Gramex

 

DOKS uddeler normalt Gramex-midler to gange årligt med ansøgningsfrister omkring 15. marts og 15. september. Ansøgningsfristerne offentliggøres i Organistbladet.

Ansøgningsskema skal benyttes og kan downloades nederst på denne side.

Ansøgning om at komme i betragtning ved uddeling af Gramex-midlerne indsendes inden ansøgningfristen til det indstillende udvalg for DOKS' Gramex-midler. Post- og mail-adresse fremgår af ansøgningsskemaet.

Af hensyn til indberetning til skattemyndighederne skal cpr-nummer eller SE/CVR-nummer oplyses ved ansøgningen.

Ifølge driftsregulativet for Gramex anvendes de kollektive Gramex-midler til følgende formål:

  1. Musikfremmende foranstaltninger, herunder tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik og støtte til indspilning, udgivelse og promotion for fonogrammer.
  2. Uddannelsesmæssige formål for udøvende kunstnere, herunder uddeling af studie- og rejselegater og tilskud til faglig uddannelse.
  3. Sociale og humanitære formål for udøvende kunstnere, herunder uddeling af hæderslegater, tilskud til ferie- og rekreationsformål samt til pensions- og hjælpekasser for udøvende kunstnere.
  4. Støtte til publikationer og andre foranstaltninger, der kan støtte de udøvende kunstneres arbejdsvilkår og retsstilling, herunder i Danmark til driften af Fællesrådet for udøvende kunstnere.
  5. Tilskud til de enkelte organisationers forvaltning af de ovennævnte midler.
    Midlerne skal overvejende anvendes til formål nævnt under punkterne 1 og 2.

Ansøgningsskema

Download ansøgningsskemaet her

Gem dokumentet og udfyld det.

Det udfyldte dokument sendes pr. mail eller udskrives og sendes til DOKS' sekretariat, så det er DOKS i hænde inden ansøgningsfristens udløb.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.