Hvis du bliver smittet med Covid-19

Vi oplever desværre, at nogle medlemmer er blevet smittet med Covid-19, og i nogle tilfælde er det mest sandsynligt, at smitten er sket på arbejdspladsen.

Hvis der er mistanke om, at du er blevet smittet med Covod-19 gennem dit arbejde, så skal der ske en anmeldelse til ”Arbejdsmarkedets erhvervssikring”. Det er arbejdsgivers ansvar at sørge for at der sker en anmeldelse, som de kan foretage digitalt på www.aes.dk. Vi anbefaler at du om muligt sikrer dig, at anmeldelsen er foretaget. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så kontakt sekretariatet.

Der er på nuværende tidspunkt ingen, som kan sige noget sikkert om de langvarige virkninger at Covid-19 smitte, herunder senfølger eller eventuelle varige mén. Det er derfor vigtigt at der foretages anmeldelse for at sikre dig mest muligt.
Myndighederne har opstillet nogle kriterier for, hvornår Covid-19 smitte kan anses for at være en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. De har udgivet en vejledning, som du kan finde her

DOKS er en del af Folkekirkens sektordialog om Corona og Covid-19, så vi hører gerne fra medlemmer, som mener at være blevet smittet med Coved-19 på arbejdspladsen. Vi vil ligeledes gerne følge med i myndighedernes afgørelser på sager, hvor Covid-19 smitte er blevet anmeldt til AES, så sekretariatet hører også gerne fra Jer, hvis I modtager sådanne afgørelser.

Det styrker vores mulighed for at bidrage konstruktivt til sektordialogen.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.