Når uenigheden gør ondt 4 - De gode hensigter

Morten_HMan bliver så let et offer – et offer for andres tankeløshed, uforskammethed eller grovhed. Kunne man dog bare få vedkommende til at ”opføre sig ordentligt.” Ofte sætter vi hårdt ind over for sådan et menneske i håbet om, at vi kan få ham eller hende til at rette ind. Men den hårde tone hjælper næppe. Kunne man gøre noget andet, der måske kunne få vores modstander til at ændre attitude? Hvis man kan hæve sig op og se det hele lidt i helikopterperspektiv, kan man måske få sig selv til at handle på en måde, der får den anden til at ændre sig, og alligevel undgå at føle sig som offer.

En organist oplever, at kirketjeneren ved hendes kirke blander sig i alt. Kirketjeneren kommenterer og nedgør korets præstationer og længden og karakteren af postludiet, blander sig i organistens øvetider og orglets styrke. Organisten har endda en oplevelse af, at kirketjeneren somme tider forsøger at sabotere hendes arbejde. Det ser ud som om det øvrige personale og præsterne har accepteret, at det er kirketjeneren, der styrer livet i kirken. Man er måske lidt bange for ham og vil gerne stå sig godt med ham. Han er oven i købet medarbejdernes repræsentant i menighedsrådet. Organisten har ved en enkelt lejlighed klaget over kirketjeneren til menighedsrådet, som tilsyneladende viger tilbage for at gå ind i konflikten.

Der er rigtig meget stof i en sådan konflikt, der bringer tanken hen på mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø, og det er jo en arbejdsgiverforpligtelse at tage sig af den slags. Måske er der brug for en konsulent udefra. Men kan man selv gøre noget, hvis man kommer ud for en situation som ovenstående? Måske! Man kan måske filosofere lidt over det følgende:

Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd. Ingen mennesker går på arbejde for at lave noget skidt. Ingen går ind i et menighedsråd for at genere kirkens medarbejdere. Også præster bliver præster, fordi der er noget, de vil – noget godt. Heller ikke i vores privatliv møder vi mennesker, der virkelig ønsker at gøre noget dårligt. Vi har alle et grundlæggende ønske om at gøre tingene så godt som muligt. Måske tror du ikke jeg har ret. Men selv om jeg måske i et enkelt tilfælde ikke skulle have ret (hvad jeg tvivler på), er det en god idé at fastholde den tanke alligevel.

Forestil dig et menneske (det kunne f.eks. være en kirketjener), som hele tiden dominerer, altid er på forkant og sætter dagsordenen, aldrig giver plads til sine kollegaer. Hvad kunne den positive hensigt vel være med det? At han virkelig føler, at han har noget at give? At han er bange for ikke at slå til og derfor altid må være på forkant med sig selv? At han er bange for at miste kontrollen og derfor er nødt til at tage den? Måske.

Eller tænk på et menneske, som hele tiden trækker sig, som altid smutter mellem fingrene på en. Eller som præger arbejdspladsen, fordi man aldrig kan få en klar aftale med ham. Den positive hensigt? Måske er den positive hensigt: aldrig at bringe sig selv længere ud, end han kan bunde? At tøjle sin angst? Måske. Måske ikke særlig smart, men ret menneskeligt, hvis man ser det lidt fra oven.

Når vi handler – eller undlader at handle – er det altså grundlæggende fordi vi ønsker det bedste. Om den handling, som vi foretager os så fører til et ønskværdigt resultat, er så en anden sag. Måske var det en god, fornuftig, hensigtsmæssig adfærd, der førte til et godt resultat, og så er alt jo godt. Men somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: ”Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde.”

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” skrev Paulus.

Sådan er det også for mig, og sådan er det for alle andre.

Hvis du i din kirke eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. ”Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med det?” Man kan også spørge sig selv: ”Hvad er hans behov?” For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den emsige kirketjener (eller hvem det nu måtte være) handler ud fra et uopfyldt behov – ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept.

Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre.

I den næste artikel vil vi mere indgående beskæftige os med forskellige måder at møde konflikten på.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.