Særlige feriefridage

I forbindelse med overenskomsten 1999 aftaltes, at tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ud over sædvanlig ferie har ret til yderligere feriefridage med sædvanlig løn. Ordningen er nu præciseret ved cirkulæreskrivelse fra Kirkeministeriet, hvilket giver anledning til atter at omtale denne, ligesom det er vor erfaring, at der hersker en vis usikkerhed om feriefridagene.
Ordningen indebærer, at der i overenskomstperioden 1. april 1999 til 31. marts 2002 gradvist indføres 3 særlige feriefridage pr. år, således at der i første overenskomstår optjenes frihed svarende til 1 særlig feriefridag, i andet overenskomstår svarende til 2 særlige feriefridage og fra og med tredje overenskomstår svarende til 3 særlige feriefridage pr. år.
De særlige feriefridage er ikke omfattet af ferieaftalen, og der må således føres særskilt regnskab for disse. Optjeningsperioden følger kalenderåret. Feriefridagen optjent i 1999 kan afholdes nu, i 2. overenskomstår kan 1. feriefridag ligeledes afholdes nu og 2. feriefridag fra 1. januar 2001. I 3. overenskomstår kan 1. feriefridag afholdes fra 1. maj 2001, 2. feriefridag fra 1. september 2001 og 3. feriefridag fra 1. januar 2002.
De enkelte feriefridage skal som hovedregel være afviklet ved udløbet af det kalenderår, som følger efter det kalenderår, hvor retten er opnået, men anden afvikling kan aftales mellem menighedsråd og den ansatte.
Afviklingen finder som regel sted som hele dage, men organist og menighedsråd kan aftale, at friheden afvikles som halve dage eller enkelte timer, ligesom det kan aftales, at ikke afviklet frihed godtgøres kontant efter en individuelt beregnet nettotimeløn på basis af et årligt timetal på 1924 for fuld tid. I denne forbindelse beregnes en dag ifølge Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse til 7,4 timer, således at timetallet reduceres forholdsmæssigt for deltidsansatte.