• Wadden Sea International Organ Competition
  • Godthaabskirken
  • Haderslev Drengekor
  • Sankt Matthæus Kirke
  • Jægersborg Kirke

Performex

Fællesforvaltningen PERFORMEX har til opgave at fordele musikkens kabelmidler, og man er nu klar til at udbetale vederlag til alle de af musikkens kunstnere, der har medvirket i TV i året 2017.

For at få udbetalt vederlag skal Performex bruge dokumentation i form af de kontrakter, der måtte være for medvirken i TV i ovenstående periode.

Det er endvidere muligt at få vederlag, hvis man har medvirket i TV uden honorering, dog skal man udfylde en tro og love-erklæring, der skal underskrives af arbejdsgiveren, som for DOKS-medlemmer oftest vil være menighedsrådet. Erklæringen kan downloades fra Performex’ hjemmeside www.performex.dk.

Dokumentation skal indsendes til DOKS’ sekretariat, der vil registrere og samle materialet og videresende det til Performex, således at vederlagene kan udbetales til de medlemmer, der har krav på et sådant. Der skal oplyses navn, adresse og cpr.nr. til brug for udbetaling af pengene.

Fristen for indsendelse af materialet til sekretariatet er d. 10. januar 2018.

En del af DOKS´s medlemmer har medvirket i tv-programmer i året 2017, og der kan være en portion penge at hente for de enkelte medlemmer, men man skal selv gøre en indsats. Vi opfordrer derfor alle til at finde ud af i hvilke tv-programmer og hvornår de måtte have medvirket.

Bestyrelsen opfordrer medlemmer, der kan tænkes at have rettigheder, til at indsende den fornødne dokumentation. Det har ikke kun betydning for den enkelte rent økonomisk, men også for organiststandens synlighed i den samlede ophavsretslige sammenhæng.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.