Fakta om vikartakster

Siden Kirkeministeriet i sidste halvdel af 1990'erne ophørte med at lave faste vikartakster, har realiteten været, at aflønningen for vikariering alene var et spørgsmål mellem vikar og menighedsråd. Ministeriet har dog fortsat udgivet vejledende takster, som i et betydeligt omfang har været normsættende, således at man mange steder uden nærmere overvejelse har benyttet sig af dem.

Kirkeministeriet har i starten af 2011 tilkendegivet, at man ikke længere vil udgive vejledende vikartakster, hvilket naturligt rejser spørgsmålet om vikarhonorering fremover, og hvad man som vikar skal forlange.

Grundlæggende er det nødvendigt, at menighedsrådet afstikker nogle retningslinjer for, hvorledes vikarer skal honoreres. Ofte er den stedlige organist bemyndiget til at indgå aftaler med vikarer, og så er det naturligvis afgørende at man har nogle klare retningslinjer herom. Som fastansat organist må man opfordre menighedsrådet til en afklaring heraf.

Det er menighedsrådets ansvar at der skaffes en vikar, og man kan ikke betinge den ansattes fridage, ferier eller ret til at blive hjemme under sygdom af, at organisten selv har skaffet en vikar (Og hvad angår det sidste, så tro ikke at det er noget jeg finder på!!!). Hvis menighedsrådet ikke laver retningslinjer for vikarhonorering, som rent faktisk er tilstrækkelig gunstig til at tiltrække vikar, må menighedsrådet selv løse problemet.

Som vikar bør man forud for aftale om vikariering være sikker på at honoreringen er aftalt. Aftale bør ved enkeltstående vikariater foreligge på skrift. Vikarierer man ofte det pågældende sted, kan man med fordel lave en generel aftale.

De henvendelser sekretariatet har fået, drejer sig naturligvis ofte om, hvad man skal forlange som vikar, og hvad det som den fastansatte organist er rimeligt at tilbyde vikarer. Nogle har forespurgt, om DOKS vil udgive egne vikartakster. Hertil må vi slå fast, at DOKS ikke har til hensigt at udgive vikartakster, der angiver faste takster for højmesser, bisættelser m.m. Der er to grunde til, at vi finder det uhensigtsmæssigt at udgive vikartakster:

- Først og fremmest kan vikariatet finde sted under meget forskellige forudsætninger. Det kan være tjenestens karakter, krav til øvning, afstand til det sted man skal vikariere, særlige ønsker om musikalsk ledsagelse, orglet osv. osv.

- Derudover vil vikartakster fra DOKS næppe kunne undgå at blive normfastsættende, og vi vil derfor dels forringe mulighederne for de af vores medlemmer, som faktisk kunne have opnået takster højere end de, som DOKS har fastsat. Dels vil aflønningen i kirker hvor en lavere takst kan være rimelig, nemt blive genstand for strid imellem DOKS-medlemmer som i dette tilfælde kan sidde på hver side af bordet.

Hvad skal jeg forlange som vikar

Som vikar skal du overveje, hvor lang tid en vikaropgave vil kræve af dig. Her skal naturligvis indgå overvejelse om tjenestens type og længde, dine krav til forberedelse til tjenesten, hvor meget af tjenestens tilrettelæggelse du inddrages i osv. I dine overvejelser kan også indgå spørgsmålet om, hvor lang tid du skal bruge for at komme til og fra tjenestestedet. Hyres du som vikar for en periode, bør du naturligvis overveje forventningen til omfanget af tjenester i perioden.

Kirkeministeriets vejledende takster tog udgangspunkt i 5 timers arbejde til en gudstjeneste/højmesse og 2 timer til en kirkelig handling. 5 timer til en højmesse vil generelt være i underkanten, mens det til nogle gudstjenester kan være ok. Hvad angår tiden til en kirkelig handling, beror det bl. a. på, hvor meget af tjenesten der på forhånd er fastlagt, om der er særlige musikønsker m.m. Skal man bruge lang tid til at transportere sig til og fra tjenestestedet, bliver 2 timer hurtigt brugt op. Endelig spiller det naturligvis altid en rolle, om man kender orglet og tjenestestedet i forvejen.

En rimelig timeløn for en DOKS-organist kunne være ca. 210 kr., som svarer til årslønnen for en overenskomstansat organist på slutløn (inkl. tillæg) delt med 1924 timer (et årsværk). Dertil skal der naturligvis betales feriepenge (12 ½ %). Det forekommer rimeligt at man i korte vikariater og ved enkeltstående tjenester lønmæssigt honoreres i den højere ende af skalaen, således som man også kender fra andre områder.

Hyres du som vikar for en periode, f.eks. en weekend eller en uge, er udgangspunktet, at du bør honoreres for den tid du forventes at stå til rådighed, dvs. 37 timer for en uge (i en fuldtidsstilling) eller ca. 15 timer for en weekend. Der kan dog være forhold som gør, at det er rimeligt at acceptere en lavere honorering, f.eks. at der i ferieperioden er få tjenester, at vikariatet kun omfatter gudstjenester og kirkelige handlinger og ikke andet organistarbejde, som f.eks. koncertplanlægning, at vikariatet kan passes ved siden af andet arbejde, eller lignende årsager. Weekendvikariater kan være af en sådan karakter, at man ikke bør medregne to hele dage men kalkulere med 10 – 12 timers arbejde.

Opsummering

- Som vikar bør du beslutte dig for hvad du vil forlange for at tage vikaropgaver. Lad være med at sige ja før der er afklaring om honoreringen.

- Du skal sørge for at vikaraftalen indgås på skrift (mail er tilstrækkeligt).

- Vikarierer du fast/ofte et sted, så lav en generel aftale

- Skal du vikariere i en periode, så sørg for at der er klare aftaler om fridage m.m. i perioden.

- Hvis du ikke kan få en rimelig aflønning, så sig nej. Det kan være fristende af kollegiale hensyn at sige ja alligevel, men hvis organister vedvarende accepterer urimelig aflønning for at hjælpe kollegaer, så løses problemet aldrig. I stedet må den fastansatte organist om nødvendigt tage en holmgang med sin arbejdsgiver.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.