Øjeblikkets kunst

Forside_organumOrganum Momentum. Henrik Sørensen spiller improvisationer på Marcussen-orglet i Ørsted kirke.  1 cd. Gateway Music, WAVE 20106

Like a Flame. Frederik Magle spiller improvisationer på Frobenius-orglet i Jørlunde Kirke. 2 cd’er. Proprius PRCD2061

Improvisation er en øjeblikkets kunst. Tonerne kommer og går. Først i nuet, derpå i næste nu. Sådan må en improvisation tage sig ud for lytteren. Og det er godt sådan. Det er også godt, at en improvisation har en opgave, en adresse, f.eks. at skulle støtte eller efterligne. Derimod er det ikke helt så godt, hvis improvisationen er sin egen lykkes smed, det er heller ikke så godt for improvisatoren og hans eller hendes publikum. Hvad der svarer til gartneren, der beskærer sine træer med det formål at træerne skal give mere og bedre frugt, er improvisatoren, der disciplinerer øvningen så musikken i sidste ende fremstår som helstøbt, dvs. noget lytteren og den improviserende selv kan mene er en gennemtænkt og en – med blyant og viskelæder – nedskrevet musik. Set i dette lys er det kendetegnende for den vellykkede orgelimprovisation f.eks., at den ligner et stykke kompositionsmusik for orgel. Omvendt gælder det også, at et stykke nedskrevet kompositionsmusik for orgel helst skal fremstå for lytteren som om det opstod spontant i ét nu for den spillende ved orglet.

Forside_like-a-flameJeg har lyttet til to stk. orgelimprovisations-cd. Den ene hedder ”Organum Momentum” og har Henrik Sørensen ved orglet i Ørsted kirke på Fyn; indspilningen er fra 2009 og består af 10 satser. Den anden hedder ”Like a flame” og har komponisten Frederik Magle ved orglet i Jørlunde kirke på Sjælland; indspilningen er fra 2010 og består af dobbelt-cd med 23 (11+12) adskilte satser. På begge indspilninger er stilen moderat moderne med anvendelse af det modale princip, dissonerende toneafstande og akkorder, lettere jazzrytmer, og opfindsomhed i det registreringsmæssige. Der er givet tale om personlig musikstil, som på begge indspilninger dygtigt, spillemæssigt og loyalt overfor orglernes farvepalet af registre holder sig på måtten.

To ting må jeg naturligvis savne en smule ved begge disse personale cd-improvisationer: Tilstedeværelsen af et stil- eller sats-efterlignende princip og tilstedeværelsen af gartnerens beskærende princip. Mere genkendelighed og fatten sig i korthed havde nok været på sin plads. Når improvisatoren har held med sine forskellige discipliner, svarer det til, at han har held med at åbne sine forskellige æsker med fine genstande, som han gerne vil fremvise. Nogle af skuffernes genstande siger ham måske mere end andre skuffers. Og endelig kan en skuffe måske være tom for indhold i betydningen: Endnu ikke fyldt op. Han eller hun kan da konstatere, at der endnu er plads til forbedringer udi forståelsen og udøvelsen af improvisation, - udi forståelsen for, at den gode musikalske latins nostalgi over tid kan have flyttet sig en smule og ikke er, hvad den har været.

På et DOKS-stævne for mange år siden sad jeg og talte med nu afdøde organist fra Esbjerg, Lars Emig, om det at improvisere, og talen faldt på Nykøbing Falster organist Jesper Madsen, som Lars Emig havde overværet improvisere i J. S. Bach-stil. Og så var det, at Lars Emig med undren og stille fattet stemme sagde: ”…Når Jesper Madsen improviserede, kunne man faktisk ikke høre, at det ikke var Bach”. Disse ord siger ikke så lidt, når man tænker på, at Lars Emig var en glimrende improvisator, som selv optrådte med det. Lad det vidnesbyrd om den gode latin tale for sig selv og lyse for os andre som et eksempel. Og lad de to omtalte cd-indspilninger med orgelimprovisationer stå som fine nutidige bidrag til opdyrkelsen og udbredelsen af orgelimprovisationskunsten her i Danmark.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.