DOKS's uddannelseskonference på Christiansborg

Kirkeminister Johannes LebechFredag den 2. marts gennemførte DOKS en heldagskonference i Landstingssalen på Christiansborg angående Den Kirkemusikalske Diplomuddannelse på musikkonservatorierne. Konferencen samlede 80 deltagere med repræsentanter fra Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Akademikernes Centralorganisation, Den Danske Præsteforening, Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer samt alle landets musikkonservatorier, kirkemusikskoler og pastoralseminarier samt Folkekirkens Pædagogiske Institut. Desuden deltog mange lærere fra konservatorierne og kirkemusikskolerne samt konservatoriestuderende.

Efter kirkeminister Johannes Lebechs åbningstale fulgte en række korte debatindlæg, efterfulgt af paneldiskussion, ledet af Dansk Musik Informations Centers direktør, Anette Faaborg.

Om eftermiddagen fulgte gruppedrøftelser og referater heraf i plenum.

Dagen sluttede med koncert i Holmens med musikstuderende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
DOKS's uddannelsesudvalg sammenfatter nu konferencens mange udsagn i en overskuelig rapport, til brug for de videre drøftelser som foregår i konservatorie- og kulturministerielt regi om den kirkemusikalske diplomuddannelses fremtid.
I Organist-bladets maj-nummer samt på DOKS's hjemmeside bringes et summarium af konferencens mange indlæg. Se i øvrigt DOKS's bestyrelses beretning andetsteds i bladet.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.