Årgang & udgave

Bestyrelsens beretning 2012
Skrevet af Bestyrelsens   

Statistik

DOKS har i dag 557 medlemmer. Der er 407 medlemmer i den aktive sektion, 35 medlemmer i den frie aktive sektion samt 115 medlemmer i den passive sektion, heraf 87 pensionister og 16 studerende. Af de 407 medlemmer i den aktive sektion sidder de 346 i fuldtidsstillinger. Antallet af medlemmer i fuldtidsstillinger er dermed det samme som sidste år. 17 medlemmer af aktiv-sektionen er helt eller delvist fastansat på kirkemusikskolerne. 7 medlemmer af aktiv-sektionen er ansat i kantorstillinger.

Organisationsprocenten i den aktive sektion er 98 %.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der har ikke været væsentlige formelle ændringer i ansættelsesvilkårene for kirkefunktionærer i folkekirken efter forhandlingerne om OK11.

Dog berøres en del medlemmer alligevel af ændringer i deres ansættelsesvilkår, idet spørgsmålet om geografisk fleksibilitet, sognesammenlægninger og endda kirkelukninger står højt på dagsordenen, og således også får betydning for DOKS-organister, både overenskomstansatte og tjenestemænd.

Bestyrelsen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at vi anerkender, at der er et behov for forandringer i folkekirken både af strukturelle og økonomiske årsager. Geografisk fleksibilitet er en mulighed for at tilgodese en bedre arbejdstilrettelæggelse samt, hvor særlige forhold gør sig gældende, også at begrænse den økonomiske byrde samtidig med, at gode DOKS-stillinger kan bevares i indhold og omfang.

Selvom indførelse af geografisk fleksibilitet giver mulighed for bedre ressourceanvendelse, så ændrer det ikke ved at det for den enkelte organist kan føles ganske indgribende, at den stilling, man måske har haft i en lang årrække, på afgørende vis ændrer karakter. I den situation er det naturligvis vigtigt, at menighedsrådet som arbejdsgiver iagttager den fornødne omhu, hvad angår regler om høring og varsling, samt at man er opmærksom på at inddrage medarbejderne i beslutningsprocessen, og at være lydhør overfor de bemærkninger, der måtte komme fra medarbejderne.

Det er desværre langt fra altid tilfældet. Hvad angår håndtering af forandringsprocesser har folkekirken ledelsesmæssigt og strukturelt meget at lære. Der er især behov for, at menighedsrådene fokuserer på, hvorledes forandringer bedst muligt håndteres med henblik på at opnå de bedste løsninger.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har sidst i 2011 forsøgt at styrke stifternes muligheder for at vejlede menighedsråd, når der fra rådenes side fremkommer ønsker om samarbejde på tværs af sognegrænser. Man har således lavet en vejledning, som stifterne kan bruge som baggrund for deres rådgivning af menighedsrådene. Dette initiativ hilses velkommen af bestyrelsen, ikke mindst fordi der i vejledningen lægges den fornødne vægt på behovet for at inddrage medarbejderne i sådanne overvejelser.

Vejledningen beskriver også de formelle regler for ændringer af kirkefunktionærernes stilling ved indførelse af geografisk fleksibilitet. For overenskomstansatte er der tale om en væsentlig stillingsændring med dertil hørende krav om høring og varsling. For en tjenestemand skal der ikke på samme måde høres, men der er tale om en stillingsudvidelse efter tjenestemandslovens § 42, som skal meddeles den ansatte, og som man skal have lejlighed til at udtale sig om inden den endelige beslutning om geografisk fleksibilitet tages.

Det er vores indtryk at de formelle krav i forbindelse med stillingsforandringer i høj grad er ukendte for menighedsrådene.

På trods af ovennævnte forhold var det som om væsentlige dele af overenskomsten i løbet af 2011 faldt på plads i den folkekirkelige hverdag. Fridagsreglerne synes nu at være vel implementeret de fleste steder. Vi må i al fald konstatere, at DOKS har fået langt færre henvendelser herom i slutningen end i begyndelsen af året. Også overenskomsternes øvrige elementer er genstand for mindre panik og mere orden. Implementeringen af en ny overenskomst kræver tid og tilvænning ikke mindst i en organisation som folkekirken. Det er bestyrelsens opfattelse, at overenskomstens anvendelse nu sker med færre gnidninger end for et år siden.

Med afsæt i de økonomiske vilkår for folkekirken er spørgsmålet om kirkelukninger og sognesammenlægninger, ikke mindst i København, for alvor sat på dagsordenen. Enkelte kirker er allerede taget ud af brug, og flere må forventes at følge efter. Spørgsmålet om, hvorvidt en menighed kan "tvangsnedlægges" som selvstændig overvejes, og fra flere sider presser man på for at tilvejebringe denne mulighed ud fra en tanke om, at menighedsråd generelt har vanskeligt ved at realisere en beslutning om at nedlægge sig selv, således som det beskrives i Betænkning 1527 om provstiernes rolle.

For DOKS er den primære opgave naturligvis at beskytte medlemmerne især i de situationer, hvor der kan blive tale om at nedlægge en kirke. Vi har derfor over for flere kirkelige myndigheder opfordret til åbenhed om de drøftelser, der må gå forud for sådanne beslutninger samt til at inddrage medarbejdere/organisationer i de svære beslutninger. I modsat fald risikerer man urimelige rygtedannelser og utryghed blandt de ansatte.

DOKS har hos Akademikernes Centralorganisation undersøgt vilkårene for en tjenestemand i forbindelse med en kirkelukning og nedlæggelse af en stilling. Nedlægges en tjenestemandsstilling har organisten ret til rådighedsløn i 3 år. Men også spørgsmålet om ret og pligt vedrørende omplacering og forflyttelse er væsentlige emner i den forbindelse.

For en overenskomstansat er vilkårene, at man ved lukning af en kirke, eller såfremt stillingen på anden vis nedlægges, kan opsiges med det almindelige opsigelsesvarsel.

Indtil videre har vi ikke haft egentlige afskedssager pga. stillingsnedlæggelser, idet de få tilfælde vi er stødt på er løst ved naturlig afgang. Såfremt der er vilje fra arbejdsgiverside til at indgå i fleksible og praktiske drøftelser herom, er det bestyrelsens opfattelse, at eventuelle lukninger af kirker i vid udstrækning kan løses uden egentlige afskedssager.

thumb_Randers_I

OK 13

Med en toårig overenskomstperiode er det som om, at blækket på OK 11 næppe er tørt, før vi begynder at overveje OK13. Der er ingen tvivl om, at OK 13 bliver en overordentlig svær øvelse. Det står vist klart for enhver, at udsigten til lønfest fortoner sig i finanskrise og græsk tragedie. På det private område er realiteten, at der i 2012 er aftalt overenskomster, der medfører et reallønsfald. Dette udfordrer naturligvis de offentlige forhandlinger i 2013.

På tjenestemandsområdet er spørgsmålet om lokallønsordningens fremtid en kilde til bekymring for DOKS. Præsteforeningen har indgået en aftale om Ny løn for præster, og det betyder at de ikke længere på samme måde som før omfattes af lokallønsordningen. Herefter bliver DOKS's tjenestemænd den største selvstændige gruppe under lokallønsordningen på AC's område.

De økonomiske forudsætninger for OK 13 kan sætte spørgsmålstegn ved, om der tilføres nye midler til lokallønsordningen. I den situation er det naturligvis spørgsmålet, om der skal overvejes andre løsninger for tjenestemandsansatte DOKS-organister.

På overenskomstområdet har DOKS ikke samme bekymring. Realiteten er, at kan man ikke blive enige om ændringer af overenskomsten, så kan den i dens nuværende form videreføres med de centrale lønreguleringer, der måtte blive aftalt.

Bestyrelsen forudser, at der fra arbejdsgiverside vil komme krav om ændringer i overenskomstens bestemmelser om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. For at få et indtryk af overenskomstens anvendelse på dette område har DOKS sammen med Organistforeningen i slutningen af 2011 og starten af 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos alle overenskomstansatte organister. Med en svarprocent på 64, har foreningerne fået et godt materiale at arbejde videre med. Resultaterne vil indgå i foreningernes overvejelser ved OK 13.

Lokal- og chefløn

Ved forhandlinger mellem DOKS og Ministeriet for Ligestilling og Kirke blev der kort før nytår i 2011 indgået en aftale om udmøntning af det meste af lokallønspuljen for april 2010. Den resterende del afventer ministeriets afklaring hos de berørte menighedsråd.

Aftalen medfører varige lønforbedringer i form af omklassificeringer og tillæg til en række stillinger. Bestyrelsen overvejede at fremsætte forslag om at udmønte 2010 lokallønspuljen som engangsvederlag, for derefter at have mulighed for at genanvende dem ved forhandlinger pr. 1. april 2011 samt evt. 2012, hvor der som bekendt ikke er selvstændige midler til forhandling.

Når man valgte at aftale varige lønforbedringer, så hænger det sammen med, at der i det konkrete forhandlingsudspil var en række gode ansøgninger fra menighedsråd, som havde søgt om lønforbedringer for deres organist. Desuden er varige lønforbedringer en forlængelse af den politik DOKS har ført i mange år bl.a. fordi der er åbenlyse pensionsfordele for dem, som omklassificeres.

AC/TOAC

Fokus i AC og TOAC retter sig imod serviceeftersynet af det offentlige løn- og ansættelsessystem, som skal resultere i en rapport i foråret 2012 samt trepartsdrøftelser med regeringen og naturligvis OK 13.

For DOKS har det været vigtigt, at det lykkedes os at opnå en forståelse med AC om den særlige forhandlingssituation, som DOKS befinder sig i. Vi har rent praktisk behov for at kunne koordinere med CO10, som har andre terminer hvad angår fastsættelse af krav og forhandlingsforløb overfor Moderniseringsstyrelsen. Samtidig ønsker vi at fastholde vores tilknytning til AC's forhandlingsaftale.

Høringssvar, provstestillingen og provstiets funktion

Med Betænkning 1527 om provstiets fremtidige rolle i folkekirken åbnede Kirkeministeriet en debat, der på afgørende vis kan ændre på de ledelsesmæssige strukturer i folkekirken. Skal al beslutningskompetence fortsat være hos menighedsrådene, eller skal provstiudvalget have udvidede muligheder for at styre de kirkelige aktiviteter i provstiet med henblik på en bedre fordeling af de personalemæssige og økonomiske ressourcer?

DOKS afgav høringssvar til betænkningen, og det skete ud fra den erfaring, at menighedsrådene har stadigt vanskeligere ved at overskue den ledelses- og prioriteringsmæssige rolle de har som arbejdsgivere.

Set i det perspektiv og i lyset af folkekirkens aktuelle situation bemærkede bestyrelsen, at der godt kan være et behov for at se på mulighederne for bedre ressourceanvendelse. Sådanne bedre ressourceanvendelser kan blandt andet ske ved en koordinering af aktiviteter på tværs af sognegrænser. Samtidig understregede bestyrelsen, at det at give provstiudvalget beslutningskompetence på provstiniveau til at beslutte imod det enkelte menighedsråds ønske, reelt vil fjerne menighedsrådets mulighed for at bestemme kirkens betjening.

Dog anførte vi, at før man overhovedet overvejer muligheden for at tillægge provstiudvalget øget kompetence til at have indflydelse på de kirkelige aktiviteter, må man nødvendigvis overveje, hvorledes man sikrer medarbejderne medindflydelse og medinddragelse i sådanne beslutninger i provstiudvalget.

For os er det åbenlyst, at det arbejde der udspringer fra de kirkemusikalske medarbejdere vedrører områder, som også i fremtiden er folkekirkens kerneydelser: Børnekor, voksenkor, babysalmesang, kirkemusikalske koncertaktiviteter, musikgudstjenester - er eksempler på områder, der i høj grad tegner kirken. Bestyrelsen har derfor den holdning, at når der på provstiniveau skal sikres medarbejderrepræsentation, må det være med selvstændig medarbejderrepræsentation fra det kirkemusikalske område.

I Betænkning 1527 foreslås det tillige, at provstiudvalget skal gives kompetence til at indstille til lukning af kirker. Bestyrelsen støtter ikke den idé. Vi finder, at smertelige beslutninger om kirkelukninger næppe kan træffes af de implicerede menighedsråd. Ønsker man at der skal kunne træffes beslutninger om kirkelukninger i et andet regi end det lokale menighedsråd, må det ske på et højere politisk niveau end i provstiudvalget. I provstiudvalget vil sådanne drøftelser efter vores opfattelse hurtigt kunne udvikle sig til en kamp om at beskytte egen kirke frem for saglige overvejelser om, hvilken kirke der bør tages ud af brug.

thumb_Randers_IIOrglers bevarelse

I august 2011 fremgik det af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke, at ministeren havde nedsat en arbejdsgruppe med departementschef Henrik Nepper-Christensen i spidsen, som skulle se på en række aspekter i forbindelse med lukning af kirker, specielt med henblik på bevarelse af kulturarven. I pressemeddelelsen nævnes forhold som kirkebygninger, fredningsloven og hele processen omkring lukning af kirken.

Bestyrelsen fandt på den baggrund anledning til at skrive til departementschefen for at opfordre til, at udvalget i sine overvejelser inddrager spørgsmålet om bevarelse af kirkens orgler i forbindelse med evt. kirkelukninger. Ligeledes anførte vi, at nogle kirker har et klokkespil, som kan have tilsvarende historisk og kulturel værdi, og som bør bevares, hvis kirken lukkes eller tages ud af brug.

Departementschef Henrik Nepper-Christensen har svaret bekræftende tilbage, at man også vil være opmærksom på instrumenternes bevarelse i udvalgets arbejde.

Uddannelsesudvalg

For DOKS har udbuddet af musikalsk efteruddannelse en fremtrædende plads. På baggrund af den i 2010 af KMKC foretagne undersøgelse vedrørende efteruddannelse inden for vore medlemmers område står det klart, at efteruddannelse i høj grad er kommet som en permanent og reel faktor. DOKS finder at det rent musikfaglige overvejende skal placeres på konservatorierne og kirkemusikskolerne.

Samtidig konstaterer DOKS, bl.a. på baggrund af de indhøstede erfaringer fra APU og medlemmernes tilkendegivelser, at der også er behov for at udbyde kurser med indhold omkring "Folkekirken som arbejdsplads". DOKS har planer om at udbyde netop den slags kurser.

APU og Trepartsmidler

Med godt 35 deltagende kursister må DOKS konkludere, at der med de afholdte APU-kurser blev skabt en stor succes for sådan en type kurser og en meget konstruktiv og debatterende arbejdsgruppe. Titlen på det overordnede kursus, som blev udbudt af DOKS i samarbejde med ministeriet for Ligestilling og Kirke, var: "Hvordan arbejder man som kunstner, alene med sin profession, i en politisk ledet organisation?"

Ud over de i første omgang planlagte to kurser viste det sig økonomisk muligt at afholde et tredje to-dages kursus.

På de tre kurser har i alt 16 forskellige undervisere på akademisk niveau forelæst, udfordret og stillet opgaver til kursisterne – og det må konstateres, at netværkstanken og bevidst selvledelse bliver mere og mere givende og vedkommende, også for en "alene-organist." Denne konklusion kan DOKS drage ovenpå afslutningen af hele kursusforløbet. DOKS takker Ministeriet for Ligestilling og Kirke / v. Annemarie Steffensen for det omfattende samarbejde med den praktiske afvikling af de tre kursusforløb.

I Organistbladet har man kunnet læse uddybende artikler om kursernes form og indhold.

AC-grupperne i folkekirken har sammen udbudt kurset "Kommunikation-Retorik-Dialog" for præster, provster, konservatorieuddannede kirkemusikere og det akademiske stiftskontorpersonale. Der vil i 2012 blive fire opfølgningskurser.

Konservatorierne

De tre konservatorier har på det kirkemusikalske uddannelsesforløb lettere divergerende studieplaner, hvorfor en akademisk uddannet kirkemusiker vil kunne fremvise tilsvarende divergerende eksamenspapirer. Således udbydes nu på Det Jyske Musikkonservatorium en rytmisk kirkemusikeruddannelse.

Også det internationale islæt har fået et stærkere fodfæste i uddannelsesforløbet, og det vil formodentlig fortsætte. Dette bestyrker de tendenser, der har været under udvikling i de senere år, og DOKS følger uddannelsesstrukturen tæt for at sikre en fastholdelse af den kirkemusikalske faglighed.

For de unge teologistuderende, som påbegynder deres studier, er den kirkemusikalske baggrund ofte lille eller mangler helt. Sådanne forhold kan få stor indflydelse på de fremtidige samarbejdsforhold på de folkekirkelige arbejdspladser. DOKS hilser det derfor velkommen, når kirkemusikkens naturlige platform i de gensidige relationer i disse akademiske uddannelser udmøntes i tværfagligt samarbejde.

thumb_Ny_bestyrelseKirkemusikskoler

DOKS har fulgt tilblivelsen af et stort efteruddannelsesprojekt de tre kirkemusikskoler udbyder i fællesskab. Projektet er initieret af Folkekirkens Brancheudvalg under AMU og henvender sig til kirkesangere og organister til og med PO-niveau.

Indholdet i efteruddannelsen indeholder bl.a. emner som den liturgiske musik, akkompagnement, kommunikation herunder IT som formidlingsværktøj og musik- og kulturformidling samt personaleforhold.

Selv om DOKS-medlemmer ikke er målgruppe for dette efteruddannelsesprojekt, så har bestyrelsen set med interesse på tilblivelsen af projektet.

På de tre kirkemusikskolers nye fælles hjemmesideportal kan man finde oplysninger om andre kurser, som henvender sig til en bred vifte af kirkemusikere.

DOKS's bestyrelse har rykket Ministeriet for Ligestilling og Kirke for at få en afklaring af de ansættelsesmæssige forhold for tjenestemandsansatte lærere samt lærere udenfor overenskomst. Disse har været uafklarede siden indgåelse af en overenskomst for de øvrige i 2009. Ministeriet har lovet en afklaring heraf.

Introkurser for nyansatte i folkekirken

For at give alle nyansatte en god og fælles forståelse for folkekirkens helhed, har en arbejdsgruppe med Ministeriet for Ligestilling og Kirke i spidsen udviklet et introduktionskursus til alle, der begynder i deres første stilling i folkekirken med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer.

Der er i første omgang tale om et forsøg med tre pilotkurser for nyansatte i Københavns Stift, Fyens Stift og Ribe Stift. Pilotkurserne er blevet afviklet i februar måned. Erfaringerne herfra skal danne grundlag for en endelig model for introkurser til alle nyansatte i folkekirken. DOKS er repræsenteret i arbejdsgruppen.

Tillidsrepræsentanter

Ved årsskiftet begyndte en ny toårig periode for tillidsrepræsentanterne. 2/3 af korpset genopstillede, hvilket sikrer kontinuiteten; 10 blev genvalgt og 5 er nyvalgte.

DOKS byder de nye velkommen og takker de afgåede tillidsrepræsentanter for en betydningsfuld indsats for medlemmerne.

Kirkemusikskolerne har deres egen valgprocedure, og her er der er ikke sket udskiftning på posterne.

Medlemmerne og bestyrelsen har en løbende opgave i at sikre den nødvendige rekruttering af tillidsrepræsentanter.

En oversigt over de valgte tillidsrepræsentanter kan ses på DOKS's hjemmeside.

Der har siden sidste generalforsamling været afholdt to kursusdage for tillidsrepræsentanterne – senest i januar, hvor de nyvalgte blev introduceret til arbejdet.

Antallet af overenskomstansatte medlemmer er støt stigende, og da denne ansættelsesform stiller større krav til menighedsrådet som arbejdsgiver, medfører det et stigende antal henvendelser fra medlemmerne. DOKS er derfor i tæt kontakt med tillidsrepræsentanterne, der fremadrettet kommer til at spille en stadigt mere aktiv rolle, såvel over for tjenestemandsansatte som overenskomstansatte medlemmer.

Nytårspublikationer

Komponisten, organisten og musikteoretikeren Bjørn Hjelmborg blev markeret i 100-året for sin fødsel (2011) med DOKS's nytårspublikation, med præsentation af i alt 15 værker for kor – ligestemmigt og blandet – og orgel.

For det redaktionelle samarbejde skal der lyde en stor tak til Mikael Hjelmborg, Inge Bønnerup og Klaus Lyngbye. For det praktiske samarbejde omkring udgivelsen takker DOKS organist Lasse Toft Eriksen samt Kirstin Bohn Christiansen.

Lille Skiveren

Lille Skiveren er blevet istandsat. Der er nu 10 sovepladser. Ny altmuligmand er Jan Iversen. Der er blevet opsat en nøgleboks, som man fremover skal have kode til. De praktiske oplysninger er blevet revideret efter de nye forhold.

Organistbladet

Organistbladet har foruden musikfaglige artikler, anmeldelser og debatindlæg bragt en række reportager fra stævner, festivaler og kompetenceudviklingskurser, samt en artikelserie om konflikthåndtering ved Morten Hinz. Dette ligger i forlængelse af intentionerne om at udvide emneområderne til også at omfatte de arbejdspladsmæssige aspekter af organisthverdagen. Det er aftalt med redaktøren, at der fremover arbejdes på at opprioritere korstoffet, "kantor-delen" af DOKS-medlemmernes virksomhed.

Nordisk Kirkemusik Symposium (NKS) 2012

Årets store fællesnordiske kirkemusikalske begivenhed finder sted i Reykjavik i dagene 6.-9. september. Mange deltagere fra Danmark har allerede tilmeldt sig symposiet, hvis program nu er endeligt fastlagt. Danmark repræsenteres på symposiet med både kor, orgelsolister og foredragsholdere. Man kan tilmelde sig på symposiets hjemmeside www.nks2012.is eller benytte tilmeldingsformularen i den tidligere udsendte brochure.

DOKS har deltaget i flere planlægningsmøder med islændingene og medarrangørerne fra de øvrige nordiske lande. Trods den økonomiske krise er det lykkedes at få et flot symposieprogram op at stå.

KODA

Som omtalt i januarnummeret i Organistbladet forventes en ny og enklere aftale mellem KODA og kirkerne, som gør det nemmere at indberette koncerter fremover. En del kirker får mulighed for en slags abonnementsordning, mens de større kirker får en særlig VIP-status.

Spil Dansk Dagen

Spil Dansk Dagen har for mange organister i lidt for høj grad signaleret fokus på andre musikgenrer end den, der oftest spilles i kirkerne. Sekretariatet bag Spil Dansk Dagen har i samarbejde med DOKS planer om at sætte særligt fokus den danske kirkemusik, så den fremover kan få en mere fremtrædende plads på Spil Dansk Dagen.

Folkekirkens arbejdsmiljøråd

Drøftelser om struktur og vedtægt for arbejdet i folkekirkens arbejdsmiljøråd har taget næsten tre år, men har nu endelig fundet sin løsning. Ministeriet for Ligestilling og Kirke, som har haft vanskeligt ved at forene sin rolle som myndighed med et sæde i folkekirkens arbejdsmiljøråd er ikke længere en del af rådet. Dermed er rådet gået ind i en ny fase, hvor vi forventer at man reelt drøfter problemer med arbejdsmiljøet i folkekirken.

Nordisk faglig konference/ Nordisk Kirkemusikråd

I juni måned blev der afholdt Nordisk Faglig Konference i Island. Selve konferencen fandt sted i Reykjavik.

På konferencen drøftede vi som sædvanlig en lang række af de faglige problemstillinger og erfaringer de nordiske lande gør sig med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusikere.

Det var som altid udbytterigt at være sammen med de nordiske kolleger og udveksle erfaringer, ideer og tanker.

NKS 2012 var naturligvis også på programmet, og der har været afholdt yderligere et møde i oktober i Oslo, og der vil blive afholdt et sidste planlægningsmøde i København i maj måned med henblik på at få de sidste detaljer på plads.

Næste faglige konference finder sted i Norge i januar 2013.

Samarbejdspartnere

Vores i mange sammenhænge nærmeste samarbejdspartner FPO har pr. 1. januar 2012 i forbindelse med vedtagelse af deres nye vedtægter skiftet navn til Organistforeningen.

Fra Dansk Kirkemusiker Forening og Organistforeningen har der været et ønske om at drøfte flere samarbejdsmuligheder mellem foreningerne. DOKS blev inviteret til at deltage i drøftelserne på et møde, som fandt sted i januar.

Med de øvrige kirkefunktionærorganisationer har der på det seneste formandsmøde også været drøftelser om hvorvidt, det er muligt at etablere et bredere og tættere samarbejde på forskellige områder.

For DOKS vil det være af afgørende betydning, at samarbejder, uanset på hvilket niveau det måtte være, altid skal have et klart formål og være til gavn for medlemmerne og fastholde deres tillid og tilknytning til foreningen.

Vi har fortsat et godt samarbejde med vores partnere i TOAC, som er vores gode AC-platform.

Med Ministeriet for Ligestilling og Kirke har DOKS fortsat en god og konstruktiv dialog. Vi er naturligvis ikke altid enige om de emner, der er på dagsordenen, men vi må konstatere at der for begge parters vedkommende er en god kommunikation og respekt for de synspunkter der fremføres, hvorfor der i de fleste tilfælde opnås et resultat, der må anses for at være tilfredsstillende. DOKS skal her benytte lejligheden til at sige tak til Sine Dreyer som vi har haft et godt samarbejde med igennem en årrække. Hun har pr. 1/3 fået nyt job i anden sammenhæng. Ligeledes skal vi her benytte lejligheden til at sige tak til specialkonsulent Finn Skjoldan, der i hele forløbet om en ny overenskomst har været ministeriets forhandler. Vi har lært ham at kende som en dygtig og kompetent modpart, med hvem vi har haft mange gode og konstruktive drøftelser. Finn Skjoldan har orlov fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke i et år fra d. 1/3. Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med deres efterfølgere i ministeriet.

Denne beretning vil på generalforsamlingen blive suppleret af en mundtlig beretning.

* Ministeriet, som i perioden har skiftet navn, betegnes igennem hele beretningen som Ministeriet for Ligestilling og Kirke.