Bestyrelsens Beretning 2000

Der er tradition for, at DOKS’s bestyrelses årsberetning indledes med en gennemgang af medlemssituationen. Igen i år kan det konstateres, at det samlede medlemstal er øget til det højeste nogensinde: 571 medlemmer. Antallet af medlemmer i DOKS-stillinger (AC-sektionen) ligger stabilt på 364 medlemmer. COII-sektionen er nu oppe på 62 medlemmer. Den Frie Sektion har 10 aktive og 135 passive medlemmer, heraf 96 pensionister og 13 studerende. På det seneste har et antal studerende på opfordring fra DOKS’s bestyrelse meldt sig ind.
Arbejdsløsheden blandt organister er ikke stor, - faktisk så lille, at DOKS reelt ikke syner i AC´s ledighedsstatistik. Ligesom inden for ethvert andet fagligt område er det uproblematisk at få besat attraktive stillinger, hvorimod det ofte kniber for menighedsrådene at tiltrække ansøgere til de mere almindelige stillinger, herunder stillinger ved mindre kirker (og mindre orgler) i provinsen. På landsplan kan der således reelt opstå mangel på organister med KD-eksamen.
DOKS anser det for problematisk, at så mange organister med KD-eksamen er ansat i PO-stillinger og dermed ikke får en aflønning, som svarer til deres kvalifikationer. DOKS har klart givet til kende, at man er villig til at acceptere midlertidig nedklassificering af stillinger, som ikke kan tiltrække ansøgere med konservatorieuddannelse, samt at der kan være god grund til at opklassificere en god del af de ovennævnte 62 PO-stillinger, som i realiteten vil kunne bære en DOKS-klassificering. FPO har hidtil været afvisende herover for og har bl.a. henvist til DOKS’s stillingsloft, ligesom man har anført, at en foreningssammenlægning må gå forud for en videre diskussion om klassificeringsspørgsmål. Denne fastlåste situation er uholdbar og gavner i øvrigt ikke kirkemusikerområdet som helhed. Det turde være indlysende for enhver, at den samlede organiststand (uanset foreningsstrukturen) har en fælles, faglig interesse i, at så mange stillinger som muligt klassificeres så højt som muligt, og i lyset af diskussionen om nye lønformer og fleksibilitet i den offentlige sektor er det paradoksalt, at en fastlåst stillingsstruktur og snævre fagforeningsinteresser skal blokere for en honorering af den reelle kvalifikation hos de diplomuddannede organister, menighedsrådene har valgt at ansætte - netop i kraft af deres kvalifikationer. DOKS er henvist til at søge nye veje til løsning af disse problemer.

Rekruttering
Der er i disse år et lavere antal kirkemusikstuderende på konservatorierne end tidligere. Små årgange og en øget fokusering på den rytmiske musik på bekostning af den klassiske er nok nogle af årsagerne hertil. Hvis denne negative udvikling fortsætter, kan der på længere sigt opstå problemer med den kirkemusikalske betjening i folkekirken, ikke mindst set i lyset af, at de store årgange begynder at nærme sig pensionsalderen. DOKS - og her menes DOKS’s medlemmer - har i højeste grad ansvaret for den kirkemusikalske udvikling, både hvad angår uddannelsen i bred forstand, rekrutteringen (at få unge mennesker til at interessere sig for kirkemusikken og at arbejde dermed) samt at medvirke til at det høje kvalitative uddannelsesniveau på konservatorierne fastholdes.

Familiepolitik
Organisters arbejdstider er usædvanlige, sammenlignet med det brede arbejdsmarked. Som regel er vi på arbejde, når andre har fri. Dertil kommer de kendte spidsbelastninger, dels til kirkeårets højtider, dels i koncertsituationer. Så er der ambitionsniveauet og karriereforløbet. Og endelig er musikermiljøet og det kirkelige miljø – og de dermed forbundne omgangsformer - også med til at præge en organisttilværelse. I mange tilfælde kan disse faktorer have store omkostninger, både familiemæssigt over for børn og ægtefælle, - og for éns eget liv og helbred. DOKS´s bestyrelse har taget hul på en bred temadrøftelse under overskriften: ”Det gode arbejdsliv – kirkemusikeren i almen livssammenhæng”. Medlemmer og tillidsmænd opfordres til – evt. på konventer og i tillidsmandskredse – at drøfte disse emner og gerne melde tilbage til bestyrelsen. Der vil senere komme et udspil fra bestyrelsen, alt efter, hvad temadrøftelsen fører til og hvad der skønnes at være behov for.

Tjenestemandsansættelsen
Finansministeriet agter at udsende en nyt cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken. DOKS er for indeværende omfattet af bestemmelsen om, at det er kirkeministeren, der fastsætter, i hvilke stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær tjenestemandsansættelse skal finde sted, og denne bestemmelse vil blive videreført. Kirkeministeriet har for sin part ikke ønsket at ændre ved ansættelsesformen for kirkefunktionærer. Således synes tjenestemandsansættelsen for vort vedkommende ikke umiddelbart at være til diskussion; men der er ikke tvivl om, at det fortsat er Finansministeriets ønske at indsnævre anvendelsen af denne ansættelsesform.

Nye lønformer
Nye lønformer er stadig et tema i AC-sammenhæng. Det er en politisk/strategisk vurdering, hvorvidt DOKS vil være tjent med at gå i forhandling om overgang til ny løn, og meget vil afhænge af begivenheder, DOKS ikke har nogen indflydelse på, - herunder især om Den danske Præsteforening beslutter at overgå til ny løn. DOKS har over for AC forpligtet sig på positivt at overveje modeller, efter hvilke vi vil kunne skabe overgang til ny løn samt så vidt muligt skabe intern afklaring i indeværende år. Vort synspunkt er fortsat, at der ikke findes en forhandlingsmæssig struktur i Folkekirken, som giver mening m.h.t. decentral løndannelse samt at kirkemusikområdet fagligt set er uegnet til implementering af kvalifikations-, funktions- og resultatløn. I forvejen har vi den nødvendige differentiering på området i form af dynamisk stillingsstruktur, kvotasystem og muligheden for personlig tillægsdannelse eller omklassificering. På den anden side skal vi ikke risikere at bringe os i en umulig forhandlingssituation ved overenskomstfornyelsen år 2002. På den baggrund er DOKS nødt til at være aktiv i processen, herunder klargøre vore krav og betingelser i en eventuel kommende forhandling. Medlemmerne opfordres fortsat til tage del i overvejelserne og give sig til kende over for tillidsmænd og bestyrelse. Det er vitalt, at bestyrelsen har et helhjertet mandat i en given forhandlingssituation, og at der ikke skabes splid i medlemsskaren p.g.a. udefra kommende ønsker om differentiering, - som let kan blive opfattet som uretfærdig forskelsbehandling.

Overenskomstresultatet
Udmøntningen af overenskomstresultatet pr. 1.4.2000 er forhandlet med Kirkeministeriet og afventer ministeriets endelige godkendelse, hvorefter de aftalte omklassificeringer finder sted. I den forbindelse skal nævnes, at der forventeligt sker omklassificering af to kirkemusikskolelærerstillinger med særlige forpligtelser på Løgumkloster og Vestervig Kirkemusikskoler. Pensionsaftalen med Danica Pension om pension pr. 1.4.99 af rådighedstillægget har teknisk set været en vanskelig affære, men skulle snart kunne blive underskrevet. Endelig forventes rådighedstillægsforhøjelserne pr. 1.4.2000 og 1.4.2001 snarest udmøntet.

Lokalløn
Lokallønsmidlerne pr. 1.4.99 har Kirkeministeriet og DOKS aftalt at anvende til stillingsmæssige omklassificeringer og tillæg, som meddelt i Organist-bladet i marts. Det bør efterhånden overvejes, hvorvidt andre kriterier end stillingsstrukturelle kan lægges til grund for DOKS´s forslag til omklassificeringer; det synes efterhånden ikke helt uden for rækkevidde at søge det mål opfyldt, at alle skulle kunne nå at blive omklassificeret til lr. 34 inden pensionsalder - dvs. anvende alderskriteriet ligesom man i sin tid gjorde ved lr. 16-31-projektet.

Cirkulære om minimumskvoter
Fastsættelsen af kvoten for en kirkefunktionærstilling er hidtil blevet varetaget af enten Kirkeministeriet eller stiftsøvrigheden og har ikke kunnet ændres af menighedsrådet. Der har ej heller været mulighed for at indregne arbejdsopgaver af lokal karakter i stillingen, hvis ikke arbejdsopgaverne havde hjemmel i de enkelte cirkulærer om beregning af kvoter for kirkefunktionærer. I Folkekirkens Samarbejdsudvalg har der været udtrykt ønske om, at give menighedsrådene større mulighed for selv at afgøre, hvorvidt lokale omstændigheder skal medføre en forhøjelse af kvoten. Kirkeministeriet har på den baggrund udsendt et cirkulære, som åbner mulighed for ved lokal aftale at tillægge særlige arbejdsopgaver i stillingen og derved forhøje kvoten. Den af Kirkeministeriet eller stiftsøvrigheden fastsatte kvote er herefter en minimumskvote. Det skal understreges, at for at en lokalt betinget kvoteforhøjelse kan finde sted, er det en betingelse, at såvel den ansatte som menighedsrådet er enige om forhøjelsen, samt at provstiudvalget kan godkende forhøjelsen. Der kan ikke aftales kvoter højere end 100%.

FMM
Forbundet af Musikundervisere inden for Musikskoleområdet, FMM, opnåede ved OK-99 et forhandlingsresultat, som bl.a. medfører overgang til ny løn pr.1.4.2000. Forhandlingsresultatet er godkendt af DMpF ved urafstemning, af Dansk Musiker Forbund ved urafstemning blandt de medlemmer, som har beskæftigelse på musikskolerne, samt af DOKS. FMM´s tillidsmænd får herefter en nøgleposition og skal fremover uddannes til at kunne forhandle løn for den enkelte ansatte.

FKM
Forbundet af Kandidatforeninger fra Musikkonservatorierne (DMpF og DOKS) afholder kun få møder, men har løbende kontakt i aktuelle sager, herunder især i AC-spørgsmål. DMpF har fortsat formandskabet i FKM, og DOKS repræsenterer FKM i AC´s bestyrelse.

Personalepolitik i folkekirken
Betydningen af medarbejdernes uddannelses- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen er i de senere år tillagt en stadig større betydning på arbejdsmarkedet generelt. Muligheden for at kunne bruge og øge sin viden og kunnen under gode arbejdsforhold skaber grundlag for engagerede medarbejdere. Der er også tydelige tegn på, at disse forhold spiller en stigende rolle for, om mennesker betragter deres arbejde og deres arbejdsplads som attraktiv. For at skabe en god arbejdsplads og for at tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere vil det være en forudsætning, at arbejdsgiveren sætter sig nogle overordnede mål, eller sagt på en anden måde: udformer en personalepolitik. Det burde være overflødigt at nævne, at dette gøres bedst i dialog med medarbejderen. I Folkekirkens Samarbejdsudvalg har især FPO efterlyst en vejledning i personalepolitik, i lighed med Kirkeministeriets tidligere vejledninger ”Samarbejde i folkekirken” og ”Arbejdsmiljø i folkekirken”. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og de faglige organisationer har i årets løb udarbejdet en vejledning, ”Personalepolitik i folkekirken”, som vil udkomme her i foråret. Udgivelsen vil udover kapitler om personalepolitik og medarbejdersamtaler indeholde kapitler om de enkelte medarbejdergruppers uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder.

Tænketanksrapporterne
Den københavnske tænketanks to rapporter, som på mange måder har bidraget til debatten om fremtidige strukturer og samarbejdsmønstre i folkekirken, indbragte en lang række høringssvar fra menighedsråd og kirkelige organisationer, og derefter afholdtes i december 1999 stiftssamråd til drøftelse af den kirkelige situation og fremtid i København på baggrund af rapporterne og de mange svar. De vidtgående tanker om ændringer i personalestrukturen vandt ingen tilslutning hos hverken menighedsråd eller organisationer i høringssvarene. Forslagene om større ansættelsesområder (f.eks. provstiet som arbejdsplads) blev betegnet som personalefjendsk og i sin konsekvens fremmedgørende. Begrundelsen lød enstemmigt, at også personalet ved sin faste tilstedeværelse er menighedskonstituerende. Ideen om at gøre sognepræsten til arbejdsleder for de øvrige ansatte i det enkelte sogn blev også blankt afvist. Ved stiftssamrådets begyndelse blev det kundgjort, at spørgsmål, som havde med ansættelses- og personalestrukturer at gøre, ikke (direkte) ville blive genstand for drøftelse. Heri lå formentlig en erkendelse af, at de fremsatte tanker om personalestrukturer ikke er vejen frem. Tanker om København som forsøgsstift blev også fremsat, men ved den afsluttende debat understregede biskop Erik Norman Svendsen, at det ikke var tanken, at der skulle laves en særlig ”lex København”. Han opfordrede i stedet til, at menighedsråd og provstier udnytter den gældende lovgivnings allerede eksisterende muligheder for samarbejde.

Vikarsituationen
Kirkeministeriet holdt for godt et år siden op med at udsende vejledende lønsatser for vikarer, efter at der havde været rejst kritik af, at vikarsatserne vanskeliggjorde rekruttering af vikarer, samt at de medførte en unødvendig indskrænkning i menighedsrådenes selvbestemmelsesret. Med ophævelsen af satserne var det Kirkeministeriets hensigt, at det enkelte menighedsråd og den enkelte vikar alene skulle aftale vikarlønnen. Alligevel udsendte Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og flere provstiudvalg egne vejledende vikarsatser. DOKS og FPO har forholdt sig afventende for at se, hvorledes den fri vikarløndannelse udviklede sig, men har selvfølgelig tilbudt medlemmerne råd og vejledning i lønforhandlinger. Den nye situation uden centralt fastsatte vikarsatser har efter vor mening ikke været nogen succes. En del steder opretholdt man de gamle lønsatser. Andre steder førte det til en del usikkerhed og rådvildhed, ikke mindst på baggrund af Landsforeningens og visse provstiudvalgs ”vejledende” satser. Tidligere var der en forståelse af, at Kirkeministeriets vikarsatser var den gældende vikarbetaling, og såvel vikarer som menighedsråd og provstiudvalg accepterede denne tilstand. DOKS og FPO har derfor sammen anbefalet, at tidligere praksis blev genoptaget, og på møde i Folkekirkens Samarbejdsudvalg i januar meddelte Kirkeministeriet, at man igen ville indføre centralt fastsatte lønsatser for vikarer for lønrammelønnede kirkefunktionærer efter forhandling med organisationerne, hvilket der var tilslutning til i Folkekirkens Samarbejdsudvalg. DOKS har hele tiden haft forståelse for, at situationen på honorarlønsområdet var en anden, og at der her kunne være behov for en fri løndannelse.

Vejledning om organistansættelse
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer er ved at udgive en ny publikation om “Vejledning vedrørende organistansættelse”. Vejledningen er tænkt som en hjælp til landets menighedsråd til at forvalte arbejdsgiveransvaret over for organister, herunder især give vejledning vedrørende ansættelse af en organist. Det er vigtigt, at menighedsrådene har kendskab til og forståelse for en organists mangeartede musikalske og administrative funktioner, da kirkemusikken udgør en væsentlig del af kirkens liv. I vejledningen findes beskrivelse af de forskellige organistuddannelser, de forskellige ansættelsesmuligheder i og uden for lønrammesystemet, organistens arbejdsområder, hvordan man forholder sig ved ledighed i embedet, hvordan man udvælger og ansætter ny organist, forhandler regulativ og introducerer den nye organist i sognet. Der er afsnit om hverdagen med den nye organist, om efteruddannelse, og udgivelsen slutter med en fyldig fortegnelse over relevante cirkulærer og adresser. Vejledningen har været 2 år undervejs, og den er udarbejdet i samarbejde mellem Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, DOKS, FPO og Dansk Kirkemusiker Forening. Vejledningen kan købes for 35 kr. ved henvendelse til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers kontor i Århus.

Tillidsmænd
Ved årsskiftet begyndte en ny toårig periode for tillidsmændene, hvoraf 6 blev nyvalgt og 11 genvalgt. Bortset fra at enkelte stifter ikke fik valgt suppleanter, er det fornødne antal tillidsmænd blevet valgt. Som sædvanlig har de nye tillidsmænd været på et introduktionskursus, og for samtlige tillidsmænd hos DOKS og FPO blev der i februar afholdt et to dages kursus i Odense, hvor personalepolitik var hovedemnet. Faglig sekretær i FTF, Dorte Limbjerg, stod for undervisningen. Desuden var der en grundig gennemgang af nye lønformer i det offentlige ved Jens Chr. Hansen. Hvis de nye lønformer vinder indpas på vores område, kan tillidsmændenes funktion blive af en helt anden karakter end hidtil.

Arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde
I forbindelse med etablering af en sikkerhedsorganisation på alle folkekirkelige arbejdspladser stilles der krav om, at den stedlige sikkerhedsorganisation – det vil de fleste steder sige menighedsrådets kontaktperson og den blandt de ansatte valgte sikkerhedsrepræsentant - skal gennemgå en arbejdsmiljøuddannelse i folkekirken. Det er et 37-timers kursusforløb i sikkerhedsspørgsmål, tidligere benævnt som §9-uddannelsen. Disse kurser arrangeres af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i samarbejde med de faglige organisationer. Det er nu også lykkedes at få uddannet en gruppe instruktører til disse arbejdsmiljøuddannelser, der i særlig grad er bekendte med folkekirken som arbejdsplads.

Kirkemusikskolerne
De tre kirkemusikskoler er fortsat inde i en god udvikling med et stort antal optagelsessøgende og et stabilt antal studerende. De stabile forhold har medført, at der har kunnet ske oprettelse af flere faste lærerstillinger ved alle 3 kirkemusikskoler. Skolernes nye studie- og eksamensplan er blevet godkendt af Kirkeministeriet og er nu trådt i kraft ved optagelsesprøverne i 1999. De studerende, der er begyndt under den gamle ordning, har dog alle ret til at færdiggøre studiet efter den gamle ordning. I forbindelse med indførelsen af den nye studie- og eksamensplan har skolerne i januar måned haft en konference for alle ansatte (lærere og administrativt personale) med henblik på inspiration og diskussion af fælles faglige spørgsmål. Resultatet heraf kan endnu ikke vurderes, men der er dog sat en række positive initiativer i værk, der utvivlsomt vil styrke det pædagogiske samarbejde mellem skolerne.

Uddannelse og efteruddannelse
DOKS har indledt et frugtbart samarbejde med Folkekirkens Pædagogiske Institut og Præstehøjskolen om et uddannelses/efteruddannelsesforløb, hvor 15 organister fra DOKS og FPO deltager i et kursus sammen med 15 præster i en uge. Kursets formål er at fremme præsters og organisters samarbejde, særligt omkring gudstjenesten. Efter dette indledende kursus skal de 15 præster og de 15 organister parvis arrangere decentrale kurser i deres eget stift for de lokale præster og organister ud fra det oplæg, der udarbejdes af deltagerne på kurset. De decentrale kurser kommer til at bestå af to kursusdage, der kan afholdes fortløbende eller hver for sig, en kursusdag om gudstjenesten og en kursusdag om musik og pædagogik i indledende og almindelig konfirmationsforberedelse. Kurserne vil blive udbudt i efteråret 2000 samt i foråret 2001.

DOKS’s og FPO’s ønske om et efteruddannelsesforløb angående de organistpraktiske fag synes nu at tage form. De tre kirkemusikskoler, hvor kurserne tilrettelægges og skal udbydes, er ved at udarbejde en plan for, hvordan og hvornår kurserne kan sættes i gang. Tidshorisonten er p.t. efterår 2000 eller forår 2001. Der arbejdes med kursernes indhold, som bl.a. vil være børnekorledelse, repertoiregennemgang, edb, samarbejde, arbejdsmiljø, koncertplanlægning og konfirmand- og førkonfirmandundervisning. Det er planen, at kurserne opbygges i moduler, således at der ikke undervises i alle fag på en gang, men at fagene fordeles over flere undervisningsgange. Samtidig tilstræbes det, at kurserne på de tre kirkemusikskoler så vidt muligt bliver ensartede.

Uddannelseskonference
Med det formål at klargøre de fremtidige krav til vor uddannelsesgruppes faglige forudsætninger, både hvad angår indhold og niveau, samt at tilsikre ækvivalens mellem de forskellige studieplaner og eksamenskrav på konservatoriernes organistuddannelse, ønsker DOKS at indkalde til en konference om organistuddannelsen primo 2001. DOKS anser tidspunktet for passende, idet konservatorierne nu i nogle år har gjort deres erfaringer med nye ordninger. Dertil kommer, at censorerne over for DOKS har udtrykt bekymring, såfremt bedømmelsesgrundlaget med de forskellige eksamensordninger måtte blive for uens. Endelig - og det er måske det allervigtigste - er der god grund til at profilere kvaliteten af den kirkemusikalske diplomuddannelse i både kirkelig, kunstnerisk og organisatorisk sammenhæng, - især i en tid, hvor kirkemusik i kvalitativ forstand tilsyneladende ikke har bred, folkelig forståelse. Den præliminære organistuddannelse synes med den nye studieplan at have fundet sit niveau. Løsere forestillinger om en bachelor-organistuddannelse i kirkemusikskoleregi vil i givet fald kun skabe unødvendig uklarhed omkring, hvilket fagligt niveau der er nødvendigt i forhold til en ansvarlig udøvelse af kirkemusikerfaget. Også i relation hertil er det hensigtsmæssigt at foranledige en åben drøftelse af mål og midler for den kirkemusikalske diplomuddannelse, som er baggrund for vor uddannelsesgruppes selvforståelse.

Uddannelsesorlov
Det er glædeligt, at stadig flere af vore medlemmer har valgt at benytte sig af muligheden for den statslige uddannelsesorlov, hvad enten det gælder orlov i.h.t. ”Lov om orlov”, som forudsætter A- kasse-medlemsskab, eller den puljefinansierede orlov, hvor menighedsrådet er medfinansierende (svarende til A-kasseydelsen). Reglerne synes umiddelbart indviklede, men DOKS yder naturligvis både teknisk og forhandlingsmæssig bistand, hvor det er påkrævet, og skal fortsat opfordre medlemmerne til at styrke sig fagligt ved at benytte ordningerne.

Etablering af et folkekirkeligt center for musik
Der arbejdes stadig videre med planerne om etablering af et landsdækkende folkekirkeligt center for musik, som blev omtalt i sidste års beretning, og som i løbet af året er omtalt i Organist-bladet. Som bekendt viste kirkeminister Margrethe Vestager stor interesse for projektet ved den første fremlæggelse, idet hun pointerede, at centeret burde placeres i tilknytning til kirkemusikskolerne for at udnytte uddannelsesmiljøet og de faglige og administrative ressourcer der. Den nedsatte arbejdsgruppe har arbejdet videre på dette grundlag og har bl.a. indhentet høringssvar fra en række folkekirkelige og (kirke)musik-faglige institutioner og foreninger angående projektet. Der er næsten kun kommet positive og velmotiverede udtalelser til fordel for projektet, hvilket dokumenterer behovet for et sådant center. Det er hensigten at fremlægge mere detaljerede planer for kirkeministeren indenfor den nærmeste fremtid.

Ophavsret ved transmission af gudstjenester
Det er med stor beklagelse, at bestyrelsen må meddele, at sagen omkring organisters ret til vederlag i forbindelse med transmission af gudstjenester stadig ikke er afgjort. Sagen, som DOKS sammen med FPO og Dansk Kor Forbund har anlagt mod Danmarks Radio, skal afgøres som en faglig voldgiftssag. Sagen er nået ind i en fase, hvor vi ikke kan gøre meget for at fremskynde forløbet. Medlemmerne vil naturligvis blive orienteret, når der er nyt i sagen.

Statens Musikråd
I det forgangne år er der valgt nyt Musikråd. Af rådets 9 medlemmer er kun én genganger fra det tidligere Musikråd; 5 er valgt af Repræsentantskabet for Statens Musikråd (hvor DOKS er repræsenteret), og 4 er udpeget af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Det nye Musikråd har erklæret, at det vil fortsætte det afgåede råds politik, samtidig med at det vil sikre, at det nye statsensemble får en ordentlig start. Andre emner der sættes fokus på er musikeksporten samt efteruddannelsesområdet. Et af de emner, der optager både Musikrådet og Repræsentantskabet meget i øjeblikket, er mediepolitikken. Der rettes for tiden et kraftigt slag mod DR og TV 2 for den manglende brug af dansk musik, ikke mindst set i lyset af Danmarks Radios public service forpligtelse i forhold til dansk musikliv.

Dansk Kunstnerråd
Dansk Kunstnerråd har, ligesom Statens Musikråd og Repræsentantskab, fokuseret meget på mediepolitikken. I januar i år arrangeredes der således en høring på Christiansborg under titlen ”Public service – for dannelse eller fordummelse?” Kunstnerrådet arbejder fortsat med forskellige forhold for både skabende og udøvende kunstnere, og samarbejdet med de nordiske lande, såvel som de europæiske lande, udvides fra år til år. Som tidligere år arrangeres der tillige i år et Kunstpolitisk Forum, denne gang med temaet ”Kunstens pris” - om kunst, økonomi og etik. DOKS har sammen med 12 andre kunstnerorganisationer under Dansk Kunstnerråd overtaget Lille Skiveren (syd for Skagen) - Jens Otto Krags gamle sommerhus. Overtagelsen er sket på anpartsbasis, og DOKS råder over huset i én uge om året. DOKS´s bestyrelse vil løbende tage stilling til, hvordan Lille Skiveren bedst kan anvendes til gavn for foreningen.

DOKS’s hjemmeside
DOKS har nu fået sin egen hjemmeside på Internettet. Hjemmesiden er udarbejdet af Mikael Ustrup og åbnede pr. 1. januar. På hjemmesiden, som nu vedligeholdes af Eva-Marie Olesen, kan man finde Organist-bladet, opdateret af redaktionen, i sin fulde ordlyd herunder stillingsopslag, en præsentation af sekretariatets medarbejdere, tillidsmændene og bestyrelsen. Der er desuden en kalenderoversigt og en fyldig side med adresser og links til andre musikinstitutioner, foreninger og mange andre samarbejdspartnere, der kan have interesse for vore medlemmer. Vi håber, at hjemmesiden vil tjene til både at præsentere vores forening udadtil og samtidig vil udgøre en god service for vore medlemmer, der i stigende grad benytter e-mails og Internet.

Nordisk Kirkemusik
Allerede nu har over 100 deltagere fra Danmark meldt sig til det nordiske kirkemusiksymposium, JUBILEMUS 2000, i Helsingfors 14.-17. september 2000, og sidste frist for tilmelding er 30. april 2000. Det er glædeligt, at der er så stor interesse, og bestyrelsen skal da også varmt anbefale medlemmerne at deltage. I Organist-bladets januarnummer bragtes den seneste orientering om symposiet ved Hans Chr. Magaard, som er koordinator for det danske arbejdsudvalg.

Orgelkaravanen Østersøen rundt
Det store kulturfremstød ”Østersøen Rundt” med hovedtemaerne arkitektur, design og musik er gennemført med stor succes for den danske orgelkaravanes vedkommende. 8 danske organister har været af sted sammen med danske orgelbyggere og har afholdt koncerter, workshops, mesterklasser og seminarer med det formål at præsentere dansk orgelkulturs fornemme traditioner og skabe nye varige kontakter mellem orgelmiljøerne i en række centrale byer og regioner omkring Østersøen. I forbindelse med projektet er der lavet en cd, ”The World of the Danish Organ”, som medlemmerne modtog som DOKS’s nytårshilsen. DOKS har støttet orgelkaravane-projektet økonomisk gennem Gramex-midlerne og har deltaget i planlægningen, men det store koordinerende arbejde har Jens Rossel fra MIC stået for.

Forslag til ny salmebog
Salmebogskommissionen, som Kirkeministeriet nedsatte i 1993, har netop overrakt sin betænkning med forslag til ny salmebog til kirkeminister Margrethe Vestager. Betænkningen indeholder 767 salmer, forslag til salmebogens indhold af bønner og tekster samt en beskrivelse af kommissionens arbejde. Kommissionens forslag til melodier vil blive udsendt senere på året. Der er nu afsat et år til, at alle interesserede kan indsende kommentarer og ændringsforslag, og når disse er vurderet, vil kommissionen udarbejde det endelige forslag. Det må betegnes som en af folkekirkens mest centrale diskussioner, der kommer på dagsordenen, når der diskuteres ny salmebog: tradition over for fornyelse, national kultur over for den kristne forkyndelse og dertil de praktiske hensyn. Bestyrelsen har ikke til hensigt at afgive høringssvar til betænkningen som bestyrelse, men vil derimod opfordre medlemmerne til at tage del i debatten og eventuelt indsende kommentarer til Kirkeministeriet, således at vi kan få så god en salmebog som muligt med bred opbakning også fra kirkemusikerne.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.