Salmedatabasen

Skrevet af Mikael Garnæs.

En ny og ambitiøs hjemmeside har set dagens lys: http://www.salmedatabasen.dk/, som er en netbaseret samling af salmer, både gamle og nye, der vises med tekst, node og lyd. Den har til formål at gøre det nemt at finde og hente nye salmer, og vil desuden gøre det lettere at orientere sig blandt salmerne i Den Danske Salmebog. Desuden skal den være et redskab til at parre salmedigtere og –komponister.
Morten Skovsted er sognepræst i Hjortshøj ved Aarhus og står bag netværket Syng Nyt.

”De fleste præster vælger søndag efter søndag salmer fra Den Danske Salmebog, og blandt disse mange salmer vælges et mindre antal salmer igen og igen. Både fordi det er dem, præster og menighed kender og holder af, og fordi der udenfor DDS er rigtig mange især nye salmer, som brugerne ganske enkelt ikke kender til. Det skal hjemmesiden være med til at afhjælpe,” siger hovedmanden bag projektet, sognepræst Morten Skovsted. Han er en af de drivende kræfter bag salmenetværket Syng Nyt, der har til formål at udbrede brugen af nye salmer og at arbejde for salmesagen i det hele taget.

”Vi gik i luften den 30. januar 2017. Indholdet af hjemmesiden er ikke voldsomt interessant endnu, den er stadig under opbygning. Men rammerne er færdige, og de bliver støt og roligt fyldt ud. Vi giver os tid; det vigtigste er, at de salmer der kommer med har kvalitet,” siger Morten Skovsted.

Lige nu ligger der 250 salmer på hjemmesiden. Der lægges 50 på om måneden, og det vil efter planen betyde, at hele Den Danske Salmebog plus ca. 600 andre salmer vil være tilgængelige i foråret 2019. Helt afgørende er det ifølge Morten Skovsted, at udvalget omfatter både gamle og nye salmer, det gælder også tonesproget, for gammelt og nyt er gensidigt beringende.

Alle salmer, der vises på siden, har været igennem en proces, hvor de er bedømt af to store redaktionsgrupper og er fundet egnede til optagelse. Det gælder både eksisterende og nyskrevne salmer. En styregruppe bestående af 6 personer koordinerer udvikling og vedligeholdelse af hjemmeside og database.

En række fonde og 177 menighedsråd har ydet økonomisk støtte til oprettelsen af Salmedatabasen.

Hvad er de musikalske kriterier for optagelse?

”Så brede som muligt! I 100 salmer. Et salmebogstillæg fra forlaget Eksistensen, som jeg var hovedredaktør på (anmeldt juli 2016, red.), var ærindet at supplere Den Danske Salmebog, hvilket medførte en fokusering på det sangbare, på højskole-traditionen, jazz og viser. På hjemmesiden har vi mulighed for at bringe en bredere palet af melodier til hver tekst. Vi har dog valgt, at der højst må være tre melodier til hver tekst, for at det ikke skal blive for uoverskueligt. Der er flere salmedigtere, der over for mig har beklaget, at et melodisk anarki kan gøre det vanskeligt at få nye salmer sunget ind.”

”I det hele taget er der hele tiden valg, der skal træffes i balancegangen mellem det sangbare og det slidstærke. I mange år har det dominerende tonesprog i nye salmer været præget synkoper og latino. Det har givet nye salmer ry for at være lidt letbenede, og jeg tror at den stil har haft sin tid. For mit eget vedkommende er sangbarhed vigtig, men de lidt mere komplicerede melodier har ofte størst slidstyrke. Men når jeg diskuterer salmer med dåbsforældre, kan det ikke nytte, at jeg fortæller dem, at en bestemt salme vil forekomme dem vildt god, når de har sunget den 7 gange.”

Mange af de nye salmer har satser, der er bedre egnede til klaver end til orgel… 

”Ja, men ikke altid. Klaversatsen dominerer, men mange komponister har også klaveret som første instrument. Det er vores politik, at det er komponistens sats og harmonisering der gælder. Lydfilerne er for det meste elektroniske, svarende til dem der ligger på salmebogens hjemmeside (http://dendanskesalmebogonline.dk), dels akustiske. Men det er kun midlertidigt. Med tiden vil alle indspilningerne være akustiske, og det er vigtigt for os. Det er organisten Charlotte Schiøtz, der indspiller.”

”En anden vigtig funktion på hjemmesiden kalder vi dating-funktionen. Det vil sige, at melodiløse tekster bliver lagt ud, så komponisterne kan lade sig inspirere. Alle kan indsende tekster og melodier. Salmerne bliver løbende lagt ind i databasen som ‘kladder’. Salmedigtere og komponister bidrager ofte selv til denne proces, idet de dermed har mulighed for selv at sørge for de rette versioner samt udfærdigelse af kommentarer til deres værker.”

”Når en salmetekst er lagt op, sørger en af de tre hovedredaktører for at gøre salmen klar til bedømmelse. Teksten gås igennem, og der knyttes stikord, skriftsteder samt en eller flere melodier til teksten. Når salmen er klar til bedømmelse med tekst, node og kommentarer, markeres den ‘klar til bedømmelse’, og den bliver dermed synlig på listen, som de mange medlemmer af redaktionsgrupperne ser, når de logger på. Dernæst kan bedømmelses- og kommenteringsfasen begynde.”

”Når en salme har modtaget et tilstrækkeligt antal bedømmelser (mindst 15), vil en hovedredaktør for anden gang se salmen igennem, dels for at sikre at alt er i orden, herunder også rettighedsspørgsmål, og dels ved at sammenskrive de mange kommentarer fra redaktionsgrupperne. Når alt dette er på plads, og forudsat at salmen er bedømt tilstrækkeligt god til at blive medtaget, vil salmen blive publiceret og derefter tilgængelig på hjemmesiden.”

”Endvidere har vi planer om en samarbejdsplatform for præster og organister, hvor man kan udveksle ideer og oplysninger, så der fremkommer et kommunikationsforum. Når præster og organister ved en kirke logger sig ind, vil de kunne se hinandens salme- og musikvalg og kommunikere om gudstjenestens musik.”

”Til august begynder vi desuden, regelmæssigt at komme med salmeforslag til hver søn- og helligdag. Der vil hver gang være 3 forslag: Et af hhv. Holger Lissner og Morten skovsted og et der varetages af skiftende præst-organistpar.”

”Endelig arbejder vi på at lave et fast bibliotek over anbefalede præ- og postludier samt motetter til de forskellige søn- og helligdage. Et andet bibliotek med artikler er allerede etableret; her kan man f. eks. læse "Om at skrive salmemelodier” af Christian Præstholm.”

Det er en bærende tanke i projektet, at besøgende på siden opretter sig som brugere. I første omgang er det gratis at bruge databasen, men når den er fuldt udbygget vil der være tale om et mindre abonnement, beregnet efter sognets størrelse, så man på den måde kan hente et ubegrænset antal salmer.

Er man blot almindelig besøgende på hjemmesiden, kan man stadig søge i databasen, blot uden at få vist hele teksten og noden. Dette sker dels for at imødekomme ophavsretslige begrænsninger af juridisk karakter, dels for at kunne sikre kunsterne et honorar for deres værker. Der er desværre tradition for, at salmedigtere og salmekomponister ikke får honorar for deres salmer, heller ikke når disse anvendes i kirkerne.

DOKS’ medlemmer opfordres til at deltage i projektet med melodier, med ros og ris og gode råd. Alle indspark er velkomne, siger Morten Skovsted.

Den bedste måde at følge projektets udvikling på er at tilmelde sig nyhedsbrev fra Salmedatabasen ved tilmelding som bruger, eller fra Syng Nyt via mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.