Beregningsvejledning

Artikelindeks

 

7. Kor

Det er menighedsrådet, der afgør, hvilke kor der skal være tilknyttet kirken, og hvilket omfang og ambitionsniveau, der skal være udgangspunktet for korarbejdet. Arbejdet med disse spørgsmål sker naturligt i samarbejde med stedets organist.

I modsætning til en række af de øvrige kirkemusikalske aktiviteter er korarbejdet kendetegnet ved en væsentlig længere planlægningshorisont, og det er vanskeligere at ændre på de forhold, der ligger til grund for vurderingen af tidsforbruget ved arbejdet med kirkens kor.

Oprettelse af nye kor eller ændringer af det tidsforbrug, der knytter sig til arbejdet med eksisterende kor, kræver derfor en særlig agtpågivenhed hos menighedsrådet. Man bør ikke etablere et kor, uden at der forinden er sket en grundig afklaring af forhold som ambitionsniveau, målsætning og arbejdsmæssig indsats for organisten. Det er vigtigt, at der er samklang mellem menighedsrådets forventninger og organistens forestilling om det fremtidige kor.

Ønsker menighedsrådet et lokalt kor, med et stort socialt islæt, mens organisten tilstræber at oprette et elitekor, kan organistens arbejdsmængde med koret hurtigt overstige den arbejdsindsats, som fulgte af menighedsrådets prioritering. Men er koret først etableret, skal man være opmærksom på, hvad ændringer kan betyde for den fortsatte tilslutning til koret.

Menighedsrådet kan også ønske at ændre på den tid, der er afsat til korarbejdet, f.eks. pga. en ændret prioritering eller ud fra ønsket om besparelser. Men i så fald bør man tage en forudgående drøftelse med organisten, og afklare, hvilke aktiviteter koret ikke længere skal deltage i. Man kan ikke reducere i den afsatte tid, uden samtidig at forholde sig til, om den afsatte tid fortsat er i overensstemmelse med menighedsrådets forventninger til korets virke.

Nedenfor er anført forskellige typer af kor, og en række af de arbejdsopgaver, som kan knytte sig til det enkelte kor. Menighedsrådet bør sammen med organisten overveje, hvilke opgaver der knytter sig til netop deres kor, og i den forbindelse naturligvis også den tid, organisten skal bruge på opgaverne.

7.1.Voksenkor

7.1.1. Standardkor

Et standardkor er et kor, der udelukkende medvirker ved højmesser, gudstjenester og kirkelige handlinger. Det medvirker ikke ved koncerter, og ofte afholder det ikke særskilte korprøver, bortset fra en forprøve umiddelbart før gudstjenesten. Korets sangere deltager måske på skift ved kirkelige handlinger, således at der ved hver tjeneste deltager 2 sangere.

Koret medvirker ved alle højmesser som støtte for salmesangen og kan derudover medvirke med motet, introitus eller anden musikalsk ledsagelse, og det møder evt. til forprøve før hver højmesse og gudstjeneste.

Udover tidsforbruget ved prøven bruger organisten tid på repertoireudsøgning og forberedelse i form af selvindstudering. Organisten varetager ofte en række administrative opgaver i forbindelse med koret. Der indrapporteres løn, laves tjenesteplaner og ferieplaner, og organisten gennemfører forsyngninger ved stillingsbesættelser. Endelig varetager organisten som korets nærmeste overordnede almindelige arbejdslederopgaver overfor koret.

Tidsforbruget ved et standardkor ligger ofte mellem 125 og 175 timer pr. år.

7.1.2. Kor med særskilte prøver og eventuelt koncertforpligtelse

Et kor af denne type er et kor, hvor der i løbet af ugen afholdes særskilte prøver. Koret kan udmærket medvirke ved højmesser og gudstjenester, men derudover giver koret koncerter og/eller deltager i musikgudstjenester.

Ambitionerne for et kor af denne type kan være meget forskellige. Nogle steder vægter man flotte kunstneriske resultater, og andre steder vurderes korets rolle i højere grad at have et socialt sigte.

Organistens arbejde med koret tager udgangspunkt i en række korprøver i løbet af året. Ved overvejelserne om tidsforbruget bør man være opmærksom på, at organisten til hver korprøve skal forberede sig. Forberedelse inkluderer repertoireudsøgning, direktionsindstudering, selvindstudering m.m.

Ved korprøven medgår der typisk tid til klargøring og afslutning.

Endelig har organisten en række administrative opgaver. Arkivering og journalisering af noder, korrespondance, prøveplaner, fremskaffelse af materiale, kommunikation med kormedlemmer m.m. Såfremt koret er lønnet, har organisten desuden opgaver med indrapportering af løn, lave tjenesteplaner og ferieplaner samt gennemføre forsyngninger ved stillingsbesættelser. Endelig varetager organisten, som korets nærmeste overordnede almindelige arbejdslederopgaver overfor koret.

Et kor af denne type kan stille meget varierede krav til organisten, hvad angår arbejdstid. Tidsforbruget vil ofte ligge mellem 300 – 500 timer pr. år.

7.1.3. Folkekor/menighedskor

Et sådant kors primære formål er at fremme deltagernes musik- og sangglæde. Koret har ofte ugentlige prøver, men medvirker ikke nødvendigvis ved koncerter eller gudstjenester. Koret synger et enklere repertoire i forhold til førnævnte voksenkor med koncertforpligtelse. Forberedelsen for organisten til korprøverne er derfor af kortere varighed.

En del af de administrative elementer som nævnes under kor med koncertforpligtelse, vil også gælde for dette kor, idet kor af denne type dog normalt ikke er lønnede.

Derimod kan der være særlige opgaver i forbindelse med sociale begivenheder, f.eks. fælles spisning, ture eller lign.

Tidsforbruget ved et kor af denne type vil ofte ligge mellem 200 og 300 timer pr. år.

7.2. Ungdomskor – Børnekor

Mange kirker har tilknyttede børne- og/eller ungdomskor, og sigtet med sådanne kor kan være flere. Man ønsker måske at profilere kirken musikalsk, eller koret har et socialt udgangspunkt, hvor man søger at knytte børnene og måske deres forældre tættere til kirken. Der er ofte en indbyrdes sammenhæng imellem korene ved kirker, der har mere en ét kor.

Korskolen kan være et selvstændigt spirekor, hvor korets medlemmer opøves til det niveau, der giver dem mulighed for at deltage i børnekorets aktiviteter, og der arbejdes f.eks. med stemmedannelse og elementær hørelære og nodelære.

Børnekoret arbejder som et selvstændigt kor, men kan samtidigt være en essentiel del af fødekæden til ungdomskoret.

Ungdomskoret arbejder normalt med at vanskeligere repertoire end børnekoret, et repertoire, der stiller større krav til organisten hvad angår repertoireudsøgning og forberedelse.

Arbejdet med ungdomskor og børnekor er normalt kendetegnet ved, at der afholdes særskilte korprøver i løbet af ugen. Koret deltager i varierende omfang ved højmesser og gudstjenester og derudover giver koret evt. koncerter og/eller deltager i musikgudstjenester. Der afholdes evt. korweekends eller korture, hvor organisten både forestår planlægning og gennemførelse.

Organistens arbejde med koret tager udgangspunkt i en række korprøver i løbet af året. Ved overvejelserne om tidsforbruget bør man være opmærksom på, at organisten til hver korprøve skal forberede sig. Forberedelse inkluderer repertoireudsøgning, direktionsindstudering, selvindstudering m.m.

Ved korprøven medgår der typisk tid til klargøring og afslutning.

Desuden har organisten en række administrative opgaver. Arkivering og journalisering af noder, korrespondance, prøveplaner, fremskaffelse af materiale, kommunikation med kormedlemmer m.m. Såfremt koret er lønnet, har organisten desuden opgaver med indrapportering af løn, udarbejde tjenesteplaner og ferieplaner samt gennemføre forsyngninger ved stillingsbesættelser. Organisten varetager, som korets nærmeste overordnede, almindelige arbejdslederopgaver overfor koret.

Endelig har organisten et særligt ansvarsområde omkring forældrekontakt, samt rekruttering af kormedlemmer. Forældrekontakt omfatter løbende korrespondance, orienteringer m.m. Nogle steder afholdes forældreaftener for at sikre en god kontakt. Tidsforbruget til forældrekontakt vil ofte være mere omfattende til børnekoret end til ungdomskoret.

Opgaven med rekruttering omfatter opsøgende arbejde, f.eks. på skoler, musikskoler eller lign.

Korprøverne og forberedelsen heraf vil ofte være mere omfattende for ungdomskoret end tilfældet er for børnekoret. Mens ungdomskoret ofte vil have et flerstemmigt repertoire, vil det for børnekoret ofte være enstemmigt.

Tidsforbruget vil ved arbejde med ungdomskor ofte ligge mellem 250 – 400 timer pr. år, mens det ved arbejde med børnekor ofte vil ligge mellem 225 – 275 timer pr. år

7.2.1. Korskole

Korskolen skal bibringe de deltagende børn den fornødne musikalske forståelse for, at de kan indgå i det almindelige børnekor. Korskolen kan både have form som ugentlige korprøver, og/eller som egentlig undervisning i mindre hold og individuelt. Der arbejdes måske med individuelle sangøvelser, elementær musikforståelse og korsang.

Kravene til organistens egen musikalske forberedelse er ikke så omfattende pga. repertoiretypen. Men der stilles visse krav til organistens pædagogiske forberedelse.

En opgørelse af tidsforbruget beror på, om der er tale om ugentlige prøver samt en vurdering af omfanget af korskolen og omfanget af forældrekontakt, planlægning, korrespondance m.m.

En opgørelse af tidsforbruget til korskolen må bero på en konkret vurdering af korskolens karakter og omfang. Et tidsforbrug mellem 75 og 125 timer er ikke urealistisk.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.