Beregningsvejledning

Artikelindeks

 

4. Musikgudstjenester

Musikgudstjenester er gudstjenester, hvor musikken i større eller mindre grad er et bærende element. Begrebet dækker ikke over en præcis størrelse, men kan strække sig fra gudstjenester, der er udvidet med enkelte ekstra musikalske indslag, over musikalske temagudstjenester til gudstjenester med solistisk eller kormedvirken i et omfang, der har koncertlignende karakter. Ved en vurdering af tidsforbruget til disse tjenester, er det derfor ofte nødvendigt at opgøre det samlede tidsforbrug ved disse tjenester særskilt. Vurderingen må tage udgangspunkt i en konkret vurdering af de enkelte tjenester. Det vil ikke være usædvanligt, hvis der ved samme kirke er flere musikgudstjenester, der hver især stiller forskellige krav til den tid, organisten skal bruge på at gennemføre tjenesterne.

Er der tale om en temagudstjeneste, som har et musikalsk udgangspunkt, stiller det krav til organstens tidsforbrug, som går videre end det normale til en gudstjeneste. Det kan være en gudstjeneste, hvor organisten skal forberede særlige musikstykker af en bestemt komponist, en bestemt periode eller over et bestemt emne. Man skal ved vurderingen af tidsforbruget overveje omfanget af forberedende møder, indhentelse af repertoire samt indøvning af dette.

Der kan også være tale om musikgudstjenester, hvor musikken er et bærende element, men uden at musikgudstjenesten har koncertlignende karakter. Disse musikgudstjenester er udvidede gudstjenester, hvor de ekstra musikindslag har et omfang, der ligger væsentligt ud over det almindelige ved en gudstjeneste.

I det omfang kor medvirker i musikgudstjenester, opgøres tidsforbruget fra de almindelige korprøver som en del af korarbejdet og indgår derfor normalt ikke i opgørelse af tidsforbruget til selv musikgudstjenesten. Afholdes der særskilte prøver, kan disse dog medregnes under musikgudstjenesten.

Forberedelsen til en musikgudstjeneste sker typisk nogle måneder forinden, når præst og organist påbegynder drøftelserne om tjenestens form og indhold. Organisten søger repertoire, drøfter tjenesten med præsten, og musikgudstjenestens forløb tager form.

Nærmere på tjenesten sørger organisten for nodemateriale, der laves evt. aftaler med anden musikalsk ledsagelse, og organisten indstuderer musikken på orglet. Der indhentes måske oplysninger m.m. til et program.

Organisten kan have særskilte prøver med koret. Der afholdes måske særskilte møder om musikgudstjenesten med præsten.

Musikgudstjenesten gennemføres, herunder med den almindelige forberedelse til en gudstjeneste.

Endelig findes der eksempler på musikgudstjenester, hvor den musikalske ledsagelse får koncertlignende karakter. (Et eksempel kunne være de ni læsninger).

Tjenester af denne type vil ofte have koret som et bærende element, eller evt. fremmed musikalsk ledsagelse ved siden af orglet, i form af musikere, sangsolister eller lign.

Denne type musikgudstjenester gennemføres ofte med en særlig indsats hvad angår annoncering af tjenesten, og der kan være hertil forbundne arbejdsopgaver for organisten.

I det omfang kor medvirker i musikgudstjenester, opgøres tidsforbruget fra de almindelige korprøver som en del af korarbejdet og indgår derfor normalt ikke i opgørelse af tidsforbruget til selv musikgudstjenesten. Afholdes der særskilte prøver kan disse dog medregnes under musikgudstjenesten.

Som det er beskrevet, kan ”musikgudstjenester” dække over tjenester, der i krav til organistens tidsforbrug varierer meget, således som det også er tilfældet med koncerter. Tidsforbruget bør vurderes konkret i forhold til den enkelte tjeneste. Det er ikke usædvanligt at tidsforbruget kan variere fra 8-20 timer for temagudstjenesten, over 20-30 timer for en almindelig musikgudstjeneste og op til 40 – 60 timer for musikgudstjenester af koncertlignende karakter.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.