tabere ved det skete, og han håbede meget, at skårene kunne klinkes.
Formanden henviste til, at i den politiske ageren måtte man nogle gange handle, og det kunne godt være, at man efter en tid fortrød nogle ting, når man så tilbage, men henvendelsen havde været drøftet gennem lang tid i bestyrelsen og overvejet meget grundigt. Da forhandlingerne med FPO ikke gav resultat besluttede, man at lave en undersøgelse, der var ikke forhandlet én eneste af de omtalte stillinger. På baggrund af undersøgelsen ville man have materiale til at gå til forhandling med FPO, som skulle have resultaterne fremlagt senere.

Henrik Colding-Jørgensen kunne ikke se, at der var noget forkert i, at DOKS henvendte sig til sine egne medlemmer uanset emnet - måske var det et fejltrin at henvise til DOKS’s tillidsmænd. Det var uforståeligt, at det passerede skulle kunne danne grundlag for at ændre samarbejdsforholdene vedrørende bl.a. Organist-bladet og det fælles kontor. Set fra en anden synsvinkel kunne det konstateres, at man for et år siden bejlede til at lægge foreningerne sammen, og reaktionen kunne ses som den forsmåede bejler, som i sagen så et halmstrå at klamre sig til - der måtte ligge noget andet bag.

Anthon Hansen beklagede meget skilsmissen DOKS/FPO.

Per Kynne Frandsen tilsluttede sig og tilføjede, at han havde tillid til bestyrelsen.

Ulrik Spang-Hanssen henviste til, at rekrutteringen til faget var relativt svag, hvilket bla. kunne begrundes i den nuværende beskedne lønforskel mellem DOKS-stillinger og FPO-stillinger.

Henrik Colding-Jørgensen fandt det udmærket, at indførelse af de ny lønformer tilsyneladende ikke blev til noget.

Morten Bech så fordele ved det ny lønsystem, bl.a. på baggrund af det stive kvoteberegningssystem; de ny lønformer ville give mulighed for at honorere særlig indsats. Han fandt, at der var grund til, at bestyrelsen så på stillingsvurdering. Han efterlyste kriterier for omklassificering til højere lønramme.
Jens Chr. Hansen henviste til, at kvotesystemet havde rod i en historisk betragtning, ikke så meget i rimelighedsbetragtninger og egnede sig mindre godt til dagens differentierede stillinger. Der savnedes for indeværende kvalificeret modpart til forhandling af eventuel ny løn, men på længere sigt kom man nok ikke uden om ny løn. Han nævnte et kommende assistentcirkulære, som ville synliggøre stillingsoverløb ved fuldtidsstillinger. DOKS havde udarbejdet modeller til anvendelse for ny løn.

Ulrik Spang-Hanssen henviste til, at ny løn på konservatorierne ikke havde medført lønforbedringer.

Rikke Kursch fandt, at det psykiske arbejdsmiljø blev belastet hvert 4. år i forbindelse med valg til menighedsråd og opfordrede til, at der generelt arbejdes mere med det psykiske arbejdsmiljø.
Formanden henviste til de forskellige vejledninger udarbejdet af Kirkeministeriet, Landsforeningen og de faglige organisationer og fandt, at menighedsrådene generelt var blevet mere professionelle.

Henrik Colding-Jørgensen anbefalede Kirkeministeriets vejledning om samarbejde i folkekirken.

Erling Thomsen støttede, at medlemsfortegnelsen lægges på internettet.

Ulrik Spang-Hanssen var enig og fandt, at også Organistbogen burde lægges på internettet.

Torsten Svendsen opfordrede til, at DOKS etablerer en selvstændig postserver.

Jens Chr. Hansen meddelte, at IT var under stadig udvikling, men at det krævede en del ressourcer. Skulle medlemsfortegnelsen på internettet, krævede reglerne password.

Oddmund Opsjön efterlyste links til medlemmernes hjemmesider.

Anthon Hansen støttede, at medlemsfortegnelsen lægges på internettet.

Ingegerd Bogh opfordrede til, at brugsmotetter for blandet kor bringes som nytårspublikation.

Beretningen godkendtes enstemmigt ved håndsoprækning.

3. Regnskab over det forudgående regnskabsår forelægges til godkendelse
Kassereren, Eva-Marie Olesen, gennemgik med uddybende kommentarer regnskabet offentliggjort i Organist-bladets aprilnummer og henviste herunder til revisionspåtegning, hvorefter der ikke revisionsmæssigt var anledning til bemærkninger. Der måtte påregnes større brugerbetaling til stævnerne.

Hans Mollerup fandt, at optagelse i Dansk Musikårbog var for dyr.
Formanden henviste til, at der på tidligere generalforsamlinger havde været overvejende stemning for optagelse, det var DOKS’s interesse, at medlemmerne profileredes på lige fod med andre udøvende kunstnere.

Lise Dynnesen henviste til, at COII-medlemmerne ikke var med i årbogen.
Formanden oplyste, at dette bl.a. skyldtes, at COII-medlemmerne ikke betaler kontingent til DOKS.

Flemming Dreisig fandt, at Dansk Musikårbog kunne spares væk.

Anthon Hansen mente, det var vigtigt med den markering, som lå i optagelsen.

Der var ikke yderligere spørgsmål eller kommentarer til regnskabet, og dette godkendtes enstemmigt ved håndsoprækning.

4. Fastsættelse af kontingent, eventuelt indmeldelsesgebyr og eventuelt genindtrædelsesgebyr
Eva-Marie Olesen gennemgik runddelte budget og henviste til Organist-bladets aprilnummer, hvor bestyrelsens forslag til kontingentsatser for 2002 var offentliggjort. Antallet af bestyrelsesmøder ville blive beskåret grundet øget kommunikation via internet.
Der foresloges følgende kvartalskontingenter: Over lønramme 31: 930 kr., lønramme 31: 865 kr., lønramme 16-29: 790 kr., COII-sektionen: 210 kr., den frie sektion aktive: 280 kr., den frie sektion passive: Pensionister: 0 kr., studerende og øvrige uden stilling: 210 kr. Genindtrædelsesgebyr foresloges fastsat til ½ års kontingent, og indmeldelsesgebyr til 0 kr.

Carsten Pedersen spurgte, hvorvidt man fremover vil anvende samme revisionsfirma som nu.
Formanden svarede, at der endnu ikke var taget stilling hertil.

Morten Bech spurgte til den mindre udgift til Organist-bladet.
Formanden svarede, at dette skyldtes mindre oplag og forventede øgede annonceindtægter.

Der var ikke yderligere bemærkninger til kontingentforslagene og budgettet, og kontingentforslagene godkendtes enstemmigt ved håndsoprækning.

5. Indkomne forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer
Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag fra bestyrelse eller medlemmer til behandling på generalforsamlingen.

6. Valg til bestyrelsen
Dirigenten henviste til bestyrelsens forslag gengivet i Organist-bladet og konstaterede, at bestyrelsen opstillede Charlotte Muus Mogensen som valgt af AC-sektionens medlemmer og Hans Chr. Hein som valgt af samtlige aktive medlemmer. Begge var villige til at modtage genvalg, og der ikke var indkommet andre forslag.
Dirigenten konstaterede herefter, at de af bestyrelsen opstillede var genvalgt.

7. Valg af 2 aktive medlemmer til kritiske revisorer samt 2 aktive medlemmer til revisorsuppleanter
Dirigenten gav ordet til formanden.
Formanden meddelte, at bestyrelsen foreslog Bente Sørensen og Torkil Steinaa som kritiske revisorer. Der var ikke andre forslag, og dirigenten konstaterede, at de i forslag bragte var valgt.
Formanden meddelte, at bestyrelsen foreslog Per Johansen og Carsten Pedersen som revisorsuppleanter. Der var ikke andre forslag, og dirigenten konstaterede, at de i forslag bragte var valgt.

8 Eventuelt
Robert Hofstetter henviste til vigtigheden i hurtigt at skride ind over for dårligt psykisk arbejdsmiljø og anbefalede at opsøge professionel hjælp i forbindelse med skattesager.

Lars Kristian Hansen savnede overordnede retningslinier for omklassificering til lønramme 34.
Formanden oplyste, at DOKS’s ønske var, at lønramme 34 blev slutløn for alle, men dette var hidtil blevet afvist af Kirkeministeriet. Derfor havde man udpeget forskellige stillinger efter en helhedsbetragtning, herunder kor- og koncerttradition på stedet, regionale hensyn og historiske hensyn. Omklassificeringerne fandt sted ved en forhandling mellem Kirkeministeriet og DOKS, hvor DOKS lavede en indstilling. Indstillingen var vanskelig, da der efterhånden var flere og flere stillinger, som lignede hinanden.

Torkil Steinaa henviste til, at der lå en skatteafgørelse, som fastslog, at der var moms på entréindtægten af koncerter og fandt dette problematisk.
Formanden henviste til, at dette primært var menighedsrådenes problem.

Erling Lindgren henledte opmærksomheden på muligheden for at fratrække den udgående moms.

Jesper Topp spurgte, om det alene var menighedsrådet, som bestemte, hvorvidt der skulle tages entré ved koncerter.
Formanden svarede, at dette var menighedsrådenes afgørelse, men at koncertarrangøren skulle høres.

Ian Heilmann spurgte til sagen vedrørende transmissionshonorar.
Formanden meddelte, at der ikke var nyt i sagen. Det var et generelt problem også for andre musikorganisationer, at Danmarks Radio trak sager i langdrag.

Der var ikke flere indlæg, og dirigenten lukkede herefter generalforsamlingen og gav ordet til formanden.
Formanden takkede forsamlingen for opbakning og takkede afslutningsvis dirigenten for god ledelse af forsamlingen.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.