Bestyrelsens Beretning

Medlemsudvikling
DOKS’s samlede medlemstal sætter igen ny rekord med nu 575 medlemmer. Medlemmerne fordeler sig således: 367 i AC-sektionen, 63 i COII-sektionen, 8 aktive i Den Frie Sektion samt 137 passive, heraf 98 pensionister og 14 studerende. Der er kun ganske få registrerede arbejdsløse DOKS-organister.
I beretningen fra 1994, den første efter vedtagelsen af de nye vedtægter, var der også 367 medlemmer i AC-sektionen, men kun 26 medlemmer i COII-sektionen. Dette har blandt andet årsag i, at den kirkemusikalske diplomuddannelse afkortedes fra 7 til 6 og siden til 5 år, hvorved antallet af kandidater øgedes markant i en årrække, - og det netop i de år, hvor der demografisk var tale om "store årgange".
Antallet af medlemmer i AC-sektionen og dermed antallet af DOKS-stillinger har i den samme periode været konstant; men dette kun i kraft af oprettelse af assistentstillinger ved kirker med hovedstillingen i lønramme 34 eller 35 samt oprettelsen af 5 sanglærerstillinger ved kirkemusikskolerne, alt imens et antal midlertidige DOKS-stillinger ved ledighed er nedklassificeret til PO-stillinger. Samlet kan det konstateres, at antallet af kirker med en organist i DOKS-lønramme har været faldende siden 1994.

Klassificeringsstrid med FPO
Til gengæld har der været en kolossal vækst i antallet af lønrammestillinger indenfor PO-området. I det omfang, oprettelsen af de mange PO-stillinger tør tages som udtryk for en opprioritering af Folkekirkens kirkemusikalske aktiviteter på landsplan, er dette naturligvis glædeligt. Men det er dybt bekymrende, at der reelt er sket en skævvridning af forholdet mellem den kvantitative og den kvalitative kirkemusikalske udvikling, anskueliggjort ved det markant ændrede forhold mellem antallet af DOKS- og PO-stillinger.
Problemet omkring klassificeringsspørgsmålet blev beskrevet allerede i sidste års beretning, og DOKS har løbende måttet konstatere, at man ikke overfor FPO har kunnet komme længere ad forhandlingens vej. Således har man i FPO’s formandsberetning samt i svar på læserbreve kunnet læse, at FPO ikke frivilligt vil afgive gode PO-stillinger til DOKS. FPO blokerer dermed for, at nogle af de KD-uddannede organister i PO-stillinger kan få en løn svarende til deres kvalifikationer. DOKS’s synspunkt underbygges af, at de berørte menighedsråd gang på gang fremsætter ønsker om en opklassificering til DOKS-lønramme, mens der kun er fremsendt ønske om nedklassificering i ét tilfælde, hvor en opslået DOKS-stilling ikke kunne tiltrække ansøgere.
På den baggrund har DOKS’s bestyrelse i oktober 2000 henvendt sig til alle vore medlemmer i COII-sektionen med anmodning om en lokal, konkret vurdering af stillingerne, herunder menighedsrådenes forventninger til det musikalske niveau. Ud fra den indhentede dokumentation har DOKS vurderet, at omkring 15 af disse 63 stillinger naturligt hører hjemme i DOKS-området. Efter at DOKS skrev til sine medlemmer i COII-sektionen har FPO skrevet til de samme medlemmer, at det er FPO, der har forhandlingsretten for stillingerne. Dette faktum har DOKS aldrig benægtet. Endvidere anføres det, at "det må være indlysende, at FPO ikke vil sælge ud af sine gode stillinger uden at få noget til gengæld" med den begrundelse "at i en DOKS-stilling kan PO’ere ikke fastansættes, men kun konstitueres". DOKS beklager disse snævre fagforeningsbetragtninger.
Kirkeministeriet har tilkendegivet over for DOKS, at man herfra kun agter at behandle konkrete klassificeringssager, såfremt de respektive menighedsråd ad tjenstlig vej fremsender begrundet anmodning om opklassificering. Uanset at ressortministeriet har klassificeringsretten i dette lønrammeområde, anføres det, at man anser det for at være uheldigt, om sagen – underforstået på FPO’s foranledning – skulle føres for Arbejdsretten.
På et fælles bestyrelsesmøde mellem DOKS og FPO i februar, rejste DOKS - i henhold til gældende samarbejdsaftale - konkret forespørgsel om omklassificering af 13 organiststillinger, i hvilke menighedsrådene ønsker omklassificering, og hvor stillingen efter DOKS’s opfattelse næppe ville kunne bestrides af en organist med præliminær uddannelse. Her afviste FPO kategorisk at forhandle og henviste til, at spørgsmålet måtte henlægges til forhandling mellem centralorganisationerne, AC og COII.
På den baggrund har DOKS forelagt sagen for AC med henblik på en løsning på konflikten.
DOKS har skriftligt orienteret de berørte organister om situationen samt anbefalet, at menighedsrådet søger Kirkeministeriet om en opklassificering af stillingen.
Det må bemærkes, at i en tid, hvor kompetence- og kvalitetsudvikling står højest på dagsordenen, er det helt urimeligt, at den primære arbejdsgiver ikke gives mulighed for stillings- og lønmæssigt at tilgodese de organister, man har ansat netop i kraft af deres kvalifikationer og faglige kompetence. FPO har alene ansvaret for den fastlåste situation.

Samarbejdet mellem DOKS og FPO ophører
FPO har i skrivelse af 17. januar 2001 opsagt samarbejdsaftalen mellem DOKS og FPO (juni 1995) såvel som aftalen om sekretariatsfællesskab (marts 1992), herunder den fælles udgivelse af Organist-bladet, med virkning fra 1.1.2002.
Foreningerne har haft et tæt samarbejde siden DOKS i 1972 oprettede FPO, og som tiden er gået, har et godt og konstruktivt samarbejde udviklet sig til glæde for begge foreningers medlemmer. DOKS beklager derfor meget FPO’s drastiske skridt, idet bestyrelsen har anset det som et naturligt fælles mål at få de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for den samlede organiststand samt haft en vision om, at der i fremtiden kunne ske en foreningssammenlægning, jf. beretningen i 1999. FPO’s beslutning vil næppe gavne organiststanden som helhed.
Ovennævnte strid om klassificeringsspørgsmål angives som årsag til FPO’s opsigelse af det mangeårige samarbejde. DOKS ser ikke nogen indlysende sammenhæng mellem denne regulære, afgrænsede strid og FPO’s voldsomme reaktion. Eftersom der ikke kræves særlig begrundelse for ensidig opsigelse af samarbejdsaftalen, og eftersom FPO på DOKS’s anmodning ikke har villet trække opsigelsen tilbage, har DOKS den 26. februar måttet tage opsigelsen til efterretning.
DOKS har endnu ikke afgjort, hvorledes man skal forholde sig til et evt. nyt sekretariat og personale, men har ved budgetlægningen for 2002 taget højde for den nye og uventede situation.

OK 2002
DOKS skal den 7. maj afgive sine krav til overenskomstfornyelsen pr. 1.4.2002 til Akademikernes Centralorganisation. Med udgangspunkt i det gældende, anciennitetsbaserede lønsystem agter DOKS ligesom ved tidligere overenskomster at fremsætte specielle krav om omklassificeringer til højere lønrammer samt krav om forhøjelse af rådighedstillæg. Endvidere overvejer DOKS at fremsætte et krav om højere begyndelseslønninger i lr. 16-31 i form af et varigt rekrutterings- og mobilitetsfremmende tillæg, til udligning af den helt uacceptable skævhed i forhold til PO-lønramme 23-26. I den forbindelse bemærkes, jf. FPO’s egen redegørelse i Organist-bladet oktober 2000 s. 491, at DOKS-skalalønnen incl. tillæg de første 9 år er mindre end PO- lr. 23-26, samt at den akkumulerede løn først ækvivalerer efter 17 års ansættelse.

Nyt DOKS-lønsystem
I forbindelse med nogle af DOKS fremsendte forslag til anvendelse af AC’s restpuljemidler i indeværende overenskomstperiode, medførte en forhandling mellem AC og Personalestyrelsen (Finansministeriet) sidst på efteråret, at der åbnedes mulighed for en konstruktiv drøftelse af en løsning på de ovennævnte lønstrukturelle problemer ved overgang til et nyt DOKS-lønsystem. Ved et møde med AC’s forhandlingschef i december styrkedes DOKS’s bestyrelse i opfattelsen af, at denne mulighed i højere grad burde overvejes.
DOKS har herefter udarbejdet nogle udkast til lønmodeller, som i januar har været drøftet med Kirkeministeriet. Foreløbig har ministeriet gjort gældende, at spørgsmål vedrørende arbejdstid traditionelt er ressortministeriets anliggende, samt at et nyt system skal være så enkelt og kortfattet som muligt. Ligeledes synes det som om, man forudsætter, at det nuværende kvotasystem fortsætter stort set uændret, og at viften af definerede funktions- og kvalifikationstillæg skal være yderst begrænset.
I den videre proces drøfter DOKS sine udspil med tillidsmændene primo april, ligesom der parallelt hermed foregår tekniske drøftelser med AC samt fortsat udveksling af synspunkter med Kirkeministeriet. Afhængigt af forløbet af denne proces, herunder især af Kirkeministeriets tilkendegivelser, er det DOKS’s hensigt at øge dialogen med Personalestyrelsen allerede i forsommeren.
Som situationen foreligger, overvejer DOKS at fremsætte et forbeholdskrav om et nyt DOKS-lønsystem i forbindelse med kravsafgivelsen den 7. maj. Forudsætningen må være, at spørgsmål om basisløn, afgrænsning af DOKS’s avancementsstillinger, aftaleniveauer samt fælles opfattelse af kriterier i forbindelse med den decentrale løndannelse, kan bringes til en sådan grad af afklaring, at der er skabt et godt udgangspunkt for videre forhandling.
DOKS kan i denne forbindelse ikke være upåvirket af, at også Den danske Præsteforening samt Forsvarsgruppen i AC gør sig tilsvarende overvejelser, alt sammen ud fra de to ansættelsesgruppers særlige forhold.

Udmøntning af OK-99 og lokalløn m.v.
Udmøntningen af OK-99 er nu foretaget med omklassificering af 13 stillinger til henholdsvis lønramme 34, 35 og 36, og forhøjelsen af rådighedstillægget med 2.000 kr. (grundbeløb) pr. 1.4.2000 og igen 2.000 kr. pr 1.4.2001 er også udmeldt.
Kirkeministeriet og DOKS har netop indgået aftale om anvendelse af lokallønspuljen pr. 1.4.2000: En domorganiststilling omklassificeres fra lønramme 35 til 36, tre stillinger omklassificeres fra lønramme 34 til 35 og syv stillinger omklassificeres fra lønramme 16-31 til 34.
Endvidere er der i forbindelse med anvendelsen af AC’s restpulje truffet aftale om at gøre "rektortillægget" pensionsgivende for de tre kirkemusikskolerektorer.

Personalepolitik og samarbejde
Menighedsrådenes opgave som arbejdsgiver er gentagne gange bragt i fokus såvel i pressen som i mere konstruktive sammenhænge som gennem udarbejdelse af kirkeministerielle vejledninger om samarbejde, arbejdsmiljø og personalepolitik (udkommer snarest). Det er af stor betydning, at menighedsrådene er parate til at løse de opgaver, der stilles til en moderne arbejdsgiver med hensyn til medarbejdernes uddannelses- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen samt at medvirke til at skabe gode arbejdspladser, som kan tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere. For at dette skal lykkes vil det være hensigtsmæssigt, at menighedsrådet udformer en personalepolitik. En vejledning om personalepolitik udarbejdet af Kirkeministeriet i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og de faglige organisationer har ligget klar siden sidste år, men en tvist om hvorvidt Finansministeriets krav om systematisk kompetenceudvikling for de statslige arbejdspladser også gælder på folkekirkens område (sagt lidt forenklet: om medarbejdersamtaler skal være obligatoriske) har forsinket udgivelsen. Finansministeriet har fået ret, og der skal således gennemføres medarbejdersamtaler for folkekirkens personale. Det er aftalt, at arbejdsgruppen mødes en sidste gang for at udarbejde vejledende eksempler på sådanne samtaler.
I nogle enkelte meget store sogne har menighedsråd fået Kirkeministeriets tilladelse til at uddelegere kontaktpersonens beføjelser til en ansat administrationschef. DOKS ser med skepsis på denne praksis. Helt uacceptabelt er det imidlertid med en forsøgsordning i et sønderjysk sogn, hvor kontaktpersonens beføjelser er lagt ud til kordegnen, som skal føre tilsyn med personalet, forhandle stillingsindhold, godkende ferier og fridage, føre tilsyn med om pålagt arbejde bliver udført samt indstille til ansættelse og afskedigelse af øvrige funktionærer. Hermed er der lagt en god grobund for potentielle samarbejdsvanskeligheder. Kordegnen ydes et personligt tillæg, så lønnen svarer til lønramme 29, og Kordegneforeningen har anbefalet ordningen, uden at OTK-samarbejdet tilsyneladende har lidt skade derved.

Vikarsituationen
Kirkeministeriet tilkendegav allerede i januar 2000, at man ville indføre centralt fastsatte lønsatser for vikarer for lønrammelønnede kirkefunktionærer efter forhandling med de faglige organisationer. Et udkast til vikarcirkulære er netop fremsendt til høring. I selve cirkulæreteksten er der kun mindre ændringer i forhold til tidligere vikarcirkulærer, og på organistområdet er der alene foretaget en procentvis fremskrivning af de gamle vikarsatser. Det skal understreges, at de foreslåede vikarsatser stadig er vejledende, men i praksis vil de formentlig hurtigt blive de almindeligt anvendte satser, hvis cirkulæret stadfæstes.

Tillidsmænd
Det årlige kursus for DOKS’s og FPO’s tillidsmænd finder sted i april og har som hovedemner "Det psykiske arbejdsmiljø" ved organisationspsykolog Lone Kastholm og "Menighedsrådet som arbejdsgiver" ved Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers sekretariatsleder Jens Gram.
Desuden vil der for DOKS´s tillidsmænd være en orientering ang. Ny løn, og hvilke konsekvenser dette vil indebære også for tillidsmændene, som i givet fald vil komme til at spille en noget større rolle end nu.
Til november skal der igen afholdes valg af tillidsmænd, og vi opfordrer alle til at deltage i valgmøderne.

Møde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer
Sammen med FPO og Dansk Kirkemusiker Forening tog DOKS i oktober imod en invitation til møde med Landsforeningens personaleudvalg, hvor man udvekslede synspunkter af fælles interesse. Blandt andet foreslog DOKS Landsforeningen, at man opfordrede Kirkeministeriet til i videre udstrækning at lytte til de enkelte menighedsråds ønsker i forbindelse med ansøgninger om såvel op- som nedklassificeringer. FPO opfordrede til, at man undersøgte mulighederne for at oprette faste vikarstillinger, og Dansk Kirkemusiker Forening lagde op til en drøftelse af lønmodeller for de honorarlønnede organister og kirkesangere.

Uddannelseskonference
Den i sidste års beretning varslede konference om Den Kirkemusikalske Diplomuddannelse på musikkonservatorierne løb af stablen fredag den 2. marts i Landstingssalen på Christiansborg.
Konferencens formål var bl.a. at klargøre de fremtidige krav til vor uddannelsesgruppes faglige forudsætninger, både hvad angår indhold og niveau, samt tilsikre ækvivalens mellem konservatoriernes forskellige studieplaner og eksamenskrav.
DOKS kan glædeligvis konstatere, at foreningens forventninger i henseende til det erklærede formål med konferencen, til fulde blev indfriet, ikke mindst fordi de deltagende diskussionsoplægsholdere og paneldiskussionsdeltagere var meget velforberedte og veloplagte.
Kirkeminister Johannes Lebech indledte konferencen og fastslog bl.a. vigtigheden af, at konservatoriets diplomuddannelse fortsat er kompetencegivende til embedet som organist i Folkekirken.
I løbet af foråret sammenfatter DOKS’s uddannelsesudvalg konferencens udsagn i en rapport til brug for de parter som - gerne i samarbejde - skal drøfte og fastlægge Den kirkemusikalske Diplomuddannelse for fremtiden.
DOKS ønsker endnu en gang at takke de mange, både inden for og uden for vor medlemskreds, som bidrog til, at konferencen levede op til sit formål.

Efteruddannelsesprojekt i samarbejde for præster og organister
Som omtalt i DOKS´s årsberetning 2000 er der taget et initiativ til at starte et efteruddannelsesprojekt for præster og organister i samarbejde med Folkekirkens Pædagogiske Institut (FPI) og Præstehøjskolen.
Efter det indledende kursus i marts 2000 pågår der nu lokale forsøgskurser i landets stifter, hvor typisk en præst og en organist tager ud med deres kursusmodel for at afprøve denne. Ved disse kurser skal kursuslederne opfordre kursusdeltagerne til at gå hjem og afprøve et aftalt samarbejdsprojekt mellem præst og organist. Disse samarbejdsprojekter vil herefter blive evalueret centralt af FPI.
I maj måned i år mødes alle de oprindelige kursusdeltagere, som nu har forsøgt sig som kursusledere, til en fælles evaluering af hele kursusforløbet. På baggrund af evalueringerne fra de lokale forsøg samt fra kursuslederne, skal der laves en konklusion til brug for det videre arbejde med evt. at gøre kurserne permanente og obligatoriske for alle præster og organister i landet.

Efteruddannelse i organistpraktiske fag
DOKS og FPO har det seneste år i samarbejde med de tre kirkemusikskoler tilrettelagt et kursusforløb, der udbydes ved hver af de tre skoler fra næste år. Det er et kursusforløb i de såkaldte organistpraktiske fag – fagområder, som de ordinære organistuddannelser kun i et vist omfang berører, f.eks. børnekormetodik, koradministration, koncertplanlægning, repertoiregennemgang og "kirken som arbejdsplads".
Kurserne, der primært henvender sig til færdiguddannede diplom- og præliminære organister i stilling, er opbygget i to moduler over to år. Der vil senere på året i Organist-bladet blive orienteret mere om det nye efteruddannelsesinitiativ.

Kursusrækken "Musik, Kirke & Kunst"
Kursusrækken "Musik, Kirke, Kunst" er et nyt tiltag fra DOKS´s uddannelsesudvalg. Der er i indeværende år tilrettelagt 3 foredragsdage i Odense, hvoraf den første har været afholdt – de to næste følger i efteråret.
Ideen med dette initiativ er primært at modtage viden samt give inspiration på en række fagområder,
som berøres i vort virke som organister. Emner indenfor kunst- og kulturhistorie, kirkehistorie samt musikhistorie vil blive behandlet i denne kursusrække. Uddannelsesudvalget har valgt at tematisere kursusrækken: i år lægges der ud med middelalder og renæssance, hvorefter man i de følgende år naturligvis vil bevæge sig frem mod barok og romantik.
Det høje faglige niveau er særdeles væsentligt i "Musik, Kirke, Kunst"; men der er ved udvælgelsen af foredragsholdere tillige lagt vægt på en god formidling. De indbudte foredragsholdere har alle en universitetsmæssig baggrund og fungerer for de flestes vedkommende som lærere på højere læreanstalter.
Da deltagelse i foredragsrækken først og fremmest kræver interesse i de kirke- og musikhistoriske emner, har man valgt at udstrække tilbuddet om deltagelse til også at omfatte Præsteforeningens medlemmer – forhåbentlig til gensidig inspiration!

Etablering af et folkekirkeligt center for musik
Et grundigt gennemarbejdet oplæg vedrørende etablering af et landsdækkende folkekirkeligt center for musik blev sidste år forelagt daværende kirkeminister Margrethe Vestager, som kort før jul kunne meddele, at Fællesfondens situation var for betrængt med hensyn til udgifter til, at hun kunne give tilsagn om finansiering til det beskrevne projekt.
Eftersom projektet i forberedelsesfasen har fået en så entydig og bred folkekirkelig opbakning, at det klart dokumenterer behovet for et sådant center, er arbejdsudvalget indstillet på ikke at give op, men at undersøge andre løsninger. En mulighed kunne være at knytte centerfunktionen til Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. I arbejdsudvalget er der repræsentanter fra kirkemusikskolerne, konservatorierne, FUK, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Præsteforeningen, FPO og DOKS. Formand for arbejdsudvalget er Hans Chr. Magaard.

Transmission af gudstjenester
Sagen omkring organisters og korsangeres ret til vederlag i forbindelse med transmission af gudstjenester verserer stadig. Allerede i 1995 ved den nye ophavsretslovs ikrafttræden gjorde DOKS i brev til DR gældende, at lovændringen vedr. gudstjenester måtte medføre, at organister skal honoreres efter gældende overenskomst (solistoverenskomsten). Efter møder med DR på den ene side og DOKS, FPO og Dansk Kor Forbund på den anden side stod det klart, at der ikke kunne opnås enighed, og sagen måtte afgøres ved en faglig voldgift. DR har formået at trække sagen i langdrag, men sidste forår meddelte DR så, at man var indstillet på en forhandlingsløsning med henblik på fremtiden og samtidig villig til at betale for fortidens "synder". Det lykkedes først at få aftalt et møde i november, og her viste det sig igen, at DR ikke ville anerkende gældende overenskomst og endog anførte, at menighedsrådene kunne betale transmissionshonorarerne. Hertil måtte vi replicere, at det er DR, der transmitterer og ikke menighedsrådene.
Herefter må sagen løses som en faglig voldgiftssag. Det seneste nye i sagen er, at DR har engageret en ny advokat – igen en omstændighed, der er med til at forlænge sagen. DOKS har i de sidste års beretninger udtrykt forventning om en snarlig afslutning på sagen, men vil her nøjes med at konstatere, at der selvfølgelig må komme en afgørelse før eller siden.

Repræsentantskabet for Statens Musikråd
Repræsentantskabet har sammen med Musikrådet vedtaget at sætte en større undersøgelse i gang ang. amatørmusikken og dens vilkår i Danmark. I den anledning har der været afholdt en høring, og derefter er der udarbejdet et kommissorium til en større undersøgelse, hvis formål det bl.a. er at strukturere musikundervisningen fra den tidligste alder til konservatorieniveau, og således også på længere sigt at være behjælpelig med at skaffe flere kandidater til de videregående musikalske uddannelser. Statens Musikråd har sendt et brev til samtlige menighedsråd i juli 2000, hvori man opfordrer menighedsrådene til at være opmærksomme på deres ansvar for, at den kirkemusikalske virksomhed i de enkelte kirker har gode kår ud fra såvel en praktisk som økonomisk synsvinkel, især med henblik på koncert- og korvirksomheden. Menighedsrådene opfordres tillige til at være opmærksomme på kirkernes traditionelle værdibærende funktion i dansk musikliv, og man beder menighedsrådene overveje, hvorledes denne rolle ikke blot kan fastholdes, men styrkes.
De kraftige besparelser på landets konservatorier er naturligvis blevet drøftet indgående i repræsentantskabet, og der er bred enighed om, at det er katastrofalt, men trods forskellige tiltag ser det desværre ikke ud til, at der er politisk forståelse for problemet.
Repræsentantskabet i samarbejde med Musikrådet er ved at udarbejde et kommissorium vedr. vilkårene for fremførelse af klassisk, ikke symfonisk, musik (kammermusik) i Danmark. Ud over at undersøge forholdene for festivaler, museer og biblioteker m.v., er det meningen at tillige kirkerne skal indgå i en sådan undersøgelse.

Dansk Kunstnerråd
Kunstnerrådet arrangerede i efteråret et debatmøde i København under titlen Kunst og erhverv, som var en slags forløber for den nyligt udkomne redegørelse "Danmarks kreative potentiale, Kultur- og erhvervspolitisk redegørelse 2000" udgivet i samarbejde af Erhvervs- og Kulturministeriet.
Redegørelsen har vakt debat. Med redegørelsen fremlægger regeringen en kultur- og erhvervspolitisk strategi og vision, som kan være med til at realisere mulighederne i samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv. Regeringen mener, at erhvervslivet og kulturlivet nærmer sig hinanden med hastige skridt i disse år, og at de på stadig flere områder har fået et interessefællesskab. Som eksempler kan nævnes musikeksporten, man ønsker at bringe idérigdom og kreativitet ind i erhvervslivet, da det kan blive vigtige konkurrenceparametre for mange virksomheder, og kultur er blevet et stadig vigtigere redskab i den regionale konkurrence om at tiltrække medarbejdere, turister og investeringer. Redegørelsen viser, at kulturens direkte økonomiske betydning for den regionale udvikling er begrænset, men at de langsigtede indirekte gevinster kan være betydelige.
DOKS råder over "Lille Skiveren" en uge om året, og i 2001 ligger denne uge i sommerferien og er tildelt et medlem efter lodtrækning.

DOKS’s hjemmeside
Efterhånden som flere og flere af medlemmerne får adgang til internet, kan vi konstatere stigende besøgstal på hjemmesiderne, som også er under fortsat udbygning. På forsiden meldes de seneste nyheder ud, og man kan glæde sig over et righoldigt links-katalog eller se billedreportagen fra Nordisk Kirkemusik Symposium 2000 i Helsingfors og uddannelseskonferencen på Christiansborg.
Af praktiske grunde har DOKS og Organist-bladet hvert sit domænenavn, og det er fortsat Eva-Marie Olesen og Helge Gramstrup, der vedligeholder hjemmesiderne.
Flere medlemmer har spurgt efter en medlemsfortegnelse med e-mail adresser, placeret på hjemmesiden. Fortegnelsen skulle i givet fald kun være med adgang for medlemmer ved brug af kodeord (password). Bestyrelsen har indtil nu valgt kun at bringe e-mail adresser i den trykte håndbog, men overvejer positivt denne mulighed.
I øvrigt er alle DOKS’s medlemmer i AC-sektionen blevet optaget i et stort musiker-kartotek på hjemmesideadressen www.musikinfo.dk, idet Dansk Musik Årbog, som medlemmerne af AC-sektionen modtager, har lagt en kopi af Årbogen 2001 ud på internet pr. 1. februar i år. AC-sektionens medlemmer har i efteråret 2000 modtaget meddelelse herom, bilagt personligt kodeord, men også med mulighed for at spærre for egne oplysninger.

Medlemsmøder om salmebogsforslaget
Salmebogskommissionens forslag til ny salmebog er naturligvis et emne, der bør optage alle kirkemusikere.
Det har flere gange været nævnt, at DOKS ikke udarbejder et høringssvar i egenskab af forhandlingsorganisation, men bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at tage del i debatten og til at afgive høringssvar.
Sidste frist for indlevering af høringssvar er 31. juli 2001.
For at fremme debatten om salmebogsforslaget inviterede DOKS til tre medlemsmøder sidst i november. Et arbejdsudvalg, bestående af Birgitte Ebert, Erling Lindgren, Henrik Colding-Jørgensen og Karsten Jensen, fremkom med oplæg og styrede de efterfølgende diskussioner.
Trods et forholdsvis beskedent fremmøde udspandt der sig ved møderne gode og kvalificerede diskussioner, ikke mindst om emneområder, som vi som organister og kantorer er specielt interesserede i og opmærksomme på. Arbejdsudvalget har samlet detaljerede notater fra møderne og har efterfølgende udvalgt nogle centrale emner, som foreslås drøftet i nogle små arbejdsgrupper, så der kan formuleres nogle præcise faglige synsvinkler. Inden høringsfristen udløber er det planen, at udvalget fremlægger en beskrivelse af forløbet samt arbejdsgruppernes eventuelle responsa for Salmebogskommissionen.

Nordisk Kirkemusik Symposium
Nordisk Kirkemusik Symposium, denne gang kaldet JUBILEMUS 2000, fandt sted 14.-17. september 2000 i Helsingfors. Arrangementet, som samlede 800 deltagere, heraf 116 danskere, blev igen en enestående manifestation af det kirkemusikalske fællesskab mellem de nordiske lande. Betydningen af dette nordiske fællesskab og de hermed forbundne traditioner kan ikke overvurderes. Der kan i øvrigt her henvises til omtale i Organist-bladet og andre tidsskrifter.
NKS 2004 vil finde sted i Århus d. 16.-19. september. Der er nedsat en overordnet arbejdsgruppe med repræsentanter fra FPO og DOKS bestående af Egon Mortensen, Anders Thorup, Helge Gramstrup, Hans Chr. Magaard og Karsten Jensen. Hans Chr. Magaard er sekretær i arbejdsgruppen og i Nordisk Kirkemusikråd og Karsten Jensen er præsident i Nordisk Kirkemusikråd. Der vil senere blive nedsat diverse underudvalg til at bistå med særlige opgaver. Desuden er der indgået aftale med EMC-FOGED ved Dorthe Foged om at bistå med assistance i forbindelse med organiseringen og afviklingen af symposiet.

Nordisk Faglig Konference
På den fagforeningsmæssige front deltager DOKS og FPO også i det nordiske samarbejde gennem Nordisk Faglig Konference, som finder sted med halvandet års mellemrum, hvor den seneste fandt sted i Helsingør i januar. Her udveksledes bl.a. erfaringer med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår, personalepolitik, rekruttering og uddannelse, trivsel på arbejdspladsen samt samarbejde mellem organisationer.
Ved en udflugt samt ved søndagens højmesse kunne vi med stolthed præsentere vore nordiske venner for orgler og organister i Roskilde Domkirke, Frederiksborg Slotskirke og Sct. Mariæ kirke.

Afslutning
På DOKS’s generalforsamling d. 1. maj 2001 vil bestyrelsens supplerende beretning blive fremlagt mundtligt. I en periode med så mange uafklarede punkter på dagsordenen i vor forening skal bestyrelsen opfordre medlemmerne til at møde op på generalforsamlingen og tage del i debatten.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.