Klumme: Kirke og stat

Forholdet mellem kirke og stat kommer op til diskussion næsten hver gang der gøres et forsøg på at ændre de bestående kirkelige forhold. Senest i forbindelse med det fejlslagne forsøg på at indføre en ny struktur for folkekirkens styrelse. Der er mange meninger om, i hvilket omfang politikerne skal blande sig i kirkens anliggender, og omvendt, hvorvidt kirken skal tage stilling til samfundsmæssige emner.

Kald, kunst og Karnov

En smuk forårsdag i marts lagde Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev rum til den ene af fem udgaver af den tværfaglige konference for folkekirkens akademiske ansatte om ”Kald, kunst og Karnov”. En konference, der skulle give de forskellige akademiske medarbejdergrupper et større kendskab til hinandens sprog og tankegange. At finde fællesmængder og opnå synergieffekter, som mødeleder Anne Jøker formulerede det i sin indledning, Der var mødt omkring 20 deltagere op, heriblandt 4 DOKS’ere, for at få faglige indspark på højt niveau af nogle meget kompetente oplægsholdere og selv diskutere i tværfaglige grupper og i plenum.

Kirkemusikken under nazismen

Ved Nürnbergprocesserne efter 2. verdenskrig valgte sejrsmagterne at retsforfølge et lille antal af de ledende nazister for krigsforbrydelser. Det politiske og moralske opgør med nazitiden i efterkrigstidens Tyskland fandt gradvist sted, og førte i Vesttyskland til etablering af stærke demokratiske strukturer.

Med den nazistiske ideologis magt over hele samfundslivet i Det Tredje Rige ville en retsforfølgelse af personer med blot nogen indflydelse og mindre magtbeføjelser i systemet kunne have omfattet titusindvis af personer. Dette ville ikke blot have sinket en tilbagevenden til demokratiske tilstande, men kunne også på længere sigt have skadet mulighederne for genopbygningen af et velfungerende statsapparat. Når en udrensning på alle niveauer var en praktisk umulighed, betød det også, at der på flere kulturelle områder var et fravær af opgør indtil 1980´erne eller senere. Derfor har man også først i nyeste tid fået tegnet et mere sammenhængende billede af den totalitære nazistats magt over kirken og det kirkemusikalske område og partiets misbrug af kirkelige symboler og liturgi til egne ikke-kirkelige formål, herunder især de mange iscenesatte propagandafester. I det følgende vil nogle af disse aktiviteter blive beskrevet med særligt henblik på kirkemusikken.

Anmeldelse - Sundt berusende musik

Sverre Eftestøl: Polonaise for orgel. Musikk-Husets Forlag A/S, Oslo, Norge 2014. Pris kr. 149,-.

 

Så er der atter godt nyt til alle, som værdsætter orgelmusik, hvor spontan livsglæde og enkle principper er drivmidlet. Norske Sverre Eftestøl er på banen med Polonaise, en ca. 5 minutter varende, funklende og farvet fest for orgelsolo. Stykket blev oprindelig skrevet som et præludium til koncertmessen Gaude!, et bestillingsværk for kor, orkester og solister til Kristiansand Domkirkes 125-års jubilæum i 2010. I 2013 omarbejdede Eftestøl stykket og gav det den chopinske titel Polonæse.

Anmeldelse - Vor Frues franske fristelser

Grand Orgue. Hanne Kuhlmann spiller værker af Bach, Hartmann, Franck, Messiaen, Gigout m.m. på orglet i Vor Frue kirke, København. HELIKON Records HCD 1077

 

Her er noget for orgelgourmeter: 3 franske mesterværker af 3 betydelige komponister. Hvor forskellige de end er, er det klangglæde og ekspressivitet, der forener dem. Eugène Gigout er den mindst betydelige af dem, men hans Grand Choeur Dialogué er ikke desto mindre et festligt bekendtskab, hvor orglets helt store udtræk er i dialog med instrumentets chamadetrompeter – og en forrygende afslutning på en cd, som byder på flere musikalske højdepunkter.

Anmeldelse - Arven fra Rom i dansk kormusik

Niels la Cour: Works for Choir and Organ. Indspillet i Trinitatis kirke, København 2014. Bine Bryndorf, orgel, Trinitatis Kantori, dirigent Søren Christian Vestergaard. Recording producer and sound engineer Preben Iwan. DaCapo Records 8.224725

 

Et livsværk dokumenteret på cd, kunne man fristes til at kalde det 40 års-tværsnit af Niels la Cours komponistkarriere inden for de områder, hvor komponisten har markeret sig stærkest: I kor- og orgelmusikken.

 

Og skærer man ind til benet, er det nok kormusikken, som har markeret sig stærkest i sangeres og lytteres bevidsthed. Næppe nogen anden nulevende komponist har markeret sig så meget som fornyer af den kirkelige vokalmusik og samtidig bevaret tilknytningen til traditionen – i dette tilfælde både den hjemlige tradition og ikke mindst den italienske renæssancepolyfoni (Palestrina). At Niels la Cour ikke drukner i historiens kvælende favntag siger mangt og meget om komponisten personlighed. Hvem andre tør binde an med Ingemanns Den store mester og Frelseren er mig en hyrde god og slippe godt fra det? Tonesætningen sætter de gamle tekster i et vedkommende og nutidigt lys.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.