Beregningsvejledning

Artikelindeks

 

2. Tjenester

Det er menighedsrådet, der afgør, hvilke tjenester i kirken eller på andre lokaliteter organisten skal medvirke i. Det skal i denne sammenhæng samtidig besluttes, hvor lang tid før og efter en tjeneste, organisten skal være til stede, hvor lang tid, der skal afsættes til forberedelse og til øvning, herunder til generel vedligeholdelse af organistens kompetencer og faglige udvikling. Det enkleste er, at lade tidsforbruget hertil indgå i opgørelsen af tidsforbruget til de enkelte opgaver.

Det anbefales, at møder der holdes som led i udførelsen af opgaverne, ikke opgøres særskilt, men indgår i vurderingen af opgavens omfang.

2.1. Højmesse

Højmessen er i væsentlig grad et standardiseret ritual, og forløbet af højmessen er nøje formuleret i Ritualbogen. Der er stor genkendelighed med et ensartet forløb fra gang til gang, og det er derfor fornuftigt at anlægge en gennemsnitsbetragtning for tidsforbruget hertil.

Menighedsrådet bør ved opgørelsen inddrage lokale ønsker, forhold og traditioner. På grund af ensartetheden i højmesseritualet er det dog nærliggende at antage, at væsentlige dele af højmessen beregnes ens fra sted til sted.

Et eksempel på en opgørelse ser således ud:

Ugen inden højmessen:

Læsning af søndagens tekster.

Afsøgning og indstudering af præ- og postludiumsmuligheder.

Salmenumre modtages og melodivalg samt gudstjenestens forløb aftales med præsten.

Evt. afsøgning af motetmuligheder samt egenindstudering m.h.p. korprøve og fremførelse. Gennemspilning af salmer samt forberedelse af forspil, registreringer samt variationer i salmespillet og evt. transponering.

Søndag:

Inden højmessen møder organisten i god tid for at løse evt. uforudsete problemer, opvarmning og den sidste forberedelse. Evt. prøve med koret, hvor motet samt evt. nye eller ikke så ofte brugte salmemelodier øves.

Søndag efter højmessen:

Oprydning, evt. arkivering af noder, evaluering med præsten (og evt. koret).

Samlet vurderes tidsforbruget at være på mellem 5-7 timer pr. højmesse.

Der kan lokalt være årsager, der taler for, at man ikke følger ovennævnte eksempel ved vurderingen af tidsforbruget. Nogle menighedsråd prioriterer måske ikke den kirkemusikalske ledsagelse så højt, og man bliver sammen med præsten enige om, at der ikke skal være motet, og variationerne i præ- og postludium er begrænsede. Efter en konkret vurdering sættes den gennemsnitlige varighed derfor lavere end ovennævnte.

Andre steder vælger menighedsrådet at organisten i forbindelse med højmessen spiller improviseret i 15 min. mens menigheden ankommer til kirken. Efter en vurdering af tidsforbruget sættes gennemsnittet derfor højere end ovennævnte.

2.2. Gentaget tjeneste

Ved en gentaget tjeneste forstås en tjeneste samme dag, ved samme præst og med det samme salmevalg.

Ved en gentaget tjeneste, vil forberedelsestiden kun skulle medregnes en gang. Dog skal menighedsrådet være opmærksom på, at der, hvis der skal spilles på forskellige orgler, i nogle tilfælde kan være behov for nogen forberedelse også til den gentagede tjeneste. Ligeledes skal der eventuelt bruges tid på transport.

2.3. Øvrige gudstjenester

Der findes en stor variation i øvrige gudstjenester, hvoraf en del med fordel kan beregnes ud fra en gennemsnitsbetragtning, mens andre snarere kræver en konkret vurdering af hver enkelt gudstjeneste. Plejehjems-, sygehusgudstjeneste/andagt, særskilt dåbshandling, fyraftensgudstjeneste, temagudstjenester, juleafslutning for skoler og institutioner m.v. er blot eksempler på disse.

Nogle gudstjenester har højmesselignende karakter, med præ- og postludium, salmer, nadvergang med nadversalme m.m. Andre har snarere karakter af en kort andagt, med få salmer og ganske korte forløb.

På tilsvarende måde som ved højmessen skal menighedsrådet ud fra lokale forhold, ønsker og traditioner vurdere det tidsmæssige omfang til forberedelse og afvikling af disse gudstjenester.

Spaghettigudstjenester (1)

Det er aftalt, at der ved kirken afholdes 8 såkaldte spaghettigudstjenester pr. år. Gudstjenesterne er korte og har som målgruppe børnefamilier med børn i alderen 0-8 år. Sigtet med gudstjenesterne er at forøge børnenes og deres forældres kendskab til og samhørighed med folkekirken. Gudstjenesten afholdes på en hverdagsaften og begynder kl. 17.00. Efter gudstjenesten spiser man sammen i menighedssalen. Menighedsrådet har i den forbindelse bestemt, at organisten skal deltage i måltidet. Måltidet slutter senest kl. 19.00.

Der spilles to salmer samt præludium. Alle gudstjenester afvikles med egen liturgi, og forløbet af gudstjenesterne planlægges forinden i et samarbejde mellem præsten og organisten. Organisten laver særlige musikalske indslag over musik som børnene kender.

Organisten spiller desuden på klaver ved begyndelsen af måltidet.

Tidsforbrug ved gudstjenesten og måltidet vurderes til 2 timer. Efter samtale med organisten vurderer man forberedelsen til sammenlagt 4 timer.

Det samlede tidsforbrug pr. spaghettigudstjeneste vurderes til 6 timer pr. gang.


Spaghettigudstjenester (2)

Det er aftalt, at der ved kirken afholdes 8 såkaldte spaghettigudstjenester pr. år. Gudstjenesterne er korte og har som målgruppe børnefamilier med børn i alderen 0-8 år. Sigtet med gudstjenesterne er at forøge børnenes og deres forældres kendskab til og samhørighed med folkekirken. Gudstjenesten afholdes på en hverdagsaften med start fra kl. 17.00. Efter gudstjenesten spiser man sammen i menighedssalen. Menighedsrådet har i den forbindelse bestemt, at organisten ikke forventes at deltage i måltidet.

Der spilles to salmer samt præludium. Alle gudstjenester afvikles med fast liturgi.

Tidsforbrug ved gudstjenesten og klaverspil vurderes til 1 time. Efter samtale med organisten vurderer man forberedelsen til sammenlagt 2 timer.

Det samlede tidsforbrug pr. spaghettigudstjeneste vurderes til 3 timer pr. gang.

 

Plejehjems- sygehusandagt

Der afholdes hver uge andagter på to plejehjem, i alt 48 pr. år. Andagtens varighed er ca. ½ time, og der synges to salmer. Organisten har pligt til at indkalde sangere. Organisten forventes at deltage ved det efterfølgende kaffebord.

Efter samtale med organisten vurderes det, at der er en beskeden forberedelse til hver gudstjeneste. Indkaldelse af sangere samt det efterfølgende kaffebord indgår i vurderingen af tidsforbruget.

Det samlede tidsforbrug pr. andagt fastsættes herefter til 1 ½ time pr. gang, i alt 72 timer pr. år.


Plejehjems- sygehusgudstjeneste

Der afholdes hver måned en plejehjemsgudstjeneste, i alt 12 pr. år. Gudstjenestens varighed er ca. 1 – 1 ½ time, og der er præ- og postludium, der synges fire salmer og der holdes nadver. Selv hvis det eventuelt er samme tekst og salmer som til den foregående søndags højmesse, kan det ikke betragtes som en gentaget tjeneste, da et andet instrument kræver særskilt forberedelse.

Efter samtale med organisten vurderes det, at der er en betydelig forberedelse til hver gudstjeneste.

Forinden gudstjenesten drøftes salme og melodivalg med præsten. Organisten afsøger repertoire og indstuderer præ- og postludium.

Salmerne gennemspilles, og der forberedes forspil, variationer i salmespillet samt evt. transponering.

Det samlede tidsforbrug pr. plejehjemsgudstjeneste fastsættes herefter til 5 timer pr. gang, i alt 60 timer pr. år.

 

Særskilt dåbshandling

Der afholdes 10 særlige dåbsgudstjenester pr. år. Dåbsgudstjenestens varighed er på mellem 20 min. og ¾ time. Det vurderes, at der er en moderat forberedelse til hver dåbsgudstjeneste

Det samlede tidsforbrug pr. tjeneste vurderes til to timer.

 

Temagudstjeneste

Der afholdes hvert år 10 temagudstjenester. Til hver temagudstjeneste spilles der præ- og postludium. Antallet af salmer varierer. Hver gudstjeneste har en varighed på ca. én time.

Efter samtale med organisten vurderer menighedsrådet at der til hver temagudstjeneste er ca. 4 timers forberedelse.

Det samlede tidsforbrug vurderes således til 50 timer (10 x 5 timer)

Temagudstjenester med et musikalsk udgangspunkt kan medføre andre overvejelser. Se under musikgudstjenester.

2.4. Kirkelige handlinger

Under betegnelsen kirkelige handlinger ligger bisættelse, begravelse, vielse, kirkelig velsignelse.

I forbindelse med fastsættelse af omfanget af tidsforbruget til kirkelige handlinger bør det indgå i menighedsrådets overvejelser, om salmevalget til bisættelser eller til bryllupper i overvejende grad er det samme, eller om der lokalt er tradition for variation i salmevalget. Ligeledes har det betydning for tidsforbruget, om organisten har til opgave at orientere kormedlemmer om indkomne tjenester, og om organisten finder vikarer for kormedlemmer under sygdom og ferie. På baggrund af de samlede overvejelser, og efter drøftelse med organisten, afgør menighedsrådet, om der afsættes 2 eller 3 timer til en kirkelig handling.

Særlige ønsker kirkelige handlinger

I forbindelse med kirkelige handlinger kan der fremsættes ønske om, at organisten skal spille mindre kompositioner. På tilsvarende måde kan der fremsættes ønsker om medvirken af solist, hvor det kræves, at organist og solist øver sammen inden den kirkelige handling.

Såfremt menighedsrådet pålægger organisten at dette, vurderer menighedsrådet efter drøftelse med organisten det tidsmæssige omfang til forberedelse af sådanne kompositioner/solistfremførelser m.v. Det vil vurderingen have betydning, om det er samme ønsker, der fremsættes gang på gang.

Organisten kan ikke modtage særskilt honorering for disse ydelser, hverken fra menighedsrådet eller de, der ønsker en mindre komposition eller en solistoptræden, der kræver organistens medvirken. Menighedsrådet har mulighed for at kræve betaling for sådanne ydelser til dækning af de omkostninger, der er forbundet med det ekstra tidsforbrug, efter takster fastsat i vedtægten for kirken. Det betyder med andre ord, at organisten får tid til varetagelsen af opgaven, men ikke særskilt betaling.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.