Og vi synger med!

Af Henning Nielsen

Søren Gleerup Hansen: Orglet synger – salmespil for børn og unge

Det pædagogiske arbejde med at lære børn og unge at spille salmer er med Søren Gleerup Hansens nye liturgiske orgelskole gjort dejligt overskueligt.

Det er mig bekendt første gang et sådant værk ser dagens lys, og alene dette initiativ er i sig selv glædeligt. At det så også er blevet en meget vellykket orgelskole er så meget desto bedre. Man kan udforme et sådant materiale på mangfoldige måder, men SGH har valgt at koncentrere sig om indlæringen af den 2-stemmige sats for manual og først sidst i skolen gå over til 3-stemmige satser med pedal.

I det fyldige forord gør SGH omhyggeligt rede for hvordan arbejdet med bogen kan forløbe. Det er ikke en bog til selvstudium, men en skole der skal arbejdes igennem med en lærer. SGH forestiller sig, at man kan begynde med børn helt fra 8 års alderen. Det er måske en smule optimistisk, da grundlæggende klaverspil og nodelære forudsættes før man kan gå i gang med salmerne.

I orgelskolen bringes 19 stilistisk forskellige salmer med forspil og fint varierede 2-stemmige udsættelser. Flere af salmerne har satser med melodi både i højre og venstre hånd. Overgangen til næste bind, der er en liturgisk orgelskole for voksne, formidles sidst i bogen med 4 satser med pedal.

Orgelskolen er meget lækkert sat op, og bringer en række herlige tegninger af Frederik Gislinge med, tror jeg, stor appel til børn.

Jeg har bemærket, at det ikke er en ønskesituation at bringe negative anmeldelser i dette blad. Her er dette problem ikke eksisterende. Søren Gleerup Hansens orgelskole får hermed min varmeste anbefaling.

Ambassadør for orgelbevægelsen

Af Per Nedergaard Hansen

DANISH ORGAN MUSIC from the 20th century, vol. 1. Inge Bønnerup på orglet i Frederiks Kirke, København 2008. CDKlassisk 1015

En af vore store orgel-damer i Danmark har i mere end 40 år været Inge Bønnerup. Hun har siden sin debut i 1964 slået sit navn fast som orgelkunstner ved omfattende koncertvirksomhed i Danmark, det øvrige Europa, Japan og Australien. Sin grundlæggende musikalske uddannelse fik hun i Danmark, suppleret med længere studieophold i Paris hos Gaston Litaize og internationale kurser hos Marie-Claire Alain og Luigi F. Tagliavini. Inge Bønnerups repertoire spænder fra tidlig barok til nutidig orgelmusik, og hun har jævnligt uropført orgelværker af danske komponister. Hun har indspillet Dietrich Buxtehudes samlede orgelværker, der udkom i 1991. I 1997 udkom hendes indspilning af Olivier Messiaens ”La Nativité du Seigneur”. Inge Bønnerup har fra 1972 til 2007 varetaget organistembedet ved Trinitatis Kirke i Københavns centrum, hvor hun udfoldede en højt påskønnet kirkemusikalsk virksomhed. Inge Bønnerup har tillige i en årrække undervist på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. 

På nærværende cd, optaget og produceret af Viggo Mangor, har Inge Bønnerup indspillet orgelværker af Otto Sandberg Nielsen (1900-41), Knud Jeppesen (1892-1974), Leif Kayser (1919-2001), Finn Viderø (1906-87), Bernhard Lewkovitch (f.1927) og Knud Høgenhaven (1928-87). Det er nummer 1 i en antologi på i alt 4 cd´er. På denne første indspilning sidder Inge Bønnerup ved Marcussen & Søn-orglet i Marmorkirken i København. Orglet er fra 1963, og har 51 stemmer fordelt på hovedværk, rygpositiv, svelleværk, brystværk og pedalværk. I dette instrument er genanvendt piber fra kirkens første orgel (Knud Olsen 1894 og I. Starup 1918). Antologiens øvrige 3 cd´er rummer musik af komponisterne Niels Viggo Bentzon, Axel Borup-Jørgensen, Jens Bjerre, Bernhard Christensen, Bjørn Hjelmborg, Vagn Holmboe, Jørgen Jersild, Jan Maegaard, Svend-Ove Møller, Tage Nielsen, Erik Norby, Leif Thybo, Ejnar Trærup Sark, Kaj Senstius, Franz Syberg og Flemming Weiss. Med hver cd følger en booklet med oplysninger om komponisterne og det anvendte orgel samt en gennemgang af musikværkerne, som alle er blevet til i perioden 1935-1985. I nærværende cd-booklet skriver Inge Bønnerup om orgelbevægelsen og dens baggrund.

Jeg er glad for at høre denne cd, hvor Inge Bønnerup spiller igennem med varme og autoritet. Relationen er helt intakt mellem rum, instrument, komponist og musiker. Ja, hvilken herlighed af et orgel og en efterklang! Inge Bønnerups spil og registreringsvalg vidner om troskab mod den enkelte komponists hensigter. Hun viser stort teknisk og musikalsk mesterskab, der aftvinger respekt. Det er meget prisværdigt, at Inge Bønnerup som orgelkunstner vil sætte 4 cd´er ind på at kæle for ”orgelbevægelsen”, dens komponister og orgler. Denne cd såvel som antologien i sin helhed betragter jeg som ambassadør for det bedste fra ”orgelbevægelsen”. Inge Bønnerups indspilning fortæller mig noget om, at de bedste klassiske idealer fra ”orgelbevægelsen” stadig kan være rettesnoren for fremtidens kirkelige instrumentmagere, musikanter og menighedsråd.  

Sarons rose

Af Thomas Viggo Pedersen

Rosa Saronis – tidlig italiensk kirkemusik. Marianne G. Nielsen, sopran, Finn Evald, zink, Lone Ekstrand, gambe, og Vibeke Tofft, orgel. Optagelse 2008, mest i Sct. Jørgensbjerg Kirke. Optagelse og teknik: Torben Holdt. Pheasant Records 2009,2.

At vække til live er musikernes fornemme opgave. Denne indspilning levendegør et repertoire, som man umiddelbart ikke ville give mange chancer. Hvorfor lytte til den allertidligste barok, når man kan få den fuldt udfoldede vare hos Buxtehude og Purcell, Bach og Händel, Rameau og Grigny?

Det er naturligvis en dum og indskrænket måde at spørge på, og der er rigtig meget god musik på denne cd. Hovedparten af værkerne er fra Norditalien i første tredjedel af 1600-tallet: brødrene Andrea og Giovanni Paolo Cima fra Milano, Ercole Porta, Giovanni Battista Riccio, Giovanni Antonio Rigatti, Ignatio Donati, Archangelo Crotti, den engelske Richard Deering, som også skrev i venetiansk stil, og de mere kendte, Merula, Monteverdi, Frescobaldi og så Heinrich Schütz, der også var en slags deltids-venetianer.

Men det særlige ved indspilningen er anvendelsen af renæssance- og barokinstrumentet zink, der jo er en slags trompet af træ. Klangen svinger mellem trompet og en mørk sopran og blander fortrinligt med Marianne G. Nielsens lysere stemmeklang. Når de går i tertser, lyder det næsten som to sopraner, og dette ’næsten’ gør det ekstra tillokkende. Instrumentet har rygte for altid at lyde falsk. Det dementeres her, hvor Finn Evald spiller lige så rent og musikalsk som de tre øvrige musikere.

Udgivelsen og ensemblets navn er Rosa Saronis efter Højsangens ’Jeg er Sarons rose’, og indspilningen rummer i alt fire tekster fra Højsangen. Den sidste tekst er den kendte ”Læg mig som en seglring ved dit hjerte” (Pone me ut signaculum), som findes i færre musikalske iklædninger, end man skulle tro. Derfor har Finn Evald selv lavet en smuk sats for besætningen, men heldigvis i en fire hundrede år yngre stil end de øvrige værker.

Den medfølgende booklet er holdt i kunstnerisk brunlige nuancer, som gør den korte brune danske tekst ganske vanskelig at læse. Det var en svær sætning.